Forfatter: Kim

og flere i samme dur, som f.eks. “Skal du bolles, Kim?”, “Er du blevet bollet i dag?”. En sproglig finurlighed, der gjorde at det var ret sjovt at være dansker i mandags. Det var bolle-dag i Island. Dagen hvor man spiser vandbakkelser med chokoladeovertræk, og så ellers klapper hinanden på røven mens man siger bolle, bolle, bolle, bolle… Og det antal gange man når at blive bollet, det antal chokoladeboller skal man så give den som klappede en bagi.
Tirsdag er så sprænge dag. For det er jo ikke nok at spise råddent hajkød i januar. Nej, denne dag i februar skal vi spise saltkød og gule ærter indtil vi sprænger. Mmmh.
Og onsdag er så endelig fastelavn. Og med tiden opfyldt af job, unger, nyt band, ansøgning til LHI og forberedelse til LinuxForum ’07, så måtte jeg lade symaskinen stå i år, og lade den romantiske kvalitetstid med hjemmesyet fastelavnskostume fare. Og det er da heller ikke sikkert at Máni ville dyrke at være klædt ud som spøgelse, joggingsæt eller pude, når nu han har en fin spidermandragt fra Leikbær. Men det huer mig ikke. Dog blev han malet i hovedet, mens han spiste morgenmad, og Óliver fór afsted som buttet tigerdyr – med et par lettere kiksede knurhår, der mere lignede et tabt øjenbryn fra Groucho Marx.
Og da jeg er så heldig at der selvfølgelig er fastelavn på jobbet også, så skal Kim også klædes ud. Bruce Wayne har jo sit på det tørre, men jeg har desværre alt for få dragter hængende. Så det bliver trafikoffer, monster eller Zebra. Med Zebraen som mest sandsynlige mulighed. I aften kommer Julie så, en dansk rejselærer, så det bliver rart med lidt dansk snak om de kære islandske skoler eller om noget ganske andet…

Hyp, hyp – vi ses om 2 uger…

Mánis nye leg – gæt hvad der ligger på overhead projektoren…

Óliver til hest…

Máni spiller “Vikinger” med mor og far, efter lillebror er puttet…han elsker at spille.

- 2 kommentarer til "Hvem vil bolle mig?"

Oum. Jeg tror det er sådan det staves. Dette budhistiske fonem, som i sit væsen bærer betydningen af fuldkommen balance og velvære. Og det var dette Oum jeg følte hele turen i dag, mens jeg red med Ingvar og Morfar ud ved Elliðarvatn. Ingen lange parafraser om dyrets varme, tøltens behagelige rytme og hestens hvide ånde i frostklar sol. Ingen haiku digte, ingen GAS konstruktioner, ingen adjektiver. Bare Oum. Så jeg bliver nødt til at indkorporere hestedrengs siden af mig selv, i den selvopfattelse jeg ellers troede var riemligt godt grundfæstet. Man lærer så længe man har en lever.

Og et langt stykke fra den del af Kim, som nød hesteryg ud i naturen, så var der en anden del af Kim
der blev jublende glad, da han endelig fik Ubuntu til at køre på Erlas bærbare – med mumba-blæret 3D – Beryl på et Xpress 200 M Ati kort. Hvorfor? Fordi LinuxForum 2007 så min video på Youtube og nu har inviteret mig til at komme og være med til at åbne konferencen begge dage. Så Erla og jeg tager til KBH d. 1. til 5. Marts. Det bliver spændende, lærerigt og sjovt. På kunstakademiets arkitektskole, til 10-årsjubilæum med folk fra IBM, Google, open source foundation d. 2 og 3. Marts. Og jeg har fået lov, allenådigst at låne Erlas bærbare til mit show…
Og nu tager vi ud og spiser lidt Pizza, og så skal jeg hen til Matti i aften og smage om vores hvedebryg er så speciel som han siger.

Ses! – Kim.

- 4 kommentarer til Naturen – den bedste open source…

Tit havde han tænkt på hvor man mon købte sig en overhead projektor, og det var især når øjnene blev lidt for firkantede og han trængte til at male eller lave noget andet istedet, for hvergang han satte penslen til lærredet så gik der ikke lang tid før visionerne blotlagde de manglenede maleriske evner, hvorfor en overhead prjektor måske netop ville gøre det muligt, ligesom Erró, at lave forbilledelige poster-art malerier kraftigt inpireret og til dels tyvstjålet ud af manga fantasier og detaljer fra kunsteriske sort/hvide erotiske billeder af kroppe indspundet i blankt lak og hård lyssætning. Men idag var første dag hvor han seriøst begyndte at undersøge hvor man kunne finde sådan et apparat.
Tit havde han tænkt på at den tid han havde fra 11:10 til 13:00 om onsdagen og torsdagen måske kunne benyttes til noget andet og mere end bare at tage hjem og tømme opvaskemaskinen, sove lidt og rode med ubuntu og istedet udnytte sin gratis entré til byens varme bade og svømmehaller for at få en pause mellem kampene med elever og fritdshjemsunger og istedet hensænke sig i tanker om fremtiden langt fremme eller bare de næste dage og hvad han skulle gøre for at blive en endnu bedre far eller mand og hvad der skulle til for at vedligeholde sit billede af sig selv som udøvende kunstner. Men idag var første dag hvor han havde taget badetøj med på arbejde.

- Ingen kommentarer til Tit tænkt

Om Joost.

Manden bag KazAA og SKype, den 30-årige dansker Janus Friis, har det sidste halve år brugt sin tid på et nyt projekt, nu kendt under navnet Joost. Joost TV over nettet, og det lyder ikke særligt nyt eller revolutionerende efter ting som YouTube, men det er noget ganske andet. Joost crewet består af en håndfuld højt profilerede folk fra både Apache, IBM, Ubuntu, MTV og Open Source Foundation. Chefarkitekten bag den tekniske side af sagen, Dirk Willem van Gullik, har tidligere beskæftiget sige med høj-kapacitets bitstreaming i forbindelse med flytning af store filer relateret til forskning. Så det er vægtige folk, med penge nok, der nu er på vej til at vædre det TV – Marked som i USA alene omsætter for 67 milliarder dollars om året på reklamer. Så måske var prisen på 1.7 milliarder dollars for YouTube ikke så meget igen for de kære Google folk.

Hvad?
Joost er et gratis program som brugerne skal downloade til deres computer for at bruge det. Ikke en altid-online hjemmeside som YouTube, hvilket også har sine fordele – især for dem der skal levere indholdet og reklamerne til Joost. Joost er så i stand til at vise fuldskærms-TV fra bl.a. Warner Music, National Georaphic, MTV og så videre. Joost har det indbygget mulighed for undertekster på flere sprog, buddy-lister, IM Chat, mulighed for at give karakterer og “Share what I´m watching”. Programmerne starter på det tidspunkt du tænder for kanalerne, og looper så indtil du slukker. Selve udformningen af brugerfladen i Joost er simpel, lækker og intuitivt. Ligesom et godt fjernsyn bør være. Og bor man i et område med over 2mbit forbindelse, så er der mulighed for at få fuldskærms HD-opløsning streamet til sin skærm. Joost har også Smart Channels og søgefuntion, så i teorien er det her og nu fjersyn med et uendeligt antal kanaler.

Hvordan?
Selve teknikken bag Joost virker ligesom almindelige p2p netværk – men er også stærkt krypteret så det kun er autoriserede udbydere der har mulighed for at lægge indhold ud på netværket. Idet jeg vælger at se et show på Joost, så spørger min computer først ud på hele netværket om der er andre brugere der tilsammen kan streame showet til mig. Hvis ikke det er muligt, så ryger min forespørgsel videre til den centrale indholdsserver som så streamer showet til mig – blandet med stærkt personligt tilrettelagte reklamer ud fra min geografiske placering og seervaner. Imens jeg ser showet, bliver små 10-sekunders bidder af showet gemt lokalt på min harddisk, så jeg senere kan hjælpe netværket med at vise showet til andre / at seede. Næste gang der så er en bruger der vil se det samme show som mig, så kan jeg – og andre – levere det til ham eller hende, sammen med reklamerne, så indholdsserveren ikke bliver belastet, men i stedet kan seede de shows som ikke er så ofte set. Folkene bag Joost behøver ikke bekymre sig om pladsproblemer til deres indhold, da programmet udnytter pladsen på brugernes harddisk. De behøver aldrig bekymre sig om der er båndbredde nok, da det er brugerne der leverer den. De behøver ikke bekymre sig om ulovligt indhold, sådan som KazaA og YouTube har problemer med, da netværket er stærkt krypteret. Det eneste de behøver bekymre sig om, er om film og tv-selskaberne hellere selv vil prøve at skabe samme model, eller om de gladeligt kommer og smider 67 milliarder reklame-dollars efter de i forvejen velhavende it-nørder.

Prisen?
Joost er gratis, men stadig en i halv-eksklusiv beta-test fase. Det eneste du behøver at gøre er at downloade og tænde – og så finde dig i de personlige reklamer der kommer din vej. Heldigvis er Joost et projekt som er baseret i Europa, hvilket vil sige at deres syn på hemmeligholdelse af personlige oplysninger vs. markedsmillioner vejer mod forbrugerens fordel, dvs. retten til et privatliv. Så der kommer, indtil videre, ikke reklamer med syntetiske computerstemmer der siger “Hej Kim, vi håber du nød at se Battlestar Galactica. I morgen i Reykjavík er der stærkt solskin, og vi synes du skulle købe denne her solcréme for at beskytte dig, du er jo trods alt kun 30 år. Hils din kone – og husk at se på interfloras tilbud til Konudagur d. 18 februar.” Joost kommer til at spille en rolle på mediemarkedet, og husk hvor du hørte det først 🙂

