At have mor lidt i fred

Óliver synes det er lidt fedt, at kunne være den lille lige nu, når Røskva er af sted med far. Han sidder i klapvogn, bliver båret op ad trapperne og siger en gang imellem gugi gaga. Og I dag, da vi var hos bageren sagde han ligepludselig meget højt “jeg bliver nødt til at kysse dig mor” (Ég verður að kyssa þig mamma). 🙂 Og et andet godt citat er fra i aften, da vi talte med Kim og Röskva på skype og han blandede lidt dansk og islandsk og sagde til sin far “viltu koma hjem”?.

Jeg selv har været meget rastløs i dag. Ubehageligt og jeg kan ikke være i min egen krop. Håber en god nats søvn kan hjælpe på det. Hvad det skyldes? Joooo nok flere ting. For det første er Kim og Røskva af sted og det er underligt. For det andet, så er forårsaktiviteterne begyndt på jobbet hvilket fortæller mig at det drager mod en ende der. Hvilket er skønt og betyder sommer, men også lidt trist, da jeg kan lide mine kollegaer og mit arbejdssted og bliver faktisk ked af at skulle holde op der. Jeg er meget glad for at undervise i matematik og så er jeg heldig at få lov til at gøre det 30 timer om ugen. Så det er ligesom starten på farvel der.

Og så har jeg gjort alt det jeg skal. Jeg har købt hus. Talt med banken. Fået mig et arbejde. Bestilt container. Skrevet børnene op til skole og daginstitution. Opsagt vores lejemål. Opsagt børnehaven her. Så…. nu begynder følelserne at rumstere rundt. Det er lige om lidt det sker.

Og igen er det lidt underligt at være alene om det, fordi det føles så anderledes for mig end for Kim. Og det ved jeg selv om man aldrig helt kan vide hvad et andet menneske tænker og hvordan han/hun har det, så ved jeg at vi har det forskelligt, med lige præcis dette. Og det kan være underligt en gang imellem. Og jeg kan føle mig lidt ligesom da jeg var lille og ønskede mig at min mor og far havde nået at få et barn mere sammen, sådan at jeg havde en bror eller en søster at rejse imellem hjemmene sammen med. En som delte mine rammer.

Men…. det skyldes nok bare at når Kim ikke er hjemme, så har jeg for meget tid til at tænke og så får jeg for lidt mad :).

God nat.

- Ingen kommentarer til At have mor lidt i fred

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading