Jeg er stadig 37

I efteråret 2014 havde jeg for travlt. Sagde ja til for meget, sagde ja til noget fordi jeg blev smigret over at blive spurgt og sagde ja til andet fordi det bød på spændende nye projekter. Men det blev for meget, og i 2015 tager jeg den store nej-hat på. Prøver at lytte efter hvad det er jeg virkelig har lyst til, og prøver at fokusere på familie, job og venner – og ikke så meget andet. Nu må vi se hvordan det går. Det er jo ikke fordi kalenderen er blank, vi starter fint ud med eksamen og FM i Poetry Slam bare i den første uge, så er der noget undervisningsmateriale der skal laves færdig inden d. 14, forældresamtaler skal afholdes og så har vi fem fødselsdage (Kim Lars, Liva, Louise og Óliver) i familien, som på en eller anden måde skal have lidt opmærksomhed… Erlas nytårsforsæt er ikek at have noget, og så tage året lidt tilbagelænet – det lyder meget godt 🙂

Men det var en fin nytårsaften, med 10 børn og 7 voksne og lækker mad (tak for hjælp med lammekøllen, Ingvar) – så 2015 startede godt 🙂

Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014

- Ingen kommentarer til Jeg er stadig 37

Tak for endnu et lækkert år…

Well, det tager jo en krig at lave sådan et indlæg her, men det er fedt at sidde og se på billederne fra året. Så jeg vil ikke skrive så meget, men lade billederne tale for sig selv – og mon ikke 2015 også bliver godt? Hvis bare der er ligeså mange møder med familie og venner – og så lidt mere kunst og teater – så er 2015 på rette vej. Man kan klikke på billederne og komme ind i det album hvor det er fra.

Tak for fødsledagen…
Kim 37

Og et, øh, interessant DM…
Kim Linnet

Og råhygge på Mols…
Vinterferie i hus linnet

Yeah – og et nyt kamera!
Cirkus og brunch med Kåre og Agnes

Og glade, aktive børn…
2014 - Marts - SG Forårsopvisning
Peder Most

Og camping i Kolding med A & A
Tur til Kolding

Og et godt år, igen, på OE…
13975568274_327115558f_k

Og den familie…
Besøg hos Jeppe

Og den familie…
Påske Island 2014

Og den familie…
Påske Island 2014

tak for endnu et år med havearbejde – gratis mindfullnes…
Maj 2014

Husk, også næste år, de gode venner…
2014 - Maj - Onkel Davis fødselsdag
2014 - Maj - Onkel Davis fødselsdag

Tak for en fed fødselsdag…
2014 - Maj - Bededagsferie
2014 - Maj - Bededagsferie

Tak for kvinderne i mit liv…
2014 - Maj - Weekendbesøg

Og mændene…
2014 - Maj - Weekendbesøg
Lainioelven 2014
Lainioelven 2014

Tak for besøgene…
Amma på besøg

Og for en fed jomfrutur til vores nye telt…
2014 Juli - Tur til Sverige

Der skete også lidt med huset i år…
Skuret

Og jeg er stadig glad for Svendborg…
Julihygge

…og Ebeltoft
Vesterhavet og Ebeltoft 2014
Vesterhavet og Ebeltoft 2014
2014 - Maj - Bededagsferie

…og Vesterhavet
Vesterhavet og Ebeltoft 2014
Vesterhavet og Ebeltoft 2014
Vesterhavet og Ebeltoft 2014

Krølle startede i første klasse…
Første skoledag for Røskva

…på Fyn
Første skoledag for Røskva

Og endelig fik vi holdt en fest igen – Dét var fedt!
Erla 38 år

Og jeg tog sejren hjem ved Odense Spoken Word Festival…
Poetry slam

Der var bryllupper…
Marco og Annes bryllyp
Mads og Cilles bryllup

…og familiehygge
Wakamba
Wakamba

Okay. Der var alt for lidt kunst og al, al for lidt teater…
Efterårsferie 2014

…og karrierens blåstempling på det kgl. teater?
Jule kommer

Arbejdslivet er stadig i fin form…
November

Julen kom med julefrokoster…
KL119760

…og kager
Jul med KL 2014

…og lucia
PC130036
PC130009

…og sidst, men ikke mindst, en fantastisk jul
PC130009

Tak for et fedt år – fra alle mig og os til alle dig og jer 🙂
Wakamba

- 3 kommentarer til Tak for endnu et lækkert år…

Jul i Sälen

Meget kan der siges om familiær hygge i julen, eller udvikling af relationskompetencen, som min bror vil kalde det, men i år valgte vi at smutte fra det hele og dyrke os selv i en træhytte i Sverige. Turen derop startede lidt bumlet med ni timers rookietur på Oslofærgen, hvor vi glemte at tage basale ting såsom mad og vand med op på færgen, og bildækket var låst af, så den stod på brætspil og en enkelt cafetariepizza istedet. Oslo lå hendækket i sne, imens vores ellers nyligt opdaterede GPS dumstædigt blev ved med at tale om rundkørsler som ikke eksisterede. Julehyggen med faldende snefnug og følelsen af at køre ud i eventyret blev dog en smule anstrengt efter fire timers mørkekørsel i de gudsforladte svenske skove, hvor natten kun blev afbrudt af sneplove og ensomme volvoer… Men vi ankom kl. 00:30, væltede ind i en dejlig varm hytte, med sauna, hvor al udstyr lå klart til os. Samtlige julegaver, juletræet og den medbragte mad kom hurtigt indenfor, og så kastede vi os omkuld i køjesengene. Mmmh. At sove i køjeseng som 40-årig. Gotta love it.
De næste seks dage stod den på ski, med næsten alle pister og lifter åbne. Vi forelskede os i Hundefjeldet, som bød på sjove skovløjper med trætrolde i landskabet, lyseffekter på sneen og skjulte højttalere med sange og bjældeklang. Ungerne kunne stadig køre på ski efter vores luksustur med Lars til Italien for to år siden, så vi fik hurtigt undersøgt alle pister og blev i Hundefjeldet i tre dage. Sälen består dog af fire områder, og vi fik prøvet dem alle i løbet af ugen. Kim fik væltet en svensker af stoleliften og stoppet hele liften, Óliver tog sin søsters ene ski og tog afsted, Röskva og Erla kom så meget på off-pist at de måtte tage skiene af og gå tilbage – og Máni? Tja, han fik slet ikke tumpehuen i år, så han klarede det i fin stil.
Og så var der jo lige den detalje med juleaften. Den 24. dec. lukkede de bakkerne tidligt, så vi kom tidligt hjem og fik gang i gryderne, brætspillene og det medbragte plasticjuletræ (Jo, jo, Ingvar, nu har jeg også gjort Det Slemme) – og hængt mormors islandske, hjemmesyede julepynt på. Den medbragte flæskesteg fik sprøde svær og den svenske brev-camping-sovs smagte ungerne og så er lykken jo i hus. En dejlig, hvid juleaften med masser af gaver og råhygge og en ret kort tur gennem hytten med “Nu’ det jul igen…”
Kunne vi finde på at gøre det igen? Ja, da. På trods af lidt korte pister og en dag med minus 18 grader (de fleste dage lå den på minus 8 – 9), så er Sälen et fedt område. Man kunne måske overveje at tage et sted hen med lidt flere stolelifter og længere pister, men for en familie, hvor ikke alle kan det samme og har samme udholdenhed, så er det perfekt…
Turen hjem var lidt en hård nyser, med afgang kl. 08:00 i Sälen og ankomst kl. 23:30 i Svendborg samme dag, men vi tog tyren ved hornene og holdt den kørende ved hjælp af sukker, popmusik og bilquiz. Så nu er vi hjemme igen, klar til at fylde huset med gode folk og holde nytår 🙂

Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014Jul i Sälen 2014
åkliftarfhmpin1pin2pin3

- 1 kommentar til Jul i Sälen

Opgaven er afleveret…

Så. Opgaven er færdig, afleveret og uanset hvilke fejl der måtte være i den, så er der ikke noget at gøre ved det. Så man kan godt hente den herunder og læse i den, hvis man er nysgerrig på kreativitetsbegrebet i en efterskolekontekst, men gode råd til rettelser er omsont… Så er det bare at blive klar til eksamen i januar.

Kreativitet og læring i skolen

200

- 2 kommentarer til Opgaven er afleveret…

Lucia

Så er december igang. Godt igang, endda. Röskva startede måneden med at bygge et nissehus af pap, som hun lægger i brev i. Hver. Dag. Som nisserne så skal svare å. Hver. Dag. Det er jo ikke til at stå for – og bare rolig, nisserne er gode til at gemme hendes breve. Til trods for det lumpne vejr, så julehygges der godt derudaf, med Óliver og Röskav som har gået Lucia, og den årvågne læser vil kunne se at Kim har fået sit kamera tilbage… Kort sagt, vi hygger os i fin stil, med almen juletravlhed, snoller og fjernsynshygge…

HavbadningPC130036PC130009PC130027

- Ingen kommentarer til Lucia

Tivolihygge

Da teatret / Peter D. valgte at støtte det sydfynske transportkompagni, tog vi i Tivoli, fordi Erlas fætter, Raggi, og hans søn, Holmar, også var i byen. Det var tophyggeligt at se dem, Holmar stornød at se fætrene, og vi sluttede dagen af med aftensmad og hygge hos Anna og kusinerne. Sådan kan man også bruge en søndag – godt der ikke er lige så langt fra Svendborg til København, som der er fra København til Svendborg 😉

Jule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommer

- Ingen kommentarer til Tivolihygge

Kgl. Hofleverandør

Reglerne siger at man ikke må være klædt ud – men publikum mente heldigvis ikke at jeg var klædt ud som Peter Dyreborg. Ret fint at Peter kunne fylde scenen med 150+ mennesker, og ret fint at optræde for nogen over 30 år, de stikker ikke op for bollemælk. Det var sammen med den nuværende DM-Kvinde, Sara, og så Karsten. Vandt jeg? Nej. Var der peanuts og betalt transport? Yes!

…i england findes der kgl. hofleverandører af poesi

Jule kommerJule kommerJule kommer

KRANIOSAKRALTERAPEUT
Hej
Hej
Nu skal du høre, jeg har haft ondt i lysken siden julefrokosten på arbejdet
Det lyder interessant, du er kommet til den rette mand
Okay, det er jeg glad for, min veninde siger også du er helt unik
Har du lavet noget ekstraordinært? F.ek.s. spist lidt for meget dessert?
Nej, det har jeg ikke. Hør, hvad er du egentlig for en slags terepaeut?
Kraniosakralterepeut.
Okay. Men hvad…
Jeg hjælper dig når du har det sløjt.
Jo, det er jo generelt for de fleste behandlere…
Jeg trykker der hvor det gør ondt.
Det er jo også meget gængs…
Bare rolig, det er sundt.
Altså har du drukket glögg eller set dybt i snapsen, du lyder lidt…
Nu skal ikke, diskutere, det ikke min skyld du er her
Nej, jeg er bare lidt nysgerrig
Det ikke noget for dig, at se på mig, luk din mund og følg med mig
Okay
Tag dit tøj af og læg dig ned
Altså jeg fik at vide at det kraniosakralterapi nærmest bare var hovedmassage
Jeg kraniosakralterepeut, jeg hjælper dig, når du har det sløjt, jeg trykker der hvor det gør ondt, bare rolig, det er sundt.
Det er fint, det har jeg…
Kraniasakralterepaut
Ja, okay – hej, glædelig jul, jeg hedder Kim
Kraniosakraltereput
Det er du ret glad for at sige, var?
Læg dig ned, nøgen, og slap af – så skal jeg give dig det du skal have
Okay, det minder mig lidt om julefrokosten…
Nu tager jeg gummihandsker på – lig stille, eller jeg begynder at slå
Hey, hov, nu minder det pludselig om noget helt andet..
Hov, hvad var det, det prikkede lidt, skidt pyt, nu er det sket. Min lille sprøjte er så fin, et lille prik, og du er min.
For jeg er kraniosakralterpeut,
jeg tager dig til du skriger højt,
Jeg vender dig lige rundt
Og jeg tager dig til det gør ondt
Jeg er alternativ behandler
Jeg kan fjerne mere end dine mandler
Der er noget din doktor ikke siger
Den er gal med dine energier
Så jeg spreder blidt dine balder
Og jeg fylder dig op med krystaller
Og hvis din karma den er blevet blå
Så har jeg et kors du kan hænge på
For jeg er kraniosakralterpeut,
jeg hjælper dig når du har det sløjt
Jeg trykker der hvor det gør ondt
Bare rolig det er sundt
Der er ingen grænser for hvad jeg ka
Med min stav kan jeg rense dit chakra
Er der dårlige vibes i din bagage
Så får du lidt Jomi-Massage
Hov, du virker pludselig lidt sur
Jeg tror vi ta’r lidt akupunktur
Når jeg knipser vågner du op
Og føler du har fået et helt ny krop

KNIPS!