Og få så i øvrigt armene ned. Joost er bare et computerprogram. Et program der er tilrettelagt for de (amerikanske) forbrugere der ser 4 til 6 timers fjernsyn hver dag. De forbrugere der smider deres liv væk i fordummende passivitet. Og at fyre/mænd nutildags spilder deres tid på computeren med WOW, football manager og YouTube kender jeg indtil flere kvinder der synes er relativt usexet. Så glem jooost, spil en sang på guitaren og vask gulvet en gang, så er der langt mere chance for fest i gaden…

Tune out, turn off and drop in – Kim…

Kilde: Wired og egen test af Joost

PS: Hvis der er nogen der vil have en invitation til Joost (som accepteret bruger har man lov til at invitere nye folk indimellem), så skriv et digt i kommentar feltet. Det bedste digt skrevet inden d. 20 februar får en invitation (husk at skrive din e-mail).

- 4 kommentarer til Joost – måske fremtidens TV

Så skal de sørme til at sparke til den lokale Søren heroppe. Lige for tiden skal man vare sig for at komme for tæt på den lokale urbefolkning, dvs. folk over tredive i islandske trøjer, fordi det kan være de har givet sig i kast med þorablótt. Hvilket indbefatter uanselige mængder af kommen-snaps (Brennivin, også kendt som den sorte død), rådden hajkød, sure fårenosser og andre meget vederstyggelige ting. Og det gør at de lugter. Og sikkert slår en ihjel hvs man er dansker, eller ihvertfald begynder at fable om noget med 14-2 og 800 år. Og jeg har prøvet det en enkelt gang – i den grå hal på Christania, hvor alle de danske exil-islændinge gik amok i visesang og druk til et rent tretten tal. Så derfor har Erla hjulpet mig iaften ved at være poet, og skrevet et lettere lummert digt til en kollega, da skolen varmer op til festlighederne på fredag ved at lade folk være “nissevenner”. Så må vi se om de gætter mig. Rent minerva mæssigt er jeg også en statistisk usandsynlighed da jeg er tredive og både har kone og to børn. Det er promiller af de islændske mænd der kan mønstre samme hittepåsomhed. Overvejede også om jeg skulle være patriot og kæfte en Kim Larsen sang af på fredag, efter den sædvanlige optræden med lærerbandet “Eggjandi.” Forunderligt nok ville jeg jo faktisk hedde Kim Larsson, hvis jeg var islænding. Fordi min far hedder Lars, ik’os.
Derudover og desuden så er jeg begyndt at bage rugbrød igen – og stadig på den surdej der nu må være 52 år gammel og stammer fra Nørrebro. Tro mig, når man er vant til toast og fladkager, så smager rugbrød sindsygt godt. Og det blev også den gode slags med græskarkerner og islandsk øl. Yeah. Ellers går alt sin vante gænge – Eleverne tager billeder af deres røv, når man låner dem et digital kamera i forbindelse med en projekt opgave, inspektøren bliver hidsig, ungerne i fritteren finder ud af at sæbe på vinyl er rocker fedt at skøjte på og sæber hele hytten ind, min eneste bremse på cyklen virker ikke så stabilt og har fået mig ind i to snedynger og et grantræ, min mp3 afspiller nægter både radio og folder-view og på lørdag har vi inviteret til Schweizisk aften med tyroler musik og Raclette grilning. Gad vide hvordan Milka koen render og har det. Og til sidst er her Christopher Walken som selvsikker producer i en Saturday Night Live sketch, skrevet af Will Ferrel. En hyldest til bandet Blue Oyster, “Don´t fear the reaper”. Klippet var net-moderne for et år siden, men jeg synes stadig sloganet “More Cowbell!” kan forøge kvaliteten af langt de fleste situationer. Næsten ligesom det magiske motto “Set fra et universelt synspunkt, så…”

- Ingen kommentarer til Søren er kernesund når han jodler

Efter at have talt med den kære Skovfoged, fik jeg lyst til at ansøge kunsthøjskolen igen. Så jeg er godt igang med InDesign og en spritny ansøgning, denne gang på deres visuelle designer linje. Og det gør selvfølgelig at jeg er begyndt at interessere mig lidt for de folk der bedriver sig udi faget på måder som jeg synes er et anerkendende nik værd…

Joost Korngold – Bachelor uddannet designer, senere selvstændig, fra Holland, som kan finde ud af at få kommision fra de rigtige kunder og de rigtige magasiner. Hans bror, Emil Korngold, kan åbenbart også noget, og han har været med til at lave en af de mere innovative billede-galleri navigationer jeg har set på det seneste. Øj. Og i kraft af navigation, så skal Leo Burnett da også nævnes… Flere skal nok komme til, men du kan altid slå et smut forbi bunden af siden, for at se listen over de seneste 20 interessante websteder ifølge yours truly.

Peace – Og sov godt…

- Ingen kommentarer til Det Segner