Definitionen passede næsten perfekt. Der var dog ingen sex, og drugs kun i form af alkohol, men folk havde i hobetal besluttet sig for at se poesi i Århus og Ålborg. Og rejsen blev betalt, der var et proppet køleskab backstage og hotellet var firestjernet – med økologisk morgenmad. Jo tak. På grund af Erlas overmenneskelig koordineringsgener, så lykkedes det at samle tre svenskere, to nordmænd og tre danskere til to brag af nogle poesi aftener. Nordisk Poetry SLam cup om fredagen til Århus Litteraturfestival, og landskamp mellem DK og SE om lørdagen til Ålborg Lyrikfestival.
Fredag eftermiddag tog jeg mod Århus og spenderede dagen med at traske/løbe rundt med min backpack, som jeg altså er blevet for gammel til – jeg vil have hjul nu – og søgte at panikkøbe en 2. og 3. præmie. Da alle gravører var lukkede, så blev det til to messingmedaljer for Worlds Greatest Lover og Worlds Best Kisser, et par pornoforklæder og to flasker sprit. Og da det var svenskerne der vandt, så var det vist lige i skabet. Århus studenterhus bøde på 150 glade mennesker og Joel og jeg kørte et hardcore “strict-to-the-bone” poetry slam igennem. De strenge regler bevirkede at danskerne røg ud med det sammme – og Sverige løb fuldt fortjent med finalepladsen. Oskar Hanska, som har vundet både SM og de fleste andre svenske konkurrencer i både impro, slam og gruppeshow, digtede sig på engelsk overlegent i gennem aftenen. Vi havde vist aldrig en chance. Hvilket var også var grunden til at vi snød så det drev dagen efter i Ålborg, så vi kunne vinde. Efter Århus aftenen gik Peter og jeg på livet i Århus, og endte på en obskur hiphop-bar hvor de tonsede løs med “Insane in the membrane…” Dagen derpå blev brugt med tømmemænd i solen i Århus, mens vi drak god kaffe, så på streetart og gjorde klar til Åloborg.
Streetart fra kaospiloternes baggård.
Kim og Oskar får sig lur, mens fotografen ser på Gay Porn.
Therese fra NO med Kim og Joel ved domemrbordet
Ha, ha – sagde du færger eller färger?
I Ålborg havde Peter sørget for værelser på Hotel hvide hus. Og om aftenen besluttede vi os for at fucke alle regler op. Runde 1 kørte ret alment, udover at vi snød med pointene så det blev uafgjort. Allerede i runde 2 gik det galt. Peter, danmarks dårligste improlyriker, besluttede sig for at stille op mod Sveriges bedste. Der er mange mindeværdige øjeblikke fra den runde – dynamitvulkan. Desuden blev Kim tvunget til at bytte tekst med Olivia, så Kim stod og flottede sig med falset på svensk, mens hun gav den gas med servietter i munden for at lyde som Kim. Og det skal da lige nævnes at jeg vandt – på nær svenskerne brokkede sig over at jeg talte norsk… Yeah, right – det skal de jo sige. I tredje runde skulle vi så gruppe-slamme, hvilket var en debut for mig. Så Peter og jeg tog min tekst “Ping Pong for Par”, som jo også er gået hen og blevet et vaskeægte Poetry Slam hit – det er så fedt når folk ligefrem beder om at høre ens tekster 🙂 Og den vendt vi så med. Og med vanlig form for dansk sarkasme, så bad vi hele huset om at rejse sig, mens vi sang nationalsangen, halvdelen af sangen dog på ordene “bla, bla, bla…” Champagnen smagte godt. Og ved I hvad? Henrik Nordbrandt så hele showet, og havde efter eget udsagn haft en god aften 🙂 Yes! Efter studenterhusets køleskab var tømt, så tvang vi svenskerne til at gå i Jomfru Ane Gade, for der havde jeg jo aldrig været. Og mage til kranbefængt, diskopumpende, tilbudsinficeret kødmarked har jeg aldrig set før. Det var hyl. Lige til kl. 5:40, hvor svenskernes tog hjemad kørte. Så en fantastisk weekend, med superdejlige folk, lækre hoteller og masser af vild performance. Så kan vi vist godt lige klare et par måneder med fokus på eksamen 😉
Glade som små børn over fine timer…
Kim og Peter laver stereo slam
De to hold:
Vi vandt sku!
Bla, bla, bla….
Nordjysk humor – fedt!
Kim er i gaden for første gang!
Oskar får en tur på en kælk, Peter betalte 🙂
Jomfru Ane Gade – mein gott.
Olivia viser sit svenske bar-trick
- 1 kommentar til Rock and roll
þetta hefur verið ógeðslega gaman
kveðja rangheiður