Så kom der et nyt kamera i hus…

Det går bare ikke uden et rimeligt kamera – jeg kan ikke klare det. Når man har været med siden F70, så bliver man jo nødt til at have et rimeligt kamera. Sidst købte jeg et kompakt skod-kamera, som gik i stykker efter 3 uger – og som var ved at drive mig til vanvid. Og efter at have leget rundt med D700, og sælge det fordi jeg troede det kunne redde ægteskabet (silly me), så erfarede jeg at et stort upraktisk spejlrefleks ikke var sagen lige nu. Så nu har jeg fået den perfekte kombination – et Olympus E-PL1. Et billigt og relativt kompakt kamera, med udskiftelig linse, trådløs blitzstyring, HD-Video og en tilpas blanding af godt udtænkte idiot-indstillinger og mulighed for 100% egenkontrol + en linse der med 14-42 mm og f3.5 giver en fin billedkvalitet, selv ved ISO 1600 (går op til 3200, men der halter det…). Så jeg er tilfreds – og så er det endda dejligt retro i den hvide model med sølvlinse ;-).

- Ingen kommentarer til Så kom der et nyt kamera i hus…

…vi ta´r fusen på dig

Manglen på et rimeligt kamera gør sig efterhånden gældende, men jeg overvejer at lade mit gamle analoge Canon EOS 300 genopstå, i stedet for, igen, at købe et eller andet “godt nok” kamera i 800-1200.- klassen. Så kommer der også igen lidt papirsbilleder i de albums, der de sidste fire år ikke har fået tilføjet noget. Måske man skulle have taget det som et tegn? Indtil jeg får råd til et brugt D80 eller vinder et nyt D7000 i en akvarel-konkurrence, så må kombinationen af min HTC-Telefon og Google+ appens geniale “instant upload” være det der gør sig gældende online. Så bliver der nok lidt tomt på flickr kontoen fremover, men jeg skal nok poste lidt her. Jeg overvejede egentlig om emtekaer.dk skulle lukkes, men det tror jeg ikke jeg vil gøre – men man kunne jo godt overveje at smide den over på en gratis-tjeneste fremover, og så bare betale for domænet – på den anden side, så her IT-Nørden altid brug for lidt webplads og nogle online MySQL databaser til at lege med, så den for lov til at overleve. Nu har den jo også snart ti års fødselsdag – og I har også sendt mange sjove kommentarer undervejs, så den fortjener at blive. Og uagtet at den ikke længere vil blive opdateret så ofte, så synes jeg at jeg skylder onkel Troels, Island og bedsteforældrene at de kan følge lidt med i ungernes liv på afstand. Siden sidst er livet gået med det det nu går med. Job, poesi og venner i de ulige uger – og børn og job i de lige uger. Skolen vedbliver at være mit åndehul i efterårets rusken, så det er jeg stadig glad for. Og ungerne trives derudaf. Vi har fået et par nye far-traditioner. Den ene er at vi fast spiser på OE om onsdagen, hvilket alle, både unger, far, elever og kolleger, synes er enormt hyggeligt. Den anden er at vi er begyndt at Geocache, hvilket betyder at finde og gemme skatte, i forbindelse med en lille gåtur. Máni synes det er ret sjovt, og Óliver og Röskva får øvet at gå. På skolen har jeg, sammen med fem andre kolleger, passet hele butikken i en uge og holdt temadage, hvor vi bl.a.var til hiphop koncert med Jokeren og et 25 mand stort bigband (Mine egne unger var også med der – Máni var pavestolt over at have set Jokeren), der var olympiade, vi lavede Stomp og gav den gas til folkedans. Desuden blev æbletræet høstet færdigt, og mig og ungerne begyndte at spille Pixit – ligesom niecerne i København. Så alt i alt er der fart på – og vi nyder det for det meste, så godt vi nu kan 🙂

 

 

 

 

- Ingen kommentarer til …vi ta´r fusen på dig

Det var da barda bedste ;-)

 

 

 

Solen smed om sig med stråler, mens ungerne blev strøget ud over Tåsinges bakker, godt pakket ind i krigsmaling, våben, højt humør og stor madpakke. Med Valdemar Slot som kulisse blev der dræbt orker, kæmpet mod amazoner, løftet sten, fortalt eventyr, fundet knogler, set teater, spillet musik og meget, meget mere. Det var i alle henseender en fantastisk dag – og dejligt at min tro Væbner, Frank, kom med og også lod Albert bide skeer med fantasi og våben. Det tog lige lidt tid før Röskva turde komme tættere end 5 meter på en Ork – og Máni var heller ikke helt tryg, men efter en god frokost og lidt indkøb af nye våben, så blev der slagtet. Og så snart de kom hjem til Mellemvej, gik de i gang med at blande eliksir af juice og frugtfarve, hvorefter de gik over og slog nabobørnene ihjel. Tillykke, DR, det gjorde I faktisk rigtig godt 🙂

Mobil September 2011-09-11 009Mobil September 2011-09-11 019Mobil September 2011-09-11 018Mobil September 2011-09-11 024Mobil September 2011-09-11 035Mobil September 2011-09-11 043Mobil September 2011-09-11 058Mobil September 2011-09-11 051Mobil September 2011-09-11 070Mobil September 2011-09-11 082Mobil September 2011-09-11 086Mobil September 2011-09-11 094Mobil September 2011-09-11 097Mobil September 2011-09-11 080Mobil September 2011-09-11 073Mobil September 2011-09-11 092

- Ingen kommentarer til Det var da barda bedste ;-)

Tillykke med de fire, skat :-)

Kære Röskva. Der er ikke meget du må nøjes med i livet indtil videre, men denne gang må du – for jeg har kun støvede mobilbilleder af din fire-års fødselsdag. Den var ellers fin, og det var du også. Fire år. Tænk sig. Der er så mange ting der er særlige ved dig – for det uvidende hjerte er det at du er fars eneste pige – og at du er den eneste af mine børn der er blevet født i Island. Men der er meget mere, og måske skulle jeg have vidst det da du lærte at gå i en alder af 10 måneder. Du var lidt hurtigere end drengene. Lige siden har du bevæget dig, og dine egne danse og dine gymnastiktrin kan gøre selv sommerfugle svimle. Dine umiddelbare sværdslag i kampen med dine brødre, får hver gang din far til at smile. Din ubetænksomme bestigning af klatrebjerget i Djurs Sommerland i en alder af 3 år, fik omkringstående mødre til at trække vejret lidt hurtigere. Og du snakker. Snakker, så selv en lærer kan føle sig forpustet. Du snakker, og danser, smiler og slås. Du vil hjælpe med i køkkenet, selv bestemme dit tøj og din mors feministiske tilbøjeligheder og drengepigethed har du smidt ud med badevandet. Dig, og alle dine ting, skal helst være lyserøde som sukker, neglelakken skal sidde fint og i legetøjsforretningen er det hylderne med køkkenmaskiner der er de interessante. Og du giver de bedste krammere. Når du hænger fast om halsen, og bliver hængende i mere end en høfligheds sekund, så ville jeg ønske jeg kunne strække minutterne ud til sekunder. …og hvis man er ekstra heldig får man et kys med på vejen. De dage bliver din far både yngre, rankere og helt særligt glad. Du har fyldt de første fire år godt ud, og jeg glæder mig altid vildt og inderligt til at se dig – du er fars pige, og jeg knuselsker dig til Pluto og tilbage igen 😉 Tillykke, krølle.

- 3 kommentarer til Tillykke med de fire, skat :-)

Skal du kalde mig Golf? Du kan selv være meningsløs…

Så blev det tid til den første pædagogiske dag på OE. Foredragsholderen mente at følelser skulle i skraldespanden, at al læring bygger på usikkerhed og det bedst ikke at have noget mål. Vi trak vejret lidt dybt – og nu må vi se om det bliver det fundament vi skal bygge teamsamarbejdet op omkring. For at sunde os, greb vi istedet køllen, pudsede kuglerne, iførte os skotskternede skjorter, hvide handsker og caps – og gik en runde i Svendborg Golfklubs anlæg. Det eneste formål jeg kan se ved Golf, er hvis man a). trænger til at få fred fra familien, eller b). hvis man som mand har brug for et formål som en undskyldning for samvær og samtale. Det er jo grundliggende absurd at gå rundt og tæske til små hvide kugler i græsset. Minimal kondition og intet holdsamarbejde – det er udelukkende en teknisk sport, bygget på dyrt udstyr og imagepleje. Well, well. Hvis folk synes det er sjovt, så lad dem. Jeg forstår bare ikke – selv ringridning, lerdueskydning og curling giver mere mening. Foran ligger der så uge, hvor bl.a. Peter Bastian kommer og fyrer op under klarinetten sammen med en bulgarsk folkemusikgruppe på OE, Máni holder fødselsdag og hele familien kommer og hænger ud, jeg har fernisering på Borgerforeningen om lørdagen og vi skal have lavet udrensning af orker i skovene ved Valdemarslot. Derudover er der et projekt med æbler, som bliver mere og mere presserende – men nu har jeg fået lovning på nogen frugtkasser, så årets høst bliver en smule mere meningsfuld end de seneste tre år. Og mon ikke Asta og Liva gerne selv vil presse lidt juice og plukke nogen æbler, som de kan tage med hjem til lejligheden 😉

 

- Ingen kommentarer til Skal du kalde mig Golf? Du kan selv være meningsløs…

Så skal sværdene slibes…

Så skal der snart laves våben 🙂 Máni har ønskat sig en rollespilsfødselsdag – og så skal han til Barda om søndagen i samme weekend. De glæder sig som vilde gnomer, både ham og Óliver…

…og jeg skal da love for at der er pumpet op for morfarpædagogikken i ovenstående, krydret med en sund omgang productplacement af DR 🙂

- 1 kommentar til Så skal sværdene slibes…

Livet på Ollerup:

Jeg følte mig meget macho i dag, jeg besluttede mig nemlig for selv at reparere min græsslåmaskine. Det tog kun 1½ time og 25 forbandelser, så virkede den igen. Omend den hoster noget – men det er nok bare årstiden, den har sikkert fået pollen i membranen. Og ellers så nyder jeg stille stilheden. Det har været 14 fantastiske dage på Ollerup, men også 14 dage med intenst samvær døgnet rundt. Der er en følelse i mig når jeg møder på arbejde, at her måtte tiden godt strække sig ud. Det er simpelthen så fedt derude. Tiden bliver brugt på lange, basale diskussioner om selve ordet tillid, værdidiskussioner om unge og retten til et seksualliv, faglighed og musik, musik, musik. Alt sammen noget man aldrig så skyggen af i “folkeren”. Og en elevflok som har noget så dyrebart som ambitioner. Jeg har også indrettet mit eget lille hood i serverrummet, og har pyntet døren med gamle taster og xkcd-udklip.
Og så det bedste. Jeg har fået tildelt otte fantastiske elever, som er “mine” i et helt år. Jeg er deres “papfar” – og at få lov til at være så tæt på otte unge mennesker, er noget af en gave. Samtidig er der dejlige og sjove kolleger, lækker mad konstant og skønne omgivelser. Mit klasselokale ligger med panoramavinduer på første sal, med udsigt over skolens park – og med eget thekøkken. Til morgensang står forstanderen og spiller sax, og i skolen seks øvelokaler er der både prof. lydstydie og alt fra Nord Electro til oldschool Hammond. Mmmmh. Som den første IT-Gerning fik jeg hele skolen over på Google Apps, hvilket alle er meget tilfredse med – nu er det bare den underliggende hardware del med krydsfelter og serveradresser jeg lige skal have snoren rundt om…
Herunder er lidt billeder fra min kontaktgruppetur, hvor vi cyklede til Svendborg og badede, derefter tog vi på maskinen og indspillede tre numre og lavede mad – og til sidst tog vi hjem på Mellemvej og holdte bålaften til kl. 01, hvorefter de crashede på førstesalen. Jeg er sikker på ar Ollerup er det helt rigtige de næste mange år – og de har allerede booket vores band til foråret, med fuld tarif 🙂 …og kære Máni, Óliver og Röskva – I skal dælme have nogen gode undskyldninger klar, hvis I vil undgå efterskole 🙂

Rie – min “tutor”, har været på OE i 10 år.
IMG_8435

 

Kristian
IMG_8458

David
IMG_8461

 

Søren:
IMG_8466

Lamu (Sara):
IMG_8478

Stine og hendes kontaktgruppe:
IMG_8493

Tine og Sophia:
IMG_8499

Tine:
IMG_8638

Marie:
IMG_8649

Sophia:
IMG_8672

Jam på Maskinen – det blev til U2 – One + Lean on me + Always med Erasure
IMG_8663

Andreas:
IMG_8681

Spisning i gården ved Maskinen:
IMG_8688

Sovesal på Mellemvej:
IMG_8710

Bålhygge:
IMG_8713

IMG_8715

 

- 3 kommentarer til Livet på Ollerup:

…og aftenen var en succes!

Tre timer i selskab med masser af gæster, søde, glade og kreative mennesker – og larm, støj, øl, musik, digte og kærlighed. Guldkalvenes første koncert var et ubetinget hit – svært at beskrive hvor fedt det pludselig er at lave noget sammen, istedet for den evindelig konkurrence på point og publikums gunst. De 11 numre er vidt forskellige, nogle er ren lydtapet til fortællinger, andre nærmer sig Manu Chao pop. Og der bliver spillet på elektrikerrør, Cajon, fløjte, legetøjkeys, megafon og et hav af mikrofoner. Næste gig er til November, vi glæder os allerede 🙂

Love Slam 2011-08-03 299Love Slam 2011-08-03 276Love Slam 2011-08-03 239Love Slam 2011-08-03 237Love Slam 2011-08-03 270Love Slam 2011-08-03 159Love Slam 2011-08-03 071Love Slam 2011-08-03 008Love Slam 2011-08-03 075Love Slam 2011-08-03 067Love Slam 2011-08-03 037Love Slam 2011-08-03 121

….og så lidt pics fra besøget hos Jeppe og Anna – et par gode dage i kongens KBH.
DSC02180DSC02173DSC02177DSC02165DSC02182DSC02148DSC02145DSC02133DSC02132

 

 

 

- Ingen kommentarer til …og aftenen var en succes!