Endelig…

kan man kaste sig bagover. Vi har “vinterferie” – forlænget weekend, med fri fra torsdag til mandag. Det er superlækkert og meget tiltrængt. Og denne her uge er også bare blevet brugt på at vise eleverne film, for ligesom at fejre at vi snart havde ferie. Jeg viste dem “Råzone” og de, og jeg selv, var fuldstændig solgt. En stærk oplevelse – med mindst fem piger i 9ende klasse der fik lidt fugtige øjne. Fedt at se når ting påvirker dem. Det billede af Danmark som filmen giver er selvfølgelig ikke det mest positive, men jeg kan da huske fra min efterskoletid at sex og alkohol altså ikke var ukendte substanser i 9ende klasse. At den så lige får en tand ekstra her med vold, coke og Bacardi Breezer skal vel til for at undestrege status quo 2007.

I morgen tager vi så i sommerhus i 4 dage og det glæder vi os allesammen rigtig meget til. Der skal hygges, læses og leges derudaf. Sommerhuset ligger ved Borganess, ikke så langt fra Akranes, så vi regner med et slags sammenskudsgilde en af aftenerne. Nu må vi se hvad det bliver til.

Og i morgen åbner jeg så også min udstilling for anden gang, på det der i København ville svare til Cafe Europa nede ved Storkespringvandet. Cafe Thorvaldsen, en stor cafe i midten af Reykjavik, med masser af gæster dagen lang og middagsservering om aftenen. Altid godt med mætte og småfulde kunder i godt humør. Så jeg håber da på lidt julesalg i slutningen af måneden. Og sideløbende med det, så prøver jeg at nå at male 13 malerier til en slags politisk-kritisk juleudstilling en gang i december. Nu må jeg se om jeg når det. De 5 af dem færdige:

Tanken er at der skal stå noget kritisk om nogen af de islandske ømme punkter, såsom fiskekvoter, det rige bankvæsen, de manglende almene boliger osv. i taleboblerne på tysk, fransk, spansk eller dansk. Og så skal der stå en fordrejet, udglattende, tandløs oversættelse på islandsk i de sort linier under – som en slags undvigende undertekster.
En kommentar til det glatte og intetsigende mediebillede der hersker på Island. Om det er fordi at alle medier er reklamefinansierede – og derfor ikke tør være upopulære eller spidse, fordi så pisser de måske deres annoncører af – eller om det er fordi alle er hinandens fætter et eller andet sted, skal jeg ikke kunne sige. Men officiel kritik af åbenlyst kritisable forhold, det findes ikke rigtig i medierne. Og så må man jo påpege det gennem kunsten…

Håber I har det godt derhjemme, jeg tænker på jer. Knus fra Kim og resten af storfamilien i Island.

PS: Islandske Riksutvarpid (Rigs Radiofonien), hvilket vel svarer til DR, vil gå Kanal København i bedene og begynde at udsende licensbetalte pornofilm hver torsdag. Det havde jeg alligevel ikke troet. Gad vide om det næste bliver “fjernsysnkrigen” imellem Danmark og Island…