Oldefars bord

Jeg ved egentlig ikke om det er oldefars. Men jeg ved at det er håndlavet. Gedigent snedkereret. I Danmark. For mange, mange, mange måltider siden. Bordet har holdt sølvbestikket hos min mormor og morfar, jeg har spist ved det selv som ganske lille, det har holdt øllerne under gymnasiets liv på Frederiksberg og det er siden fulgt med op til Island. At det nu er mine unger der sidder ved det, betyder at det nu er 5. generation der hver dag mødes over bordets flade og udveksler minder, tanker, samtaler og får tilfredsstillet deres sult og tørst. Og selv om bordet er ved at være præget af sin alder, så nænner jeg ikke at smide det ud. Det skal med videre. Så i stedet har jeg nu givet bordet en overhaling. Og det har taget sin tid…

1. Først skulle den gamle lak og aviserne af. Derefter skulle malingen under det af…


2. Dernæst skulle bordet slibes, limes og skrues…


3. Da træet ikke var særligt pænt, besluttede jeg mig for at udsmykke det igen. Først havde jeg tænkt noget kartografisk med Island og Danmark, men det ville være træls at sidde og blive mindet om et afsavn hver gang man skulle spise, så jeg valgte i stedet at stencilere den islandske nationalblomst. hvilket indebar at blæse den op på 4 stykker A2 karton…


4. Skære den ud… (det tog lang tid)


5. Male bundfarven…


6. Lægge skabelonen fast…


7. Male resten sort….


8. Give det 2 gange lak…


8. Fortryde det hele og finde på noget nyt. Hvilket vil sige at klæbe op og skære ud med malertape…


9. Spray antikhvidt udenom…




…og så mangler jeg bare at give det lak. Så bordet lever videre og kommer til at bære mange fornøjelige aftener fra toppen af bakken i svendbor. Og sikkert nærmere dets arnested, byen Emtekær på Fyn som jeg selv er opkaldt efter.

Route & Maps Generator

PS: Forrige post var en aprilsnar. Jeg tæller ikke biler i rundkørsler i Reykjavik i min barsel. Desværre – det kunne ellers være helt vildt sjovt.

- 3 kommentarer til Oldefars bord

3 Replies to “Oldefars bord”

  1. Vorum að koma frá Selfossi, næstum ófært yfir heiðina, keyrðum á 10 km hraða næstum alla leiðina til Reykjavíkur. Búið að loka heiðinni og svo er fólk að tala um að það sé að koma vor.

    Borðið er ekkert smáflott. Ég er viss um að þú gætir keypt borð í IKEA ódýr og málað og selt fyrir mikinn pening, sannfærð.

    kveðja tengdó

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.