emtekaer.dk

Mit kamera er sendt til rep. Sorry. Så der er ingen billeder af:

Ungernes pebernødder
Den udendørs julepynt
Min nye frisure
Erlas morgenyoga
Ungernes nydesignede tøj
…men måske man er heldig, og kan få det med på juleferie…

EdCamp kan anbefales som koncept. Det blev til en aften med henad 40 interesserede lærere, ledere, forældre, pædagoger og konsulenter i en skøn blanding, som fik diskuteret otte emner relateret til undervisning. EdCampens rammesætning, med at deltagerne skaber indholdet for dagen / aftenen på stedet, var super. Det krævede lidt opvarmning, men alle var superglade bagefter. Og det betyder sørme at jeg kan børste en stor, fed abe af mine skuldre, og sænke dem en my. Nu er der kun liiiige en opgave, noget undervisningmateriale til ICE-Projektet og en demokratifestivalshjemmeside udover arbejdet. Det er jo ikke så galt.

Air-BNB er en fin opfindelse. Jeg har både tjent penge på det, og brugt det selv tre gange, med varierende held. Lejligheden vi lejede i Odense var så lidt en miser, men det skyldtes nok mest naboleget, som i høj grad var iklædt både fysisk og åndelig beton, og lod til at være inficeret af Albani-intelligens, nabofester og trafikalt soundtrack. Næste gang kigger jeg lidt mere grundigt på omgivelserne – eller spørger direkte til det.

Anyway.

Kæresteweekenden var en succes. På nær at succes bruger man jo ofte i forbindelse med en økonomisk målrationalitet, i og med succesen kan kvalificeres i forhold til indfrielsen af de opstillede mål. Nuvel. Vores kæresteweekend havde ikke eksplicitte mål – okay lidt – men ikke udpræget. Det var mere softcore over i retning af at skulle hygge os. Og se, det kunne vi sagtens finde ud af. Lækker brunch, masser af asynkron juleshopping, afbrudt af “Giv mig en øl inden jeg slår en kassedame ihjel”-pause, samt en meget fin anekdote om min tissetur gennem Magasins uendelig labyrint, sammen med en fremmed herre. Long, but not exciting story. Aftensmaden var også god – og aftenens store finale, den klassiske koncert med film til, var på alle måder en stor og vild oplevelse. Koncerten havde været udsolgt i flere uger – og det var formidablet at opleve 74 musikere+mandekor give den fuld spade, eller Fortissimoforsatan, til Johnny Depps udskejelser. Det sku’ i prøve. Da jeg et par dage senere var til middag med en af dem fra koncerthuset, fik vi da også en længere snak om at her var da vist en genre der kunne byde på flere udsolgte dage – film som Rumrjsen 2001, Schindlers Liste og Starwars, for bare at nævne et par stykker….

Nå. Hvor kom vi fra? Kedeligt spørgsmål. Spørg hellere hvor vi skal hen. Men ikke helt endnu, for jeg vil lige hæve røsten i benovelse over Troels og Clarissa, som passede ungerne imens. Det gjorde de jo skræmmende godt. De nåede at bage kage, lave tekstiltryk, gå i svømmehallen, gå til springgymnastik, se film, spille brætspil, læse bøger og lege. På én. Fucking. Weekend. Det er satme ikke nemt at hamle op med. Og når så Troels engang finder ud af hvilken vej han skal vende pikken, så han kan få nogen børn, så står jeg jo så der og skal prøve at leve op til mr. and ms. Superonkel og  Superfaster. Ikke et ord om ADHD. Men ungerne er mere end glade for at slippe af med mor og far i en enkelt weekend, når det er Troels og Clarissa der vanker. Just saying. Så hurra med flødeskum for dem, det er fanme fedt at have nogen der i den grad gider børnene og kan finde ud af dem – det er gensidig sjov på højeste plan 🙂

Godt så. Så siger vi godt. Skal vi holde eller skal vi ikke holde? (Skriv navnet på den danske sanger, jeg netop fik dig til at tænke på, i kommentarfeltet) . Tak for alt.

…sidder og laver et undervisingsmateriale til Odense Centralbibliotek og finder pludselig mine gamle tekster på nettet fra dengang i 2009, hvor jeg var med i daysofartandlove…

Du skubber til døren og vinden når lige at gribe den; giver den et ekstra smæld og
jeg kigger på dig og siger “Det er de uventede knald jeg bedst kan lide ved dig.” Vi
standser op og ser på børnene der leger med sandet, og jeg giver dit hånd et klem og siger
“Tror du vores sand løber lige så let om ti år?” Fuglene er vågnet og du tror de fortæller
om smukke ting og jeg smiler til dig og siger ”Fuglene lyver kun om natten.” Bordet var
gammelt efterhånden og det trængte til en kærlig hånd og varmepistolen brændte sig ind
til træets årer og jeg siger “Dine årer minder mig om floderne vi svømmede i, før fremtiden
kom over os”. Dagen lukker sig om os, du ligger og fylder næsten ingenting i hængekøjen og jeg kigger mod trækronen og hvisker til dig “Se, vores birketræ vinker til os når det blæser.” Mit hjerte har slået i takt med dit åndedrag i mere end tusinde nætter og jeg elsker at nå dig, lige inden du er vågen, og hviske ord som du tror du har drømt og i dag er det “Jeg elsker dig mere, for hvert et år der vokser ud af din krop.” Maden får os til at blive døsige og vi kan ikke tage os sammen til at rydde af, så istedet sidder vi og se på vandhanen der drypper og jeg fylder rummet med “Det er dryppene vi bemærker, men stilheden imellem dem fylder mest.” Og katten har igen lagt sig foran kakkelovnen og du frygter en glød vil skabe lys lue og du kigger forvirret på mig og siger “Jeg vil føle mig mere sikker på os to, hvis vi ikke vi var så brændbare.” Og den dag, da du glemmer vinterens hårdhed og bevæger dig ud uden omtanke, da ringer du og skriger “Hent mig, inden min hud falder i et med verden.” Og i dag siger jeg “Ja.” hver gang jeg mener nej.

Sidste år blev den danske folkeskole smadret af regeringen. Der er ingen der melder om at det nu er en bedre skole. Og dog, Máni har for det meste ikke lektier, fordi han nu får dem lavet i skolen – og alle vores tre børn er glade for skole, men det var de også før. Anyway. Under lockouten, som jo gør at jeg aldrig kan stemme på S fremover, var vi ved at planlægge en edcamp. Det skete aldrig, da lockouten jo blev afblæst. Men nu sker det så alligevel – forhåbentlig. Den 19. november inviterer jeg, i kraft af min sidegeschäft som virtuel højskoleforstander (don´t ask), til EdCamp på Harders. Det bliver hyggeligt og forhåbentlig også lærerigt 🙂 Så kom frisk, vi skal være over 30 før jeg gider…

Musikteater tid, endnu en gang. Og snart er det ovre. Det er en af de der perioder hvor jeg er efterskolelærer med stort E, men heldigvis er godt gift, fordi Erla så kører biksen derhjemme. Og endnu en gang har det været formidabelt. Ny scene i år, ny historie, nye elever. Og så er det samtidig empiri for min opgave, så det passer perfekt. Det bliver til seks forestillinger for 1000 mennesker, med al hvad den kan trække af musik, videokulisser, teater und so weiter. I love it 🙂