Måned: marts 2007

Jeg har to uger tilbage som dansklærer. Og jeg havde fortalt eleverne at den ene uge er grammatik og lytteøvelser, den anden uge er film, rugbrød, fællessang og fodbold. De havde så tilsyneladende glemt den ene uge.

Ihvertfald var der fire elever som prompte rakte hånden op, da jeg tog grammatik øvelserne frem. Da jeg spurgte dem hvad de ville, så sagde spurgte de om de ikke måtte gå op til lægen og få en stivkrampe vaccination i skulderen. Hvilket jo ikke er helt smertefrit. Og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da jeg tilspurgte dem om det kunne have sin rigtighed at de hellere ville stikkes med en kanyle end at have dansk med mig. Men jo, den var god nok. Og de fik lov til at gå. Jeg tænker i mit stille sind “Hvad bliver det næste?”

Men så igen – sådan tror jeg også jeg havde det med både mine fransk og naturfagslærer ((jeg fik forøvrigt hævn over Hanne Busk, min naturfagslærer. en dag som vikar havde jeg hendes datter i timen. Jeg udlovede en pose slik til den der kunne løse en opgave som jeg tegnede på tavlen – en opgave jeg vidste var umulig. Dagen efter kom datteren og sagde at hendes mor havde brugt 4 timer om aftenen på at løse opgaven, og at den altså var umulig at løse. Jeg gav hende en pose slik for det fine svar, og bad hende om at hilse hendes mor fra Kim Linnet)) i gymnasiet. Man lærer så længe man har en lever…

- Ingen kommentarer til Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..

Jeg har mine prikker, jeg ved det. Eller mine interesser. Nogen af hvilke er så små, at det er de færreste jeg kan indlade mig med med håb om at få en interessant samtale op at stå. Den ene er det der med at bruge computere til andet end mail og word. Den anden er typografi og skrifttyper. Og den tredje er at jeg altid, da jeg nu er godt og grundigt natteblind, har været fascineret af lys og lamper. Og nu er der så kommet en trussel mod min tredje lille fetish. For vores allesammens morfar, den Europæiske Union, har åbenbart tænkt sig at følge trop med Australien, hvilket vil sige at Thomas Edisons gave til menneskeheden, glødelampen, måske kunne blive forbudt at bruge i private hjem i år 2010. Energisparepærer er da på sin vis en god idé, men der er altså et par steder de halter endnu:

1. De virker ikke under høje temperaturer – farvel til lys i saunaen (hvilket måske kunne være meget sjovt).
2. De er ikke alt for fikse til at fokusere lyset.
3. De udsender ikke varme – desværre terrarium øgle, du må fryse lidt.
4. De larmer (okay, de summer. Lidt. Det gør de altså.)
5. De giver et grimt lys.
6: De passer aldrig helt til lampernes design.
7. De indeholder kviksølv. (kviksølv er IKKE godt)
8. De er forbudte ved høj luftfugtighed – sluk lyset når du går i bad, eller tag et hurtigt bad. Med koldt vand.
9. De får epileptikere til at danse. (teoretisk set, men alligevel…)
10. De er dyre – men f… det, vi har trods alt penge nok.

Så et forbud er lidt for meget “far, mor og børn” fra EU’s side. Men en god pegefinger og lavere afgifter, så vi kunne bruge op til 75% mindre energi og formindske drivhusgasserne fra Europa (nu da Kina alligevel har vundet på det felt) er da også tillokkende. Men jeg synes nu min neongrønne indretning med glødepærer var flot – det ville ikke være det samme med lysstofrør.

- Ingen kommentarer til Farvel, oh du glødepære…

Ivan var på besøg igen, og ham og Máni legede i tre timer. Og det var drengeleg i god stil – racerbane…

Vi er startet på vores nye arbejdsmønster, hvor jeg henter ungerne to gange om ugen. Først kørte vi op på kunsthøjskolen for lige at hilse på August, en af lærerne på skolen. Da vi satte os ud i bilen bagefter spurgte jeg Máni hvad han havde lyst til. “Jeg vil grave et hul…” svarede han. Og det regnede og stormede. Men da jeg jo havde spurgt selv, så var der ingen vej udenom – og jeg synes selv det havde sin egen bastante charme at køre til stranden kl 16:30 på en kold, stormfuld og regnvåd tirsdag. Vi samlede også en flot buket tang til mor.

I DK købte jeg endelig et stativ til kameraet. Første test, 30 sek. lukketid, ISO 80, f 4. Ikke noget særligt, men det virker…

Og sidst men ikke mindst er der nu for alvor kommet gang i rugbrødsbagningen igen. Jeg fik en klump af den originale surdej fra Danmark, som nu er omkring 53 år gammel og stammer fra nørrebro. Og det er jo faktisk den som er den mest hemmelige ingrediens. Opskriften stammer fra Svend-Åge, en af de gode kolleger fra min første arbejdsplads som lærer, Marienberg skole. Brødene er solide, og smager supergodt – og mætter lidt mere end det meste islandske brød (de synes hvede er ret fedt heroppe).

Opskriften på to Svend-Åger. 2 brød á 2kg.:
1. dag.

1,5 liter vand
surdej
1 kg rugmel
½ kg hvede
– rør sammen, lad stå. Brug en stor skål, da det hæver.

2. dag.
1 øl – Ceres Malt, Hvidtøl eller porter. Alm. pilsner kan også bruges.
1 kg rugkerner + evt. luxus (solsikke-, valnødde- eller græskarkerner)

rør sammen.

TAG EN PORTION SURDEJ FRA! til næste bagning. Sæt i kæleskab køleskab i pose, da det hæver, eller evt. i fryseren. I køleren kan det holde ca. 3 uger.

Hæld i 2 smurte forme så de er ca. 2/3 fyldte, lad stå i 30 minutter.

Sæt i ovn ved 100 grader i 1 time.

Tag ud, pensl´ med olie (nøddeolie er sikkert lækkert)

Sæt i oven igen, skru op på 175 grader, bag videre i 1½ time.

For det meste slukker jeg bare for ovnen efter 1 time og 10 minutter, og lader dem så stå i eftervarmen til ovnen og brøden er lune – og så skal de på burdet.
Mmmmh, lunt, nybagt rugbrød. Smager fantastisk.

Har du ikke et sample af den ægte nørrebro-surdej? – se her…

Nå, videre – vi snakkes….

- Ingen kommentarer til Ivan plukker tang om natten