Forfatter: Kim

Selvom man er mange, er man jo ikke klog…

For en uge siden stod vi så badet i sol, på den sydvestlige del af Fyn. Troels og jeg havde knoklet i timer for at få det op at stå, og der var da tidspunkter hvor vi overvejede at smide håndklædet i ringen. Men da jeg lå i solen med Erla, en øl i hånden og hørte på jysk reggae, mens vores unger løb rundt og legede med kusinerne, så var alt helt okay alligevel. Vi gør det ikke igen foreløbig, og vi lærte en hel del – men det var en superfed weekend. Erla hjalp med at få en god olympiade på benene (specielt ringridning var et hit), og vi fik både spillet brædtspil, snakket og super lækker mad – lavet af familiens kulinariske jernmennesker. Lidt ærgeligt at weekenden ikke var længere, for det var som om at hele flokken gik i sync denne sene lørdag eftermiddag for en uge siden. Det kunne være man skulle aftale fælles ø-lejr istedet næste gang :-). I dag har vi så haft besøg af et par lokale islændinge, lavet bål og snobrød og nydt pinsesolen. Hvis dagen i morgen bliver ligeså varm, så tror jeg vi smutter på stranden og sopper for første gang…

Jeg skal da love for at de kære unger er kommet hjem i familie-tumbleren igen. Fredag holdt Mánis skole en stor festival, som de havde arbejdet på i en uge. Det kulminerede i et 6 timers langt program hvor Máni var på scene og synge, der var boder med Hønse-Skidning (say what?), Tombola, kræmmermarked, tarzan baner og meget mere. Det godt for forældrenes tyrkertro på nordre skole at se de kunne stable et så fedt arrangement på benene. Og efter ungernes hjemkomst er det jo superrart at se at de bare stortrives alle tre – og det er også noget de selv giver udtryk for. Lørdag stod de så på fodbold stævne for Máni i hans nye klub, SFB – mens Oliver og Erla lavede børnehavens kolonihavehus. Og søndag blev så til pladereception og koncert på Naturama og skolebio for Máni. Så den hverdags stabilitet vi derfor også sigtede efter, har altså sænket sig over den lille familie. Ikke at det dermed er rent trummerum, for jeg skal da love for at google-calendar er godt fyldt op lejrskoler, poetryslam, konfirmationer und so weiter. Og måske er det ikke så ringe endda. Vi mødte endda et islandsk par ved fodbold klubben, som selvfølgelig kender hele Erlas familie, hvilket er meget typisk. Nu skal jeg så bare lige finde mig et godt job og nogen gode sjukker, så tegner alt lyst.

Det var fredag eftermiddag da den velkendte duft af Århus slog sig ned omkring mig. Havde for anden gang på en uge efterladt den stakkels kat til sig selv derhemme, men jeg mente at jeg efter fire dages arejde med hus og lektier havde fortjent lidt påskeferie. Den lokale biograf viste ikke noget af interesse, så jeg gik istedet op til Aros. Det viste sig at museet både fire interessante udstillinger på samme tid. De to af dem var permanente og indholdte indtil flre eklassikere, såsom Warhol og hesteofringen. Desuden var der en grafisk veludført og narrativ interessant udstilling fra en vis hr. Larsson fra broderlandet – og som rosinen, så var kælderen viet til Enter Action – digital art now. Det var tre gode timer jeg tilbragte derinde. Og Boy skulle selvfølgelig også beskues (tænk sig, de havde fundet spytklatter i håret på ham, da de havde ham til rensning forleden – mine fordomme om mine landsmænd trives desværre…) Efter endt kunsteventyr ringede jeg til Emil og bød mig selv på middag – hvilket viste sig at være fortræffeligt. Trine havde forældrene på besøg, så maden var ekstra god – og da de også var fra Fyn, så var det ikke svært at falde i snak. Efter et par timer tog vi ud til Troels, som holdte førselsdag med sine sjukker. Der var chips, rødvin og tv-2 på anlægget. Hvilket var fint til et par timer – men så skulle den også have gas. Fra 24 til 05 tog vi ind og fik serveret gratis øl og drinks og fed musik i ridehuset til presentaarhus festival. Patrick er The Man og ejer ridehuset når det kommer til fester. – Det var helt fantastisk – og vi stavrede hjem til Emil gennem morgen Århus. Lang tid siden mit hoved har fået sådan en omgang. Så kom min mor og hentede sine to trætte drenge, og vækkede dem med en pølse og et spil minigolf på marinaen. Troels fik læsterlige tæsk. Fordi han er dårligere til minigolf end jeg er. Sådan er det – det er bare fakta. Ebeltoft ventede derefter forude, og det går sin sædvanlige gang med lækker mad, tur med mormor underarmen og is på havnen. nu skal vu ud og bestige mols bjerge, sigtende mod lammesteg i aften. Men så skal jeg også hjem, nusse om katten og gøre huset klar til Erla og ungerne endelig snart kommer hjem… Det var så den påskeferie. Og det var jo ikke så ringe endda.