Det har været en lettere omskiftelig tilværelse for emtekaer.dk, men nu er vi havn hos webhosting.dk og her håber vi da at vi bliver de næste mange år. Alle arkiverne er stadig i i orden, men det er desværre kun flickr-billeder, youtube videoer og tekst der er intakte efter flytningen. Gamle html-gallerier er ikke kommet med, da hjemmesiden fik virus mens den var hosted i USA – og jeg orker ikke at se alle de mapper igennem. Men original billederne har vi stadig. Til gengæld ræser vi nu derudaf på en dansk server med bleeding-edge installationer af WordPress 3.0 RC1, php 5.2.3 og MySQL 5 – så er det vist ikke muligt at være teknisk længere fremme i skoen. Jeg er ret vild med ELSKER WordPress.
Siden sidst, så har livet gået i sin vanlige gænge. Jeg fortsætter ude på Gudme til næste år – med en drøm af et skema. Hvilket vil sige, at jeg får alle mine linjefag, plus IT og Kommunikation – og så har jeg oveni i hatten fået lov til at afspadsere overarbejde som fridage, hvilket gør, at jeg og Kåre Wangel til efteråret forhåbentlig skal stå for danmarks første kommunale Poetry Slam mesterskab. På trods af, at skolen ligger 13 km. uden for Svendborg, så glæder jeg mig til at fortsætte derude og for første gang prøve at være på den samme skole i mere end 1 år. Og da jeg nu allerede har vist hvad jeg kan – og ikke kan (det var dyrt for sløjdkontoen at have Kim som vikar, men søjleboremaskiner er også noget opreklameret lort – dem kan man sku ikke skrive digte med) , så skal jeg ikke bekymre mig om det til næste år. Det bliver så også en omgang 7. og 8. klasse, så hårene på brystet skal lige op i mandshøjde, men det klarer man(d) jo nok 😉
Ved siden af alt det andet, så er haven, overraskende nok, endnu engang sprunget i luften. Og vi har besluttet os for at vi faktisk synes at kløver og mælkebøtter er pæne blomster. Og at vi synes den vilde flora er værd at værne om, også i bede. Og jeg er begyndt mine ugentlige diskussioner med Hr. Flymo om hvorvidt hans luftpude-teknik er mere værd end fem potter pis. Det mener jeg ikke. Til gengæld er jeg sikkert lige så nærig som hedengangne Holger Laumann, så jeg køber ikke en ny, før flymoen går i stykker. Og apropos transport, så skal vi have bil snart. Det bliver fedt. Om det så bliver en benzinøkonomisk knaldpotte eller en syv-sæders stationcar, det må tiden og banken vise.
Lige nu sidder jeg herhjemme og skal til at igang med eksamensforberedelse. På mandag er jeg censor igen ude på Oure efterskole, hvilket jeg også var fredag. Det er både spændende og inspirerende – og en ret god øvelse, inden jeg nu skal have mine egne poder op d. 18. Juni. I aften er der så Åben Mikrofyn/Cabaret nede på maskinen, så jeg skal mødes med Kåre og Dann og lave lidt sommerlyrik – det bliver hyggeligt.
Lidt billeder siden sidst:
Cirkus er i byen – og Mánis nye interesse for rollespil får lidt inspiration.
David og familien er på visit 🙂
…endda samme aften som Frank og co. også lagde vejen forbi. Lækkert med stort hus og have.
Ny hængekøje er kommet op, efter ungerne smadrede den sidste:
Og naboerne er i fuld gang med terrasse projektet:
…og min dejlige mormor:
- 1 kommentar til Så har vi flyttet host for 6. gang…
hæ gott að síðan er komin í gagnið
Klöverblomst þau bæta bara jarðveginn framleiða köfnunarefni
bíð spennt eftir myndum helgarinnar
moster