Så fik Kim Linnet lige et Blaaast from the paast, da han stod og snakkede med Jellebo Maskinudlejning og skulle prøve at virke som om at han da slet ikke var overrasket over at en cementhøvl med støvsugerhovede og diamantskær kostede 5.000 bananaer om dagen. Det er da fundet for de penge. Minder om Møn og arbejdsweekender står pludselig meget levende. Men istedet for at imponere Konen ved at slibe store huller i vores cementgulv med diamanter, så gik jeg ned og købte selvnivelerende spartelmasse i Jem og Fusk. Fedt ord i øvrigt – et udtryk man vel kan bruge om stemningen til mange møder; “Hvordan var mødet så?” “Jo, stemningen var ret selvnivelerende”. Så kan jeg komme I gang med spartle op til den miniudgave af Himmelbjerget som en eller anden håndværker så sødt har ladet støbe i vores cementgulv. Desuden prøvede jeg så den Flymo min far så venligt har skænket huset. Kan I huske reklamerne fra den gang i halvfemserne? Det var de her orange plæneklippere, som bare “svævede på en pude af luft”. “Pude af luft” min bare røv. Jeg svedte som en okse da jeg skulle slå vores lille søde græsplæne – det var som at skubbe rundt med en omdejset svensker fra pishegnet på Roskilde. Men Flymoen, som nu er omdøbt til Jönsson, får lov at leve til næste sæson. Ellers er gulvet nu lige nok til at vi ikke gider gøre mere ved det – og vi har bestilt vores “Færge-Gulv” a.k.a. skibsplanker i ask og så græsgulv til ungerne. Men det bliver først efter ølejr der bliver arbejdet videre med det. I morgen skal ungerne i bio og lørdag skal vi til super lækkert bryllup med David på et gods i det sjællandske – uden ungerne. Det bliver niiice.
Troels og Hellas indflyttergave (Troels så sit snit til at forhindre mig i at købe en gasgrill lige foreløbig.)

Den nyeste mode indenfor Julebukke:

Kim og Jönsson – “This is the beginning of a beautiful friendship” (Læg lige mærke til den frække gule ledning man også skal slæbe med sig rundt…):

Anton, naboens knægt på 8, er ovre for at checke om nu vores fryser nu også ER helt tom for is:

Anton og Máni slænger sig i de nyeste investeringer fra loppemarkedet / the vintage outlet / røde kors :

Röskva udlever sin macho-feministiske side og leger brandkvinde / pyroman:

Det er fanme det meste lige gulv på hele sydfyn:

Kim kunne ikke få job, så han har fået arbejde som dum i arbejde på den lokale cementfabrik (ps. ølvommen er bare et photoshop-trick, så ikke vi får horder af vilde kvinder rendende):

Brødrene diskuterer Newtons love:

-
8 kommentarer til Selvnivelerende kutnekkere med tunge lunker