Borat

…indeholder en lang perlerække af uforglemmelige billeder og dialoger. Det er grænseoverskridende komik med en vinkel som en venstreorienteret, europæisk humanist selvfølgelig slubrer i sig. Gå ind og se den – og nej, vent ikke til den kommer på video. Der er scener der helt klart gør sig specielt godt på det store lærred, selvom om det ‘bare’ er komedie.
Og efter filmen tænkte jeg på hvor sjovt det måtte have været at spille rollen som Borat. Den grænsesøgende, offentlighedsprovokerende aktør. Og så kom jeg jo til at tænke på alle de gange jeg selv har været der – og i stor stil takket været jer. Så jeg er endnu engang taknemmelig over at have haft jer med på Zoo ture, Action Dage, Polterabend, Airwaves, Ruskilde, Kroatien tur, Ø-Lejr, Skiture og så videre. Og jeg håber vi bliver ved. Bliver ved med at bryde konventioner. At vi sørger for at tage kontrol over de muligheder og scenarier der er os mulige, så længe vores stakkels kroppe kan klare det. Der er en hel guldgrube af billeder og happyplaces som jeg til enhver tid kan tage tilbage til. Og hvis minderne engang bliver tågede, så håber jeg at I andre får alzheimers senere end mig 😉

Og tænk, alle de gode tanker bare på grund af Borat… Godnat Danmark, hvor end du er.
2006_0107_okt_job_0045

- 6 kommentarer til Borat

6 Replies to “Borat”

  1. Ja, jeg læste også politikens polemik om den kære komiker lidt senere. Godt nok tager det desværre brodden af filmen, men det ændrer alligevel ikke ved at skreg af grin mindst 4-5 gange undervejs… Så kan det være nok så kunstigt.

    Fra politiken:

    “På samme måde er hans nye film – en fiktiv ’tv-dokumentar’ optaget i USA, hvor ’virkelige’ fake-interview med amerikanere (en bilhandler svarer på, hvor hurtigt hans biler skal køre for at slå en sigøjner ihjel) blandes med manuskriptreplikker og scener, der løbende blev skrevet om i forhold til de muligheder, der bød sig til efter ’interview’-sekvenserne.

    Metoden er ikke ny – 60’ernes ungdomsprogram ’Peberkværnen’ på dansk tv benyttede sig af den, som da Jesper Klein spurgte kvindelige gæster i en jazzklub, om det var rigtigt, at »negre havde en større?«.”

  2. Fedt – må lige finde de afsnit af peberkværnen 🙂

    Skal faktisk ind og se Borat onsdag – og han er jo sjov ligemeget hvad.

    Men hey kim – vi må lige snakkes snart!
    Håber i har det godt?
    Skinner solen stadig?

  3. @ Martin:
    Ha´ en god tur i biffen – husk at holde øjnene godt åbne under hotelværelses-slåskampen. Jeg griber knoglen en af dagene. Vi må lige have gennemgået tågerne fra Airwaves 😉
    Men Solen har lagt sig, og den islandske vinternat er kommet. Jeg prøver at sætte en lille vintermontage op snart. Der er sne på Esjan, mørkt til kl 10 om morgenen og heftig storm undertiden. Vi tales ved.

    @ Lars Bedstefar:
    Vær beredt på latrinær humor og øjenlukkende scener – glæder mig til at høre din anmeldelse. Og vi ´lover´ også dig, kiss kiss til dig, din gamle inder. Jeg har faktisk et lille skriftsprogligt eksperiment igang, nemlig at prøve at luge så mange engelske ord ud af mit skriftsprog som muligt – selvfølgelig inspireret af den nidkære islandske sproglige opmærksomhed. Det kunne være du skulle prøve det samme? Hils mine søskende vi du ser dem…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading