Lidt hverdagsnyt

Ja, så er det en helt almindelig tirsdag i det lille hjem. Jeg var så træt i morges, at jeg gad bare ikke op… prøvede alt hvad jeg kunne for at få Röskva til at sove, men det gik ikke super 🙂 Så er det godt at der findes kaffe. Synes næsten at forældre burde få tilsendt kaffe (eller andre stimulerende ting) fra staten, de første år…. Nåh, men så har den lille prinsesse fået bad og massage, og det er sådan set det vi har nået i dag. På programmet er ellers at rydde op og vaske tøj og bad til moren… vi må se hvad vi når……

I går begyndte lille søster at græde og da sagde Máni: jeg ved hvorfor hun græder mor, hun vil ikke hedder Röskva, hun vil hedde Liva. Jeg hørte det i hendes krop.

Jep, han giver ikke op, selv om vi har forklaret ham, at det er forældrene der bestemmer navnet og at vi ikke synes det er så smart med to Livaer i familien, men de argumenter ignorerer han. Han vil gerne have to Livaer fordi, så når jeg kalder “Liva”, så kommer de begge to, min kusine og min lille søster…… Lidt hyggeligt at han ser det som en fordel 🙂

Og videre med Máni samtaler, vi var på vej til tandlægen i går og der havde vi denne samtale:

M: mor når jeg bliver 6 år, må jeg vælge om jeg skal i din skole eller fars skole. E: Nej, ikke helt skat, det er smartest at gå i skole, tæt på det hus man bor i. Og vi ved ikke helt i hvilket hus vi bor i når du er 6 år. M:Jeg vil gerne vælge huset og så kan du finde en skole tæt på. E:Ok, måske bliver det Island, måske Danmark. M:jeg tror det bliver Island. E: ja måske, men er det ikke også fint, hvis vi bor i Danmark? M: jo, det er også fint. Eller hvis vi bor i Afrika. Jeg synes alle lande er fine, Island, Danmark, Afrika, Legoland og Tivoli. Og det kunne være sjovt at bo i Sommerland.

Som sagt skulle Máni og jeg til tandlægen i går, til årligt tjek. Men Máni er ikke glad for tandlæger og har mødt den du… idi… af en tandlæge i Stege en gang, så det blev det ikke bedre af. Så jeg udnyttede mine forbindelser og fik tid hos en tandlæge med et rigtig godt ry og han skulle være sååå god til børn. Så af sted med os og vi blev ikke skuffede. Hvor var den mand genial. Og Máni klarede det super og vil gerne til tandlægen igen. Så vi tager en tid til i foråret, for at øve. 🙂 Og Röskva klarede det også i god lille søster stil og sov, mens Máni og jeg blev tjekket. Det var husmorens mandags succes. 🙂

Og endnu en Máni kommentar, som faldt i morges: “nej mor, ikke den trøje, jeg vil have en sej trøje på. Og nogle superhelte underbukser…” Han er kun 5… hjælp…!!!

Ellers bruger jeg tiden bl.a. til at øve mig i positive sætninger, som skulle være så gode for krop og sind. Så som “jeg værdsætter mig selv”. Det er lidt utroligt at man har fået ind med samfundet, at ting ikke må være nemme og ikke gå for godt. Sådan noget som, “man kan ikke få det hele”, “livet er hårdt” o.l. Kunne være godt at sløjfe dem.

Og jeg er i gang med oprydning i nogle ting, som jeg har gemt i min fars garage i mange år. Deri er der breve og gamle dagbøger og andre nostalgiske ting. For hver gang jeg gennemgår kasserne, er jeg klar til at smide noget ud, så det ender nok med at kun være ting, der virkelig betyder noget for mig. F.eks. fandt jeg nogle A 4 stykker papir, hvorpå jeg havde skrevet navnet på ham jeg var skudt i, i 9.KLASSE VEL AT MÆRKE, i forskellige farver. OK… jeg er klar til at smide det ud nu 🙂 Det er sjovt og pinligt at gennemgå – også dagbøgerne… og så sagde han og så sagde jeg, men så kom min veninde og bla bla bla.

I dag skal Máni med amma og afi og vælge sig en fodbolddragt i fødselsdagsgave, det glæder han sig til. Og jeg skal klippes. Så mon ikke vi ser brandgodt ud i aften.

Og Steen: jo den er god nok… der er gang i den her 🙂 Heldigvis.

Familien Bille, hvor er det skønt at høre fra jer. Vi skal nok skrive 🙂

knus fra Erla og Röskva til jer derude i den virkelige verden.

- 5 kommentarer til Lidt hverdagsnyt

5 Replies to “Lidt hverdagsnyt”

  1. Griner :-). Han er skarp og sjov ham knægten. Jeg er sikker på at Liva gerne flytter ind i Legoland med fætrene og såmænd også en Liva 2, hvis det skal til… krammer fra onkel Jeppe

  2. Ekki henda gömlum bréfum… og sérstaklega ekki ástarbréfum eða einhverju álíka. Eitthvað verður þú að hafa að lesa í ellinni Erla mín!!

    Hmm…. er þetta kannski spurning um að flytja í sommerland….. ætli það sé alltaf sumar þar? ;o)

  3. gott að heyra að það gekk vel hjá tannlækninum. hvenær á Óliver að mæta og Erla min næsta mánudag ef þig langar að skreppa í bæinn eða í búð eða eitthvað þá er ég laus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading