Kunsten stiger!

De seneste par dage er der indløbet indtil flere slut-ordrer på mine billeder, så lige nu er jeg i gang med at få trykt 3 af de store planet-billeder, jeg har hentet 2 malerier og 2 fotos ude fra gemmerne i studiet og så laver jeg også et glas-panorama til mig og Fruen, så vi kan få lidt island med os til Danmark. Det er jo superfedt at Island har givet mig et så kraftigt skub i den retning – og en masse selvtillid der gør at jeg har endog meget lyst til at blive ved. Det gør mig meget glad at vide jeg kan lave noget som folk vil have. Og som måske endda om 50 år bliver givet i arv til børnene eller solgt videre til andre venner.
Erlas mor har også givet os et kunstværk i bryllupsgave og jeg har da lagt mærke til – under vores jagt i de islandske gallerier – at der er lidt langt imellem de vilde og vovede værker. Men det er jo sikkert fordi afsætningen sker til dem med penge mellem hænderne og de skal helst have noget kunst der passer til Bo Bedre stilen og de italienske lamper. Hvilket er helt cool med mig, jeg vil bare gerne have noget andet 🙂 Desuden er der i dag indløbet en mail fra Rådhuset i Reykjavik – som har en flot udstillingssal ved søen midt i byen – som siger at jeg gerne må få en udstilling, så det er jo super fedt – lidt heftig timing, men vi prøver…

Og så er kimlinnet.dk også blevet pudset af, nu da det ser ud til at der stadig er interesse. Varelageret er opdateret, uvedkommende indhold skåret væk og softwaren bag ved hjemmesiden er opdateret, så det hele går lidt hurtigere…

Så videre, bare videre mand, videre der er mere land. Videre, der er meget vi skal nå, videre, der skal kog på! Love’n’all – Kim. ..

- Ingen kommentarer til Kunsten stiger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading