Billeder / Myndir – Side 7

februar 21, 2015 - 3 kommentarer

Ebeltoft og lignende konsekvenser af at have familie…

Vi spoler lige tilbage engang, der er jo lidt unfinished business. Denne blog bliver jo læst af både mor og mormor, så besøget hos dem skal jo lige med. Ikke kun på grund af taktisk høflighed, men også fordi det rent faktisk var hyggeligt. Det var ret tydeligt at se at mor havde glædet sig til vi kom – lejligheden var overordentligt pænt gjort klar og jeg hentede nye (okay, gamle) madrasser hos mormor, så ungerne kunne sove på noget andet end luftmadrasser. Således installeret, gik dagene med gåture, besøg på kattegatcentret (som var fint, med hajer, sæl-træning, interaktive dimser og sårn) – og en hyggelig 61-års fødselsdag med Bygholm og slænget i Aarhus. Ungerne elsker Ebeltoft, og velsagtens også deres bedstemor, så de synes altid det er hyggeligt at komme der.

En anden fin ting, er så at de også giver udtryk for at de glæder sig til at besøge oldemor. Oldemor er 86 år, er ved at have lidt høreproblemer og kan ikke tilbyde iPads, hoppeborge og candyfloss. Men til gengæld så kan hun tilbyde nærvær og oprigtig interesse, når hun spørger ungerne ud om hvad de laver i fritiden og hvordan det går i skolen. Og så ved de jo så også, at der altid vanker kage og sodavand i sofaen, hvilket ikke er så ringe. Det er en af de mere stædige og synkroniserede værdier, som ungerne har mødt hos deres forældre – for både jeg og Erla har altid taget dem med på besøg hos familiens ældre, uanset om det så var i Island eller i DK, fordi at det gør man – og sådan er det. Og så har de chokolade.

Vinterferien var passende hjemlig, med gode folk og lignende karma. At jeg så fik blodstyrtningslignende stress af at starte ud med en arbejdsdag fra 8:00 – 23:30 om mandagen og derefter knokle på i en projektuge på OE, det er en anden historie…

- 3 kommentarer

februar 11, 2015 - 2 kommentarer

Kamilla er en pige, Kabul er en by. Og desuden er der også piger som hedder Gerd…

Som nogen af bloggens mage læsere nok ved, så var vi på ski i julen. Så gider man jo ikke på ski igen, for som Alfons Åbergs farmor siger, så ville det jo også være kedeligt med juleaften hver dag. Så. Nu er vi hjemme. De voksne fordriver tiden med at være taxachauffører, hotelejere, sofapudetestere, havbadere og køkkenopryddere. Ganske afslappet. Erla startede med at tage familien med storm, da hun inviterede os ud på surprisetur til både Flintholm Galleri og Vester Skerninge Kro. Hvor undertegnede startede ud med at placere sig godt i grøften, med følgende replikudveksling:

Chic galleriejer kommer gående ned gennem galleriet. Lyden af støvlerne runger imellem væggene, og et forestående møde er uundgåeligt. Hun kommer hen til Kim og indleder med et par høflige fraser, hvoraf den sidste er en invitation til et interesseret spørgsmål. Min gode, spidsborgerlige opvækst fornægter sig ikke og jeg kaster mig ud i det…

Kim: “Ja, men det er også nogle spændende malerier. (her er en længere akavet pause, da ordet “spændende” både af galleriejer og af Kim konnoteres med noget som aldeles ikke er spændende). Men, øh, hvor kommer hende Kamil så fra?”

Chic galleriejer: “Han. Kamil HAN kommer fra….”

Resten af samtalen fortaber sig i mine blussende kinders tåger og jeg skynder mig at lave en mellemting mellem at stamme, grine og vifte med øjnene, for hurtigst muligt at forlade situationen med nogenlunde værdighed. Hvilket er umuligt, men nåh , ja. HAM Kamil er åbenbart et hotshot. Og det er Frederik Næblerød også. Og Jim Lyngvild. Og alle de andre med typiske drengenavne, som huserer i galleriet. Anyways. Fedt sted, og tæt på Svendborg. En kvinde som har kunnet se skønheden i en overbeskidt kostald og har forvandlet den til et luftigt, tre-etagers stort galleri, med lys og luft til udstillingerne. Godt det kun tog os syv år at komme derud.

