Part 2

Jep jordmoderen sagde at det lyd som bækkenløsning – begyndende. Jeg skal hvile i morgen, igen og så har jeg tid hos min egen jordmoder onsdagmorgen. Hun kigger på mig og der får jeg en bedre snak om det hele. Så må vi se hvad hun siger. Men % dans i morgen, desværre.

Kim og drengene er i cykelbutik at købe slange til Kims cykel. Han har ellers lånt min og er derfor faldet i dag. Det er glat og jeg har ikke pigdæk… Vi vil have ham hel hjem hver dag, så nu må hans super cykel ordnes.

God aften

- 3 kommentarer til Part 2

Et pip fra fruen

Er hjemme i dag. Har smerter og tror måske jeg er ved at få bækkenløsning. Hurra for det. Venter på et opkald fra jordmoren, så jeg kan få en snak med hende om hvad jeg gør, hvad jeg må og sådan. Har jo heldigvis ikke fået det før, så jeg kender ikke helt symptomerne…. håber jeg tager fejl. Men jeg har lige talt med Kim i telefonen, hvor han blandt andet sagde at han havde skrevet de sidste 5 poster på siden og ja…. så måtte jeg jo i gang. Selv om at jeg ikke stråler som solen af glæde og varme i disse dage.

Troede ikke jeg kunne få problemer i graviditeten…. jeg kan da alting og har jo heller ikke gået og skånet mig selv. Hvad skal det til for…. pis.! Håber bare at det går over i løbet af 0,5.

Var på en lille følelsesmæssig rutschebane i sidste uge. Tabte mit yndlings smykke, men fandt det igen dagen efter foran lågen til drengenes børnehave. Skal af med mit klaver som jeg har arvet efter min mormor. Det er smukt og fint, men jeg kan jo ikke flytte rundt med det hele tiden og det er ikke blevet brugt i 10 år. Men det gode er så at ham der kommer og får det, det var hans bedstefar der solgte det til min mormor og lærte hende at spille. Så man kan sige at det skal hjem igen. Så skulle min store dreng på ski – jo til det hørte der også et følelsesmæssigt udbrud fra moren side og så senere samme dag fik jeg som sagt ondt, og har stadig. Så jeg håber at det er hormonerne der gør at jeg har følelserne ude på kroppen og at det snart går over og jeg kan være travl og sej og have styr på det igen 🙂

Ellers har vi da haft en fin weekend. Mor kom og passede drengene lørdagaften, mens Kim, Ingvar Freyr og jeg var i biffen at se 300. Masser af mænd i bar overkrop og læderunderbukser i flotte farver. En lang kamp. Det er hvad der er at sige om den. Søndag var der så hammer koldt, men vi tog i svømmeren og om aftenen spiste vi aftensmad hos amma og afi på Laugalækur. Det er altid dejligt at blive inviteret på søndagsmiddag. Skønt.

Så er jeg som sagt hjemme i dag og venter. Kim skal aflevere sin ansøgning på fredag – så er det gjort. Det bliver spændende. Og ellers står ugen på dans, bif, yoga, jordmoder og en teatertur med Máni at se Karius og baktus på søndag.

Og nåh, ja, det havde jeg næsten glemt. Da jeg var 22 havde jeg lyst til at prøve to ting, Bachs blomstermedicin og keramik. Nu har jeg prøvet begge dele. Jeg mangler kun det sidste kursus for at blive “rigtig” behandler med Bach, men laver dråber til folk allerede nu. Så hvis I vil prøve det, så skriv til mig og sig til. Den anden ting var keramik. Keramiklæreren på den skole jeg arbejder på underviser os nogle onsdage, hvis vi har lyst og her kan i bare se, hvad jeg kan… 🙂 ha ha ha I må gerne ønske jer nogle af tingene, fordi jeg tror Kim er bange for at vi skal have hele hytten “pyntet til” med min KUNST. Nåh, det er vel det, knus fra mig.

ps. bare rolig, I behøver ikke at ønske jer min keramik 🙂

2007_0316(006)
2007_0316(005)
2007_0316(004)
2007_0316(003)
2007_0316(001)

- 2 kommentarer til Et pip fra fruen

Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..

Jeg har to uger tilbage som dansklærer. Og jeg havde fortalt eleverne at den ene uge er grammatik og lytteøvelser, den anden uge er film, rugbrød, fællessang og fodbold. De havde så tilsyneladende glemt den ene uge.

Ihvertfald var der fire elever som prompte rakte hånden op, da jeg tog grammatik øvelserne frem. Da jeg spurgte dem hvad de ville, så sagde spurgte de om de ikke måtte gå op til lægen og få en stivkrampe vaccination i skulderen. Hvilket jo ikke er helt smertefrit. Og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da jeg tilspurgte dem om det kunne have sin rigtighed at de hellere ville stikkes med en kanyle end at have dansk med mig. Men jo, den var god nok. Og de fik lov til at gå. Jeg tænker i mit stille sind “Hvad bliver det næste?”

Men så igen – sådan tror jeg også jeg havde det med både mine fransk og naturfagslærer ((jeg fik forøvrigt hævn over Hanne Busk, min naturfagslærer. en dag som vikar havde jeg hendes datter i timen. Jeg udlovede en pose slik til den der kunne løse en opgave som jeg tegnede på tavlen – en opgave jeg vidste var umulig. Dagen efter kom datteren og sagde at hendes mor havde brugt 4 timer om aftenen på at løse opgaven, og at den altså var umulig at løse. Jeg gav hende en pose slik for det fine svar, og bad hende om at hilse hendes mor fra Kim Linnet)) i gymnasiet. Man lærer så længe man har en lever…

- Ingen kommentarer til Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..

Far og Máni på ski

Efter gymnastik og frokost, tog jeg med min store dreng på ski for første gang. Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse – at min dreng nu er ved at blive stor nok til at stå på ski. Det er super fedt. Og jeg må sige at han gjorde sin kære far pavestolt. Han klarede det i stiv arm og fik ordnet børnebakken fem gange, med tallerkenlift og det hele. Han har dog nedlagt veto mod at gøre det igen, medmindre han får nogen bedre vanter 😉 Sådan, Máni! Tak for en fed tur min dreng og vi glæder os allerede til at lære ham den lille Óliver det om to år – og til den tid er du jo blevet en haj til at stå på ski…

2007_0317(004)
2007_0317(003)

- 1 kommentar til Far og Máni på ski

Óliver udforsker sproget

Oliver: “Sjá ðu, pappi, piku!” siger Óliver – og peger på en fisk.

Han har en lille talefejl. Han jo kun to år. Det sjove er så at han prøve at sige “fisk” på islandsk, hvilket er “Fiskur”. I stedet siger han “piku”. Hvilket betyder, ahem, de kvindelige kønsdele. Og han siger det ganske klokkerent. Ingen tvivl der. “Se, far – fisse…”

Nu kunne man så godt som voksen Emma Gad gøre en indsats for at lære ham at sige det rigtige. Men når nu børn er indbefattet af diplomtisk immunitet, også kendt som uskyldsren barndom, så er det også lidt sjovt som voksen bare at iagttage andres reaktioner, og kærligt ryste på hovedet mens man smilende siger “Ja, men han er jo kun et barn. Det skal nok komme…” Hvorefter man med slet skjult fryd bladrer om på næste side i akvarie bogen.

- 1 kommentar til Óliver udforsker sproget

Farvel, oh du glødepære…

Jeg har mine prikker, jeg ved det. Eller mine interesser. Nogen af hvilke er så små, at det er de færreste jeg kan indlade mig med med håb om at få en interessant samtale op at stå. Den ene er det der med at bruge computere til andet end mail og word. Den anden er typografi og skrifttyper. Og den tredje er at jeg altid, da jeg nu er godt og grundigt natteblind, har været fascineret af lys og lamper. Og nu er der så kommet en trussel mod min tredje lille fetish. For vores allesammens morfar, den Europæiske Union, har åbenbart tænkt sig at følge trop med Australien, hvilket vil sige at Thomas Edisons gave til menneskeheden, glødelampen, måske kunne blive forbudt at bruge i private hjem i år 2010. Energisparepærer er da på sin vis en god idé, men der er altså et par steder de halter endnu:

1. De virker ikke under høje temperaturer – farvel til lys i saunaen (hvilket måske kunne være meget sjovt).
2. De er ikke alt for fikse til at fokusere lyset.
3. De udsender ikke varme – desværre terrarium øgle, du må fryse lidt.
4. De larmer (okay, de summer. Lidt. Det gør de altså.)
5. De giver et grimt lys.
6: De passer aldrig helt til lampernes design.
7. De indeholder kviksølv. (kviksølv er IKKE godt)
8. De er forbudte ved høj luftfugtighed – sluk lyset når du går i bad, eller tag et hurtigt bad. Med koldt vand.
9. De får epileptikere til at danse. (teoretisk set, men alligevel…)
10. De er dyre – men f… det, vi har trods alt penge nok.

Så et forbud er lidt for meget “far, mor og børn” fra EU’s side. Men en god pegefinger og lavere afgifter, så vi kunne bruge op til 75% mindre energi og formindske drivhusgasserne fra Europa (nu da Kina alligevel har vundet på det felt) er da også tillokkende. Men jeg synes nu min neongrønne indretning med glødepærer var flot – det ville ikke være det samme med lysstofrør.

- Ingen kommentarer til Farvel, oh du glødepære…

Udsolgt.

Og det forstår man jo godt. Er du så færdig hvor et fedt line-up…

Næsten ligeså svedigt som programmet for ø-lejren “Unge på Hjerk” anno 1996:

Unge på Hjerk
Uge 31 & 32, 27/7-6/8 1996 (10 døgn)
Hvis du træt af din fjerner og lyden af cisterner så tag på Hjerk og se på stjerner
Ung – fri – glad – smuk – natur – fedtsten – bål – endeløs – vandkamp – guitarspil – hjemmelavede smykker – ligestillede – strandfund – tårer – myg – sommer – søvn – nattehimlen – regndans – evigheden bajere – kobber/sølvtråd – morgenrødmen – ud i det blå – petroleumslampernes skær – diskussioner – kolde bade – latteranfald – slik – bodypaint – badeland – solnedgang – fællesspisning – nordiske sagn og guder – fodnusseri – solopgang – sex tømmermænd – volleyball – flip ud – musik – ungdoms- ø-lejr

Vil du vide mere, så kontakt
Sofie:
3582 3242
3929 6465

…hvor er det smukt. Og hvor var vi vi dog unge dengang – lyttede til baromteret og erotica på clockradioen i Hostrups Have.

- Ingen kommentarer til Udsolgt.

Ivan plukker tang om natten

Ivan var på besøg igen, og ham og Máni legede i tre timer. Og det var drengeleg i god stil – racerbane…
2007_0311(006)
2007_0311(009)

Vi er startet på vores nye arbejdsmønster, hvor jeg henter ungerne to gange om ugen. Først kørte vi op på kunsthøjskolen for lige at hilse på August, en af lærerne på skolen. Da vi satte os ud i bilen bagefter spurgte jeg Máni hvad han havde lyst til. “Jeg vil grave et hul…” svarede han. Og det regnede og stormede. Men da jeg jo havde spurgt selv, så var der ingen vej udenom – og jeg synes selv det havde sin egen bastante charme at køre til stranden kl 16:30 på en kold, stormfuld og regnvåd tirsdag. Vi samlede også en flot buket tang til mor.
2007_0314(006)
2007_0314(004)
2007_0314(009)
2007_0314(010)

I DK købte jeg endelig et stativ til kameraet. Første test, 30 sek. lukketid, ISO 80, f 4. Ikke noget særligt, men det virker…
2007_0314(012)
2007_0314(011)

Og sidst men ikke mindst er der nu for alvor kommet gang i rugbrødsbagningen igen. Jeg fik en klump af den originale surdej fra Danmark, som nu er omkring 53 år gammel og stammer fra nørrebro. Og det er jo faktisk den som er den mest hemmelige ingrediens. Opskriften stammer fra Svend-Åge, en af de gode kolleger fra min første arbejdsplads som lærer, Marienberg skole. Brødene er solide, og smager supergodt – og mætter lidt mere end det meste islandske brød (de synes hvede er ret fedt heroppe).
2007_0311(001)

Opskriften på to Svend-Åger. 2 brød á 2kg.:
1. dag.

1,5 liter vand
surdej
1 kg rugmel
½ kg hvede
– rør sammen, lad stå. Brug en stor skål, da det hæver.

2. dag.
1 øl – Ceres Malt, Hvidtøl eller porter. Alm. pilsner kan også bruges.
1 kg rugkerner + evt. luxus (solsikke-, valnødde- eller græskarkerner)

rør sammen.

TAG EN PORTION SURDEJ FRA
! til næste bagning. Sæt i kæleskab køleskab i pose, da det hæver, eller evt. i fryseren. I køleren kan det holde ca. 3 uger.

Hæld i 2 smurte forme så de er ca. 2/3 fyldte, lad stå i 30 minutter.

Sæt i ovn ved 100 grader i 1 time.

Tag ud, pensl´ med olie (nøddeolie er sikkert lækkert)

Sæt i oven igen, skru op på 175 grader, bag videre i 1½ time.

For det meste slukker jeg bare for ovnen efter 1 time og 10 minutter, og lader dem så stå i eftervarmen til ovnen og brøden er lune – og så skal de på burdet.
Mmmmh, lunt, nybagt rugbrød. Smager fantastisk.

Har du ikke et sample af den ægte nørrebro-surdej? – se her…

Nå, videre – vi snakkes….

- Ingen kommentarer til Ivan plukker tang om natten