1- i
2- et
3 – liv
4 – hvor
5 – timer
6 – længes
7 – henimod
8 – sanseløs
9 – beruselse
10 – forsvinder
11 – melankolien
12 – underfundigt
11 – danseskoene
10 – inspirerer
9 – fantasien
8 – altimens
7 – dansene
6 – kæmper
5 – trods
4 – regn
3 – som
2 – en
1 – å
Det her glemmer de døde aldrig, hvis du gør det.
Til middag hos min ven K, sammen med min ven M.
Min ven M:”Okay, I må ikke stjæle det jeg siger nu”
Jeg:”Det lyder interessant. Og vi stjæler ikke. Vi bliver bare inspireret.”
Min ven M:”Så siger jeg det ikke.”
Jeg:”Okay.”
Tavshed
Min ven M:”Okay, så siger jeg det alligevel. Jeg vil skrive noget om de glemtes kirkegård.”
Min ven K:”Hvorfor?”
Min ven M:”Fordi det passer jo ikke. De har jo levet engang. Der er nogen der har elsket dem, nogen der har kendt dem, nogen der har begravet dem.”
Jeg:”Men de er jo ikke kendte for os.”
Min ven K:”Jeg tror de har det fint med at være glemt. De har nok selv valgt at ville blive glemt.”
Min ven M:”Men det tror jeg ikke. Nogen af dem må være blevet lagt der mod deres vilje.”
Jeg:”Det kan du ikke vide”
Min ven M:”Nej, det er rigtigt nok. Men jeg vil skrive en tekst om dem alligevel.”
Jeg:”Det synes jeg er frækt. Det kan du da ikke tillade dig.”
Min ven K:”Nej, så ligger de der og vil gerne glemmes, og så kommer der en eller anden opkomling og hiver dem op i lyset med digte og alt muligt. Det er da provokerende.”
Jeg:”Det minder mig om en bar hvor man kunne få en gubby-drink for 20.-, men hvis man synes det var synd for fiskene, så kunne man også redde en for 20.- og få den over i det hellige akvarie.”
Min ven M:”Hvad har det med de døde og glemte at gøre?”
Jeg:”Jo, fordi man kunne så også få en gubby-drink med en fisk fra det hellige akvarie for 40.-. Det blev pigerne vildt sure over. Så hvis man lover noget, specielt hvis det noget med noget helligt, så skal man holde det”
Min ven M:”Jeg har ikke lovet de døde noget”
Min ven K:”Nej, men de har jo selv villet i det hellige akvarie – og så trækker du dem op alligevel med digte.”
Jeg:”…som måske ikke engang er 40.- værd.”
Min ven M:“I kan sige hvad I vil, jeg vil skrive om de døde.”
Jeg:”Bliver det så et slam, eller et essay eller prædiken?”
Tavshed
Min ven M:”Det bliver en tale.”
Jeg:”Ok.
Min ven K:” Jeg tror ikke jeg blev inspireret alligevel.”
..og dagen efter modnedes æblerne end, skuret gik i sort og banantrumpeten fløj i blomst,
Notes to self
1. Haveaffald forsvinder ikke på magisk vis, bare fordi man lægger det i en kompostbeholder.
2. Kompostbeholdere bør bygges med en eller anden smart anordning, der gør det muligt at tømme dem nedefra.
3. Grene, kroketkøller, snobrødspinde og trærødder har ligeså lang degraderingstid som plutonium. De skal ikke i en kompostbeholder, uagtet smarte anordninger. De skal brændes eller gives til løse hunde.
- Ingen kommentarer til Notes to selfAlakazaam! …pis
Lige nu står hele huset og råber på mig. Jeg har prøvet at råbe “Du kan selv rydde dig op”, men det hjælper tilsyneladende ikke, huset har ikke fattet at det er sejt at være lidt Hogwarts-agtigt for tiden. Og hækken står også og surmuler, den føler sig udenfor, bare fordi alle de andre hække står og ser så selvfede og nyklippede ud. Ja, ja. Jeg skal nok. Jeg burde selvfølgelig også have indset at ti ungers dagslange besøg ville efterlade sig en erkendtlighed eller to, og derfor burde jeg jo også, som den ansvarlige skolelærerforældrefar jeg er, have bedt dem om at rydde op. Men nu var de jo lige igang med at jonglere med ild. Og jeg ved godt hvad man siger om folk der leger med ild. Dem beder man ikke om rydde op. Nej, man giver dem en is, hælder mere olie på deres fakler og åbner en øl. Men næste gang! Den treårige dog begyndt at indse at alt rod ikke opstår af sig selv, eller skabes af andre, hvilket er en tidlig form for indsigt – jeg er først selv nået dertil i løbet af de sidste otte år, tror jeg. Og vasketøjet og opvasken har jeg vist, trods alt, selv rodet mig ud i. Nuvel – men så længe det er godt vejr, så må hus være hus – og så står den på hækkeskamfering og skur-malning. Så kan det være huset tager sig sammen imens…
- Ingen kommentarer til Alakazaam! …pisIldshow og sommerstemning på Mellemvej
Back in business…
Så genlyder huset igen af Röskvas konstante pludren, Máni pløjer plænen op og Óliver finder tempoet det rigtige sted. Det er superdejligt at have dem ombord igen. Sekunderne nåede ikke at få mange grå hår, før Emma, Anton og Karoline hoppede over hegnet, så de er med det samme tilbage i den gode, gamle gænge. Dejligt. I dag tog vi så Anton med ned på Christiansminde for at gå amok i chokoladekiks og krabbefangst. Det var en stor succes. Videoen er herunder – og det kan anbefales at spole lidt, da jeg ikke lige gad at klippe idag. Ikke sindsoprivende fjernsyn, men trods alt søde sommerminder. Jeg skal nok klippe lidt mere og smide musik på fremover. I morgen er planen at smutte i banken og få vores bankmand til at besvime, og så vil jeg ellers prøve tage bestik af vejret og se om det bliver Lyø eller Venø der får besøg i tre dage. Der er godt nok 250 km til Venø, men det er til gengæld forbi Herning, så mon ikke Lotte kunne være et godt stopover der? Og hvis det bliver Lyø, så kan vi blive hentet. I aften overnatter Anton her, og Röskva savner Catty fra børnehaven, så hende skal vi besøge i morgen. Ja, ja – hvis ikke man selv har planer, så skal ungerne nok sørge for at der kommer nogen…
Emmas gave fra Island – meget fine 🙂
Ungernes Afi-Skibe fra Akranes – de skulle da med hjem, skulle de 🙂 Måske man lige skulle hjælpe Olli færdig…
På et tidspunkt sad Óliver og legede med figurer på værelset, imens han grinte af et eller andet. Jeg spurgte ham hvad der var sjovt, og så sagde han at det var musikken der var griner. Jeg så hvilken cd der var var på, og kom i tanke om at vi vist havde glemt CD´en fra grillaftenen med Lasse og Kåre i anlægget. Well, well. Det er vel aldrig for tidligt at få lidt sproglig spændvidde…
- Ingen kommentarer til Back in business…
Ofelia Beach m.m.
Festen sluttede først klokken 7 i morges. Jeg tog sejren hjem i Ofelia Beach Poetry Slam, hvilket gav 1000.- og et gavekort for to personer til både teaterforestilling, tre retters menu og vin – det har vel en værdi af ca 2000.- – og det skal bruges inden 2012 🙂 Sweet deal. Udover at der var solskin, at søster, bror og veninder var der til at heppe hørligt, så var det også lækkert at stå og se mod skuespilshuset, overfor operaen og kaste ord mod 250 mennesker. Og jeg skal gøre det igen om tre uger – hvor ungerne også skal med over. Det glæder jeg mig til. Resten af aftenen var målet vist at få brugt min præmie på øl til alle, det lykkedes næsten, og så sluttede vi af på Nokken til sød sommerfest. Morgenen slutter med morgenbad i havnen, og i dag er tiden blevet spenderet med Lasse, hvor vi undervejs fik fortæret en brunch, en jazzkoncert og en film i biffen (Exit through the giftshop). Så efter råhygge i gode menneskers selskab, så skal jeg hente unger i morgen. Gad vide om jeg kan sove?
Det går jo helt i sort…
Uagtet fremtidens udsigter, så skal det påbegyndte arbejde jo gøres færdigt. Så jeg har svinget kosten et par dage, og jeg synes KUN det er sjovt, fordi der er så stor kontrast. Jeg hader at male hvidt på hvidt, men sort på gråt er ok, for så kan man jo se man udretter noget. Så nu er soklen færdig, roserne er plukket – så mangler der kun bagsiden på garagen og træværket på det det andet skur og måske lidt hvidt på sandkassen. Godt man har lidt at lave, mens poderne er oppe på øen…
I går var Kåre og jeg til møde med Spoken Word Festivalen i Odense, og de er jo superglade for at vi skal være med. Så det bliver live-perron poesi på stationen, det bliver tema-performances i butikker, der bliver live bus-poesi, lidt workshops (måske) og så en koncert. Ikke ringe – og det er vist først til november, hvilket er perfekt, for november er røvkedelig… I aften kommer far og digterdrengene til lidt grill, inden jeg i morgen tager til København for at slamme ved det kongelige teater og derefter holde sommerfest ude på Nokken med onklerne… Og SÅ kommer ungerne ENDELIG hjem på mandag, jeg glæder mig som en kæk vårhare til at se dem – der er ryddet op, lagt planer og indkøbt koldskål 😉