Efter en tiltrængt kunstmavepuster tog vi på kro og fik luksuskakao og sublim æblekage. Hverken mere. Eller mindre. Siden da er tiden gået med at holde drengedøgn for Óliver og bandet “Burger Beat Boys” (se video nederst), Máni har været til 2 x Lanparty, Röskva har været i biffen og på restaurant – og de to gamle i huset prøver at finde sig selv og hinanden imens. I morgen dribler vi mod Ebeltoft, for lige at lægge lidt klejner i karmakassen, shoppe lidt billigt tøj hos onkel og tante, og så afslutte ferien med en større familiekomsammen hos Kisser i Aarhus.

Den slags ferie kommer der ikke mange gode billeder ud af – men måske gode stunder og lidt tiltrængt pause til hamsteren…

- 2 kommentarer

januar 27, 2015 - Ingen kommentarer

Bronze

Så blev mit 4. DM i Poetry Slam afviklet, og jeg endte med en fortjent 3. plads. Det var fedt at mærke at man stadig kunne snige sig til toppen i DM – og ganske i orden at tabe, for gud ved hvilken gang, til den dygtige, rolige, underholdende og indsigtsfulde Lasse Nyholm. Jeg har jo tabt til ham så mange gange, at hver gang jeg vinder over ham, så er alt andet ligemeget. Årets oplevelse til slam var også noget ganske andet end sidste år i Aalborg, men det har måske mere noget at gøre med de tektoniske forrykkelser der skete i forhold til min egenperception af hvad fa’en slam egentlig går ud på – for mig. Det er en publikumssport – der er aldrig nogen som er kommet langt i Poetry Slam, uden at have underholdt publikum. Ikke underholdt som i underholdt, men underholdt som i påvirket og bevæget. Det kan gøres på mange måder, men man bliver nødt til at være inkluderende og ramme folk, så de kan spejle sig i det du står og siger. I slam er der tusind veje til Rom, og uagtet at jeg sikkert kunne læne mig op ad en Nyholm eller en Hauge eller Dyreborg-stil, så har jeg nok fundet min egen efterhånden. Den har noget at gøre med lydlighed, dialogiske tekster og billedeskabende situationer – tror jeg. Noget med også at se på sproget og munden som et instrument og tænke i stemmer, konsonanter, stereotyper – og så forhåbentlig få presset lidt kritisk stillingtagen ned i formen. Åh, gud. Jeg er begyndt at skrive som min far. I skulle se hans SMS’er. Det er kodesprog, selv for interne. Nå, jeg må videre, der skal stilles op til Ólivers fødselsdag 🙂

- Ingen kommentarer

januar 2, 2015 - Ingen kommentarer

Jeg er stadig 37

I efteråret 2014 havde jeg for travlt. Sagde ja til for meget, sagde ja til noget fordi jeg blev smigret over at blive spurgt og sagde ja til andet fordi det bød på spændende nye projekter. Men det blev for meget, og i 2015 tager jeg den store nej-hat på. Prøver at lytte efter hvad det er jeg virkelig har lyst til, og prøver at fokusere på familie, job og venner – og ikke så meget andet. Nu må vi se hvordan det går. Det er jo ikke fordi kalenderen er blank, vi starter fint ud med eksamen og FM i Poetry Slam bare i den første uge, så er der noget undervisningsmateriale der skal laves færdig inden d. 14, forældresamtaler skal afholdes og så har vi fem fødselsdage (Kim Lars, Liva, Louise og Óliver) i familien, som på en eller anden måde skal have lidt opmærksomhed… Erlas nytårsforsæt er ikek at have noget, og så tage året lidt tilbagelænet – det lyder meget godt 🙂

Men det var en fin nytårsaften, med 10 børn og 7 voksne og lækker mad (tak for hjælp med lammekøllen, Ingvar) – så 2015 startede godt 🙂

- Ingen kommentarer

december 31, 2014december 31, 2014 - 1 kommentar

Jul i Sälen

Meget kan der siges om familiær hygge i julen, eller udvikling af relationskompetencen, som min bror vil kalde det, men i år valgte vi at smutte fra det hele og dyrke os selv i en træhytte i Sverige. Turen derop startede lidt bumlet med ni timers rookietur på Oslofærgen, hvor vi glemte at tage basale ting såsom mad og vand med op på færgen, og bildækket var låst af, så den stod på brætspil og en enkelt cafetariepizza istedet. Oslo lå hendækket i sne, imens vores ellers nyligt opdaterede GPS dumstædigt blev ved med at tale om rundkørsler som ikke eksisterede. Julehyggen med faldende snefnug og følelsen af at køre ud i eventyret blev dog en smule anstrengt efter fire timers mørkekørsel i de gudsforladte svenske skove, hvor natten kun blev afbrudt af sneplove og ensomme volvoer… Men vi ankom kl. 00:30, væltede ind i en dejlig varm hytte, med sauna, hvor al udstyr lå klart til os. Samtlige julegaver, juletræet og den medbragte mad kom hurtigt indenfor, og så kastede vi os omkuld i køjesengene. Mmmh. At sove i køjeseng som 40-årig. Gotta love it.
De næste seks dage stod den på ski, med næsten alle pister og lifter åbne. Vi forelskede os i Hundefjeldet, som bød på sjove skovløjper med trætrolde i landskabet, lyseffekter på sneen og skjulte højttalere med sange og bjældeklang. Ungerne kunne stadig køre på ski efter vores luksustur med Lars til Italien for to år siden, så vi fik hurtigt undersøgt alle pister og blev i Hundefjeldet i tre dage. Sälen består dog af fire områder, og vi fik prøvet dem alle i løbet af ugen. Kim fik væltet en svensker af stoleliften og stoppet hele liften, Óliver tog sin søsters ene ski og tog afsted, Röskva og Erla kom så meget på off-pist at de måtte tage skiene af og gå tilbage – og Máni? Tja, han fik slet ikke tumpehuen i år, så han klarede det i fin stil.
Og så var der jo lige den detalje med juleaften. Den 24. dec. lukkede de bakkerne tidligt, så vi kom tidligt hjem og fik gang i gryderne, brætspillene og det medbragte plasticjuletræ (Jo, jo, Ingvar, nu har jeg også gjort Det Slemme) – og hængt mormors islandske, hjemmesyede julepynt på. Den medbragte flæskesteg fik sprøde svær og den svenske brev-camping-sovs smagte ungerne og så er lykken jo i hus. En dejlig, hvid juleaften med masser af gaver og råhygge og en ret kort tur gennem hytten med “Nu’ det jul igen…”
Kunne vi finde på at gøre det igen? Ja, da. På trods af lidt korte pister og en dag med minus 18 grader (de fleste dage lå den på minus 8 – 9), så er Sälen et fedt område. Man kunne måske overveje at tage et sted hen med lidt flere stolelifter og længere pister, men for en familie, hvor ikke alle kan det samme og har samme udholdenhed, så er det perfekt…
Turen hjem var lidt en hård nyser, med afgang kl. 08:00 i Sälen og ankomst kl. 23:30 i Svendborg samme dag, men vi tog tyren ved hornene og holdt den kørende ved hjælp af sukker, popmusik og bilquiz. Så nu er vi hjemme igen, klar til at fylde huset med gode folk og holde nytår 🙂

- 1 kommentar

december 16, 2014 - Ingen kommentarer

Lucia

Så er december igang. Godt igang, endda. Röskva startede måneden med at bygge et nissehus af pap, som hun lægger i brev i. Hver. Dag. Som nisserne så skal svare å. Hver. Dag. Det er jo ikke til at stå for – og bare rolig, nisserne er gode til at gemme hendes breve. Til trods for det lumpne vejr, så julehygges der godt derudaf, med Óliver og Röskav som har gået Lucia, og den årvågne læser vil kunne se at Kim har fået sit kamera tilbage… Kort sagt, vi hygger os i fin stil, med almen juletravlhed, snoller og fjernsynshygge…

- Ingen kommentarer

november 30, 2014december 1, 2014 - Ingen kommentarer

Tivolihygge

Da teatret / Peter D. valgte at støtte det sydfynske transportkompagni, tog vi i Tivoli, fordi Erlas fætter, Raggi, og hans søn, Holmar, også var i byen. Det var tophyggeligt at se dem, Holmar stornød at se fætrene, og vi sluttede dagen af med aftensmad og hygge hos Anna og kusinerne. Sådan kan man også bruge en søndag – godt der ikke er lige så langt fra Svendborg til København, som der er fra København til Svendborg 😉

- Ingen kommentarer

oktober 19, 2014oktober 19, 2014 - Ingen kommentarer

Scary shit

Nå, kan I gætte hvilke syge, twistede psykopater som står bag nedenstående maltraktering og indvoldsudhulning af sagesløse græskar? Se hvordan de har snittet dem i huden, stukket knive i deres øjne, boret dem i tænderne og sidst, men ikke mindst, har sat ild i deres kranier. Det er sygt. You have been warned.

1. “Er du politimand?”