25 sange, fire Mojitos og et par Cosmopolitans senere…

…er jeg dagen derpå rastløs som sædvanlig. Kan bare ikke sove. Er en af de skadelige følgevirkninger af at have børn. Men i går gik Island som altid bans over Melodi Grand Prix – det er en af de største festaftener på øen – større en nytårsaften, ifølge taxichaufføren. Og det var da også ganske fedt at Danmark og Island udvekslede max point under afstemningen. Så vi var samlet til stor privatfest hjemme hos Hrund (jo, det kan man godt hedde hvis man er en pige) og nød cocktails og dårlig musik. Erla lærte et nyt dansemove, kendt som “skridtknuseren” eller “knæ-kanonen”, hvilket alle var meget enige var utroligt yndefuldt. Det var ganske fornøjeligt. Så nu står den på strand-tur, fødselsdag og den japanske storfilm “Hero” i aften…

- 2 kommentarer til 25 sange, fire Mojitos og et par Cosmopolitans senere…

Gid jeg var 67…

…for så er jeg sikker på at jeg havde tid. Tid til at lave Steampunk kreationer. H.G. Well, Jules Verne, Mary Shelley og det viktorianske england har inspireret en bølge af designere til at lave ting der spænder over alt fra lamper, mus og keyboards til bærbare og biler. Og jeg ved jo godt at jeg som regel hopper i seng med enhver modebølge der breder sig på nettet, men denne her kobling af romantik, gamle dage og så ny teknologi har en æstetik og et design som jeg er helt vild med. Kan I huske den lampe vi havde hængende i Hostrups Have som lignede en motordel fra et rumskib? Den var lidt derhen af. Og N.Y.T. har også en længere artikel om fænomenet… Se bare her:

Art Donovan:

Steampunkworkshop:

Fra det her…


Til det her:

…og en USB mus:

…og så er der endda noget der ligner min fødselsdagsgave (Grado Labs Headset) fra da jeg blev 30:

Well, jeg er ikke 67 endnu. Det må vente.

- Ingen kommentarer til Gid jeg var 67…

Der er så dejligt ude på landet…

Sidste år var Lars faktisk med os til Klantræf her i Island – og da vi var så glade for det sidste år, så gentog vi det. Vi tog op til vores dansk/islandske venner, Jørgen og Anna, som er konge og dronning over en traditionsrig institution på nordvest Island. Nogle af familiens medlemmer har arbejdet der som lærere da det var folkeskole for mange år siden og lige nu er det så en slags oplevelses-skole for de store klasser i Island. De får en uge hver på stedet hvor Jørgen og Anne hiver dem igennem teambuilding, idræt, selvtillid, at holde taler, lege og meget andet. Og de gør det godt. Men anyway, vi var der allesammen, fra fredag til søndag og havde det fortræffeligt 🙂

Ude i nordvest:


Stedes komfur:


Vores sovesal:


Der var også besøg fra Austrian Gay Society:


Oliver og Styrmir diskuterer:


Kim har fået lov til at prøve børnenes legetøj:





Veisteinn Hendrix:








Tilsammen er de 4,5 meter høje:


En af reglerne var at alle par skulle have ens trøjer, så resten af familien vidste hvem der hørte sammen – så undgik vi de natteseancer som ellers var på mode i de islandske bygder for 100 år siden:

De lokale elvere har fyret op i grukedlen og koger mennesker til aftensmad:


Islændinge anno 1847 2008:


Jørgen lærer ungerne at vaske op:





Lige børn leger bedst…





…men skæve har det sjovere:


Suprise!


Anna og Tómas:





…flere pics i slideshowet.

Tak for en fantastisk weekend – vi er en dejlig flok 🙂

PS: En stor tak til Ragnheidur fordi hun, på godt og ondt, er familiens vedholdende fotograf 🙂

- Ingen kommentarer til Der er så dejligt ude på landet…

Pigdæk og pind-is

Tegn på sommer er vel forskelligt fra sted til sted. I Spanien sætter de is i sangriaen. I Danmark får man en Weber-blødning og begynder at åbne øl. I Island skifter man pigdækkene ud med almindelige dæk – også på cyklen. Så det har vi gjort. Og så har jeg lige opdaget at jeg bor lige ved siden af Reykjaviks smukkeste dal. Der er et kæmpe område fyldt med klipper, vandfald, nåleskove og lange cykelstier. Det er helt fantastisk. Og området strækker sig mere end 10 km., hvilket gør det muligt at cykle fra min yndlingssvømmehal og helt ud til Nautholtsvik, som er lagunen med det opvarmede havvand og hvid sandstrand. Så Röskva og jeg har fluks fundet babystolen til Erlas cykel og er begyndt at komme ud af hulen. Det er meget tiltrængt. Ellers er familien begyndt at gøre de indledende øvelser til flytning, hvilket betyder pakning af kasser, opsigelse af net og telefon, indhentning af tusind latterlige cirkulærer til det danske a-kasse bureaukrati og andre fornøjelige ting. Folk omkring os er også begyndt at gå i panik, hvilket betyder at vi næsten bliver budt på middag hver eneste aften – hvilket er en velkommen følgevirkning af vores snarlige exit. Så sommeren er kommet og tiden flyver afsted…

- Ingen kommentarer til Pigdæk og pind-is

Ude godt – hjemme bedst…

Det var SÅ fedt at se familien igen i går. Erla var smuk og dejlig, ungerne hoppede så det var en fryd og Óliver kunne bare ikke vente, så han stæsede ud i en plørevåd græsplæne for at kunne hoppe op til far. Og resten af aftenen blev der snakket, leget og givet knus på livet løs. Det er superfedt at se familien har savnet en – og helt rigtigt at kunne holde om sin kvinde igen… Og heroppe på øen er der allerede nok at se til, der er nogen der vil have hjælp med et CD-Cover, der er indløbet ordrer på flere af mine planet-billeder fra både folk i DK og i Island og om 1½ uge skal vi til Klan-Fest i Skorradalur. Så der er ingen tid til at slappe af. Röskva er stadig lidt far-syg, men lod til at acceptere at være havnet i manegen igen i det hjemlige, techno-dunkende cirkus med de to brølaber. Dog er der liiige en enkelt ting som er dybt latterligt:

…men sådan er det jo. Snart skal vi til Kroatien i 14 dage og så savner vi sikkert lidt regn og kulde indimellem….

- 2 kommentarer til Ude godt – hjemme bedst…

Det har været en fed tur – og nu glæder vi os til at komme hjem…

Der skal snart pakkes, men vil sige at det har været en uforlignelig tur. Troels og far smed den bedste fest i mange år, Röskva var em sej pige, bedstemor var en god barnebarnspasser og Frank og Louise på fyn kunne snildt åbne et femstjernet bed n breakfast. Solen har bagt alle dage, bøgen er sprunget ud og folk har været søde…





















- Ingen kommentarer til Det har været en fed tur – og nu glæder vi os til at komme hjem…