Mere ström…

Og der hammer cyklede han så igennem den silende regn. Ringen i ørene, med flugten væk fra stanken af hormoner og svensk techno. Øllen i gulddåsen blev langsomt fortyndet med iskolde dråber fra himlen og de røde lys foran vedblev at sætte spørgsmåltegn ved om det her nu var den bedste idé at bruge onsdagens sidste timer på…

Let’s go and drink the night away
let’s go and drink this life away

Rock min cocktail – milk & wine
fuck min cocktail – milk & wine

– Nephew: USADSB

Stedet var fyldt. Ingen stole som altid. 80% fyre i aften. Apple logoet lyste fra scenen mens Nørden fandt sine instrumenter frem. USB kabler. Mus. MIDI Controller. Guitar. Så begyndte arpeggio effekten at save sig igennem klaver-samples. Pigerne bag baren balancerede trætte rundt med bjerge af ølglas og askebægre. 500.- Satte sig ned på gulvet som en forventningsfuld x-gænger og gav sig hen til kocerten…

Havner i en flugt
flugter i en saks
afleverer fluks
afspadserer straks

Jeg løber i off side
jeg står i en off side

Dårlig Træning
Jeg er i dårlig træning

– Nephew: USADSB

Og så kom Nathan Fake på. Nørden var bare en islænding med en ordentlig røvfuld groupies der skulle varme op. Apple røg væk. Ind kom en bærbar klistret til med klistermærker fra lydequipment fabrikatører, skateboard manufakturere og mangt andet. Så blev Ableton Live fyret op, hans krop spassede ud mens hans fingre voldtog en MIDI-Controller fra Evolution. Dér var forskellen på de fede og de ufede elektroniske gigs. Han bevægede sig. Dansede sammen med musikken. Sammen med publikum. Aflæste vores reaktioner. Cutoff og Resonance blev tweaket, tempoer blev kørt op til 450 bpm. Vild og rå lyd. Klikkende tromme dissonanser, skurrende pad-distortion. Bragte mig straks tilbage til den aften i 1997 hvor jeg lå hjemme hos Torsten i Århus efter et af de hengangne techno-arrangementer i Ridehuset sammen med Patrick. Det var der jeg for første gang fik flået min hjerne ud. Han spillede “Rollin’ & Scratchin'” af Daft Punk. Nøj, hvor var det nyt. Og det var et de numre som bare skal høres højt. Noget som ikke alle forstår. Men sådan er det bare. Og derefter husker jeg de endeløse diskussioner med David om hvem der nu havde ‘opdaget’ Daft Punk først. Tilbage til Barinn, 9 år senere. Nathan Fake gjorde det ganske fremragende. Så nu sidder jeg så og hører Nephew USADSB for fuld tryk – og lige om lidt skal jeg høre Daft Punk… Havde jeg nogen venner med? Nope. Jeg var helt alene – sammen med alle de andre. Men på lørdag slipper du ikke Erla. Så vil jeg have den første dans.

Katja Kean er stram
Don Ø er klam
Bjarne Riis er stum
Brian Steen er dum

Amdi P er rig
Pia K er krig
Johnny Cash er sej
Simon Kvamm er mig

Men Du superliga
med et world cup smile

– Nephew: USADSB