Den sidste SMS var noget i retning af “Hov, min mobiloplader hænger vist i en stikdåse i personaleteltet – gider du finde den Hans?”, hvorefter bilen fletter ind i de søvnige nattekøer, på vej til at fragte festivalofrene mod Holbæk. Roskildes sidste dag startede også formidabelt. Efter 16 timers vagt gik jeg ned mod lejren, klokken 05:30, for lige at nå at sove lidt inden søndag. Det var så lige den aften hvor de havde fået genopladet lastbilbatterierne, og fanme skulle vise campingområdet hvem der havde det bedste anlæg. Denne hedenske lydtest fortsatte ufortrødent til kl. 10:30. Hvorefter solen bankede ned i teltet. Og jeg trillede ud kl. 11:00, for lige at få pakket det regnvåde telt og tøj sammen, inden Lars og Lou arriverede. Småtræt i personaleteltet møder jeg så Lasse, der stille proklamerer at han har fødselsdag, og jeg spørger ham hvad han ønsker sig. “En drink. Med jordbær.” Efter fire drinks og to kvarte koncerter kommer Lars og Lou så, og resten af dagen står på råhygge med Lars, Lou, Troels, Clarissa, Mads, Hans og Lasse i Kristinedal, til fede koncerter, der spiller memory i solen, får gratis smagsprøver og slutter med en fantastisk afslutning i pitten for Orange kl. 22:00 med Kings of Leon.
Måske havde jeg glemt det. Måske troede jeg at jeg var blevet for gammel. Men nu har jeg været på Roskilde 12 gange, og de fire dage er altid gode. Altid to til tre helt fantastiske koncerter (Se anmeldelsen af “Status and Chase her – det var så torsdag aften!) Gode venner fra både nu/Fyn og way back, det rigtige arbejdssted, masser af personalehygge, gratis mad og billige øl. Det tror jeg egentlig aldrig rigtig jeg kan blive for gammel til – selvom jeg er mindst 10 år ældre end 80 % af de andre deltagere… Men jeg er nok MEGET snart er moden til medarbejdercamping.
Hjemme i Svendborg hænger æblerne tungere. Der kommer mange i år – på alle tre træer. Ungerne har plantet tre bærbuske som allerede bærer bær. Ude på vejen ligger katten og stener, naboungerne hilser på i Netto og Peter og Lone byder på aftensmad. Ahh. Om mindre end en uge er ungerne her igen. Det bliver superdejligt at se dem. At høre om deres tur til Island. At mulle drengene, at se Röskva lave åndssvage ting, at høre Máni grine, at tage til stranden. Og at tage dem med over på Rytmisk Ø-Lejr på Lyø i et par dage, til de gamle Hjerk folk. Og apropos Rytmisk Ølejr, så er vores band (Pirrende Stilhed og Guldkalvene) blevet booket til at spille til Svendborg Festdage – det skal nok blive, om ikke andet, så en uforglemmelig aften…
Imens skal tiden gå med have-krig, sokkelmalning og indhentning af alt, alt for mange papirer med nødvendige tal på, når nu livet er på vej ind en en ny og uforudset fase. Ja, ja. Vi tager det hele med – hellere tumle forslået, mørbanket, grinende og fuld af indtryk ned i graven med et “Hold da kæft – tak for turen!” end velholdt og ren… Life is like a box of chocolates og alt det der.
