Afski afsted

Så blev der åbnet for halvdelen af fjeldet. Nu tager jeg mig lige sammen og bliver toptunet fresh, og så pakker jeg mig selv og en god madpakke og tager på ski i morgen i 8 timer. I strålende solskin. 35 km fra Reykjavík. Mmmmh. Og lige netop i dag har jeg købt et cirkulært polfilter til vores kamera, så udendørs solskins billeder bliver lækre og genskin fra vandoverflader, sne og vinduer forsvinder. Det bliver en fin søndag. Erla er ude at pleje sine gamle kommunist venner, eller det vil sige det parti hun var med til at starte heroppe holder en reception, og da jeg tilbød at komme med og spille guitar, ryge hash og råbe “Spis fisk!” så mente hun det var bedre hvis jeg plejede min åh-så syge hals. Ungerne er taget til Akraness, så i aften tager vi over til fest hos ham den sjove fætter med den store jeep og de store højttalere og siger tillykke med eksamen og noget. Og tror jeg måske at jeg i stedet for de daglige 8 panodiler prøver lidt god whiskey. Ikke for meget, jeg ved det godt. Jeg skal jo ud at køre i bjergene i morgen tidlig. Alle de svære prioriteringer voksenlivet byder på. Ak, ak.

Uden Pol-Filter:

Med Pol-Filter:


PS: Flock browseren understøtter nu også youtube og er baseret på Firefox 2 koden (Jep, det der med dansk stavekontrol på alle netsider og gmail-plugin), så hvis du blogger (eller opdaterer hjemmesider for Frederiksberg kommune via en browser), bruger flickr og youtube så er den det eneste rigtige valg. Den er for svedig.

- Ingen kommentarer til Afski afsted

Tillykke med lykken, babe

I morges kyssede Erla mig og sagde “tillykke med dagen.” Jeg tog vielsesringen af i elevatoren på vej op til lejligheden, og så at det ikke kunne have noget med vores bryllupsdag at gøre. Og det er heller ikke kæreste-dagen, da det er d. 21. i hver månede. Så tænkte jeg om vi mon var ude i at det endelig var fredag, og det som sådan skulle fejres lidt blandt de hårdt arbejdende ægtefolk. Og til sidst begyndte tankerne at vandre ud imod om det mon bare var et kys kastet i retning af at man skulle være glad for hver dag. Sartre. Leve i nuet og sådan. Carpe Diem vækkelse hos fruen. Aner det ikke. Men jeg sætter pludselig lidt mere pris på dagen nu, selvom jeg ikke ved hvorfor. Og selvom der er snigende halsbetændelse på vej.

Og nu til noget helt andet. Vi sad og talte om unger den anden aften da Hrund og Johanna var til middag. Der kom jeg i tanke om de kommentarer jeg netop havde set til en artikel på Politiken. En artikel med titlen “Hvis ikke børn gør os lykkelige, hvad så?” Og jeg får lyst til at spørge om de er begyndt at dele gratis fontex-lykkepiller ud til alle kvinder i danmark. Her er et lille udpluk, kun skrevet af kvinder:

At være sammen med min datter og bare nyde hende og observere hendes nysgerrighed, mod på livet osv.

Det er da noget frygteligt sludder at børn ikke skulle gøre os lykkelige. Mit barn gør mig lykkelig. Lykken er at sidde og nyde nærværd og samværd med min datter.

Lykken kan også være at se vores et-årige datter begejstres over et eller andet, Det kan være en ko eller en hest på en mark, at hun opdager noget nyt, hun har lært, eller at hun bliver totalt opslugt af en aktivitet.

Nogen gange så tager eksperter fejl, også selvom de er enige med andre eksperter. Jeg har levet og lever et spændende liv. Boet med havelåge ud til vandet, boet på et gods, haft karrieremæssig succes, rejst, haft mere end rigeligt med penge og mange kulturelle oplevelser, men INTET slår dét, at have fået et barn. Antallet af lykkeglimt i samvær med børnene er så meget større end noget andet.

– at kigge ind i børneværelset om aftenen og kigge på mine to sovende børn og glemme, at det har været en lang dag med arbejde, madlavning og regnvejr. At putte dynen om den mindste, som har sparket den af, og ae håret på den ældste. At betragte deres afslappede kroppe og tunge vejrtrækning og give dem et forsigtigt kys på kinden og takke Gud for, at han har skænket os to dejlige og sunde børn.

Come, on mand. Bare stå og glane i døren og se på en unge der sover. Helt ærlig. Er det lykke? Jeg vil tillade mig at tvivle. Okay, nu er jeg så også omgivet af børn ca. 12 timer om dagen, så måske er jeg arbejdsskadet… Nå, panodiler og et glas vand og ud at lede efter lykken.

- 5 kommentarer til Tillykke med lykken, babe

Föler mig ikke

saa god til mit arbejde lige for tiden. Men gider ikke snakke mere om det.

Gider ikke pive mere og brokke mig over at jeg skulle lave noget andet, fordi sandheden er den at jeg har alle muligheder for at lave noget andet, saa det er bare at göre det. Mit problem er saa bare at finde ud af hvad….. men det er jo kun jeg selv, der kan finde ud af det, saa derfor sætter jeg emnet officielt i bero nu. BJA.

Det er også nemmere at leve i nuet, når man er træt 🙂 Og jeg tror virkelig at det hjælper på roen, glæden og det hele. Altså ikke at være træt, men at kunne være her og nu.

Vil også sætte mine tanker om hus og fremtidige bolig i bero. Gider ikke tænke mere over det. Vi tager jo ikke nogen beslutning lige nu, alligevel, så jeg kan godt bruge min energi på andet.

F.eks. yoga, film med Kim, besög, venner, kælke, svömning, spise frugt… hvad ved jeg.

I hvert fald et dovent hoved og snart weekend – rart 🙂

Erla

- Ingen kommentarer til Föler mig ikke

yes

PICT0045 PICT0047 PICT0048

PS: Istapper kaldes Grylakerti på Islandsk. Gryla = Julemandens mor, den sorte, onde kat. Kerti = Stearinlys. Fordi hun hjemme i sit lede slot har dækket op med isstapper som stearinlys på det store spisebord hvor hun spiser uvorne unger.

Det er et navn der på en måde får det danske ord ´istapper´ til at minde lidt om det islandske ord for komet – halestjerne.

- 1 kommentar til yes

Torsdag

I dag, fik jeg min søster, Inga Lára til at tage med og hente drengene. Så tog vi allesammen ud og kælke. Dejligt at nu er det lyst til ca. 17, så vi kælkede i en time. Máni er blevet rigtig god og modig og slæber selv kælken op ad bakken igen og Óliver tør også kælke nu. Men i dag ville han kun kælke med Inga, og styrede det hele med hård hånd. Jeg kan godt fortælle jer at I får nok at bestille med ham i Danmark næste sommer. Bedstemor Hella burde investere i et par løbesko, så hun kan følge med ham op og ned ad Adelgade, pegende i forskellige retninger og han kan være meget overbevisende, når han vil noget… så et par mønter i lommen gør sikkert også sit. Så bedstemor og bedstefar, på med vanterne og løft lidt vægte, hvis I skal kunne slæbe den tykke trold med hjem igen, når I ikke vil give ham lov til at køre i karussel for 1000 gang… ha ha 🙂

Efter vi havde kælket i en time, tog vi hjem til min moster og spiste. Kim skulle arbejde lidt sent, så vi skulle undvære ham. Der blev spist mad og is og set tegnefilm, alt som det skal være og har været hver gang vi har spist hos moster. Børn er dejligt vanebundne. Udeover det fik de store istapper og det var ikke værst, for ikke at sige meget fantastisk.
Nu ligger Kim og Máni og putter og jeg vil i bad og nyde min stille og rolige aften 🙂

ha’ det godt derude.

ErlaPICT0055 PICT0058 PICT0063

- 2 kommentarer til Torsdag

Microsoft photostory 3 og vinter i Reykjavik.

Jeg fik lyst til at tage billeder på min vej til arbejde. Og så fik jeg lyst til at prøve Microsoft Photostory 3 (Fy, Kim, bruger du micro$oft software? – Dit slemme, slemme kapisvin) for at se hvad det kunne. Det kunne ikke noget videre særligt, udover at lave overgange og musik til stillbilleder. Men det gode ved det er at det renderer transitioner såsom ind-zooming ud fra det tilgængelige antal pixler, så man kan zoome ret fint ind på de 9mp billeder jeg går og tager. Og så er det jo selvfølgelig ret nemt, men skaber sig lidt hvis man ikke er tilfreds med programmets egen måde at gøre det på (er du sikker på du vil gemme din egen tidskode for transitionens varighed? …Ja, jeg er sikker, og jeg slå Hr. Klips ((den lille irriterende assistent der kom med office 97)) ihjel hvis du spørger mig igen. Så her er min tur til arbejde. Hver morgen. På cykel.

PS: Kom nu Youtube. De fleste af de andre slår jer på billedkvaliteten.

- 1 kommentar til Microsoft photostory 3 og vinter i Reykjavik.

Jeg håber at Kim

er nået på arbejde i hel stand. Det blæser en halv orkan derude, så man får sne i hovedet og glider rundt. Jeg overvejede at få vægte på födderne for at være mere stabil. Men maaske er jeg blevt for dansk mht. vejret og dt her er maaske det rene ingenting. 🙂 Men Máni strejkede paa at gaa ind i börnehaven, saa jeg maatte först löbe med ham af sted og siden hente Óliver og löbe af sted med ham. Saa kunne vi ikke komme ind paa Ólivers afdeling fordi dören var dækket med sne…. ok. det lyder nok mere dramatisk end det der.

Endelig er jeg begyndt at sove lidt bedre. Har fjernet den summende klokkeradio fra soveværelset og har sat en lov, der hedder at computerne skal slukkes om aftenen. Gad vide om det er det der har virket. Det er i hvert fald rart at faa lidt sövn en gang imellem.

I gaar begyndte vi til dans og det var faktisk sjovt og lidt haardt – jeg er aabenbart ikke saa vandt til at holde min arm i vejret særlig længe. Kim var god til at styre og jeg opförte mig faktisk ordentligt….. spörger I mig.

Paa arbejdet er der eksamenere og rettelser af opgaver nu, planlægning og pis mig i öret…. travlt og en lille smule ensformigt at rette 90 eksamener af den samme slags. Men det hörer med.

Naah, nu skal jeg vist til at arbejde igen.

Ha’ det godt, Erla

- 5 kommentarer til Jeg håber at Kim