DEM DER GERNE VIL DANSE
December, dans, december dans
Dem der der ik´ ka dance, de skal gå hjem
Dem der der ik´ ka dance, de skal gå hjem
Dem der der ik´ ka dance, dance, dance, dance, dans, dansk, dansk dansk
Dem der ik´kan dansk, de skal gå hjem, hjem hjem hjem –
Hvor, hvor, hvor, hvor er det, det, det, det
Er ikke de de siger
Det´mere sproget i sig selv HAK Selv HAK Ihjel HAK Ihjel HAK SLÅ
Det´alt – ALLAH! — det de fortier
Det kulturen er så speciel

TAG OG KIG PÅ DIG SELV
MED DIN JULEPYNT OG DIN FRIKADELLE
OG JULESALGET SLÅR ALLE REKORDER
OG DET ER FAR DER SLÅR SØSTER HÅRDT OG
DU STÅR DER OG KYSSER UNDER EN MISTELTEEN
SØSTER FIK TÆSK, RYSTER, KAN IKKE HOLDE TEEN
OG DU HYGGER DIG MED AT SMUTTE MANDLER
MENS JEG SMUTTER FRA SAGSBEHANDLER
DU BLIVER KOLD AF AL DEN SNE OG BLÆSEN
JEG ER KUN LYKKELIG MED SNE I NÆSEN
PÅ DIT BORD HAR DU SVIN
JEG BOR SOM ET SVIN
FANGELEG EN NOGET DINE BØRN LEGER
HVEM FANGER HVEM I EN FLYGTNINGELEJR
RÅD TIL GAVER OG TING DER KAN BYTTES
JEG TÆNKER KUN PÅ OM JEG SKAL FLYTTES
JULEN ER HJERTENES FEST OG SMERTE OG TÆSK
DU BLIVER LIDERLIG AF TØJ OG STORE TASKER
JEG SUGER RØG OG TØMMER FLASKER
SIDSTE FREDAG VAR DET PAKKELEG
SIDSTE LØRDAG VAR DET SPARK PÅ MIG
DU HAR PYNT PÅ ALLE DINE GRENE
SYNES DET ER SYND NÅR NOGEN ER ALENE
MEN HVEM SKAL NÅ IGENNEM DIT PANSER

Du er mest bekymret over dine finanser
Nu er der ikke længere noget der danser
Danser Danser dans dans dans
Dem der gerne vil dance, de må ikke gå hjem
Dem der gerne vil dance, de må ikke gå hjem
Dem der gerne vil dance, de må ikke gå hjem
Ka´du ikke dansk, er det stadig dit hjem
Ka´du ikke dansk, er det stadig dit hjem
Ka´du ikke dansk, er det stadig dit hjem hjem hjem hjem
Et hjerm er der hvor hjertet er, hvor hjertet er, hvor hjertet er, Hjerte, hjerte…DUUUU

VIL DU RÆKKE MIG
Gider du række mig den der sorte?
Barack Obama?
Nej, den der sorte man kan sidde på?
Sofaen?
Nej, den der lidt mindre, sorte man kan sidde på?
Dildoen?
Nej, den der lidt mindre sorte, med ryglæn man kan sidde på?
Stolen?
Ja. Tak.
Gider du række mig det skrøbelige der?
Dit selvværd?
Nej, det der skrøbelige, hvide?
Pia Tafdrup?
Nej, det der skrøbelige, hvide, runde?
Tallerkenen?
Ja, tak.
Gider du række mig den der som kan stikke?
Kærligheden?
Nej, den der kan stikke, af metal?
Kanylen, der virker som en genvej til lykken, men som bare er en omvej til et sekund lidt før nu?
Nej, den der kan stikke og den der kan skære?
Nå, gaffel og kniv?
Ja, tak.
Gider du række mig den tunge der?
Det har jeg lært man ikke må.
Okay, så den tunge og lyserøde der?
Din mor?
Nej, den der tunge, lyserøde og spiselige ting?
He, he – øh, nå! Skinken!?
Ja, tak.

Gider du tænde for det store der?
Er dit ego?
Hold dog kæft. Nej, det der store, landsdækkende?
Smålighed og fremmedfrygt?
Nej, den der store, landsdækkende, opdragende?
Fjernsynet