Forfatter: Kim

Meget kan der siges om familiær hygge i julen, eller udvikling af relationskompetencen, som min bror vil kalde det, men i år valgte vi at smutte fra det hele og dyrke os selv i en træhytte i Sverige. Turen derop startede lidt bumlet med ni timers rookietur på Oslofærgen, hvor vi glemte at tage basale ting såsom mad og vand med op på færgen, og bildækket var låst af, så den stod på brætspil og en enkelt cafetariepizza istedet. Oslo lå hendækket i sne, imens vores ellers nyligt opdaterede GPS dumstædigt blev ved med at tale om rundkørsler som ikke eksisterede. Julehyggen med faldende snefnug og følelsen af at køre ud i eventyret blev dog en smule anstrengt efter fire timers mørkekørsel i de gudsforladte svenske skove, hvor natten kun blev afbrudt af sneplove og ensomme volvoer… Men vi ankom kl. 00:30, væltede ind i en dejlig varm hytte, med sauna, hvor al udstyr lå klart til os. Samtlige julegaver, juletræet og den medbragte mad kom hurtigt indenfor, og så kastede vi os omkuld i køjesengene. Mmmh. At sove i køjeseng som 40-årig. Gotta love it.
De næste seks dage stod den på ski, med næsten alle pister og lifter åbne. Vi forelskede os i Hundefjeldet, som bød på sjove skovløjper med trætrolde i landskabet, lyseffekter på sneen og skjulte højttalere med sange og bjældeklang. Ungerne kunne stadig køre på ski efter vores luksustur med Lars til Italien for to år siden, så vi fik hurtigt undersøgt alle pister og blev i Hundefjeldet i tre dage. Sälen består dog af fire områder, og vi fik prøvet dem alle i løbet af ugen. Kim fik væltet en svensker af stoleliften og stoppet hele liften, Óliver tog sin søsters ene ski og tog afsted, Röskva og Erla kom så meget på off-pist at de måtte tage skiene af og gå tilbage – og Máni? Tja, han fik slet ikke tumpehuen i år, så han klarede det i fin stil.
Og så var der jo lige den detalje med juleaften. Den 24. dec. lukkede de bakkerne tidligt, så vi kom tidligt hjem og fik gang i gryderne, brætspillene og det medbragte plasticjuletræ (Jo, jo, Ingvar, nu har jeg også gjort Det Slemme) – og hængt mormors islandske, hjemmesyede julepynt på. Den medbragte flæskesteg fik sprøde svær og den svenske brev-camping-sovs smagte ungerne og så er lykken jo i hus. En dejlig, hvid juleaften med masser af gaver og råhygge og en ret kort tur gennem hytten med “Nu’ det jul igen…”
Kunne vi finde på at gøre det igen? Ja, da. På trods af lidt korte pister og en dag med minus 18 grader (de fleste dage lå den på minus 8 – 9), så er Sälen et fedt område. Man kunne måske overveje at tage et sted hen med lidt flere stolelifter og længere pister, men for en familie, hvor ikke alle kan det samme og har samme udholdenhed, så er det perfekt…
Turen hjem var lidt en hård nyser, med afgang kl. 08:00 i Sälen og ankomst kl. 23:30 i Svendborg samme dag, men vi tog tyren ved hornene og holdt den kørende ved hjælp af sukker, popmusik og bilquiz. Så nu er vi hjemme igen, klar til at fylde huset med gode folk og holde nytår 🙂