Skyd mig. Eller nej. Det er bare fordi det er lidt svært for mig at være nået til terrassealderen. En alder som jeg højlydt gjorde grin med i et af mine egne slams for 10 år siden: “Fremtiden lokker med vældig interesse – skal der nu være riflede brædder på vores terrasse?” Men det er altså den alder jeg er nået til. Vi havde et grimt hjørne i haven med gamle fliser, betonnedstøbninger og ukrudt – så i stedet for at grave det op og gøre det pænt, så byggede jeg en terrasse. På en eller anden måde var det nemmere. I sibirsk lærk, som fætter Marcus siger jeg skal. Og med olie. Og den er blevet rigtig fin og er lige ved siden af bålpladsen.
- Ingen kommentarer til I sjælen vil det kradse, når man når til alderen med terrasse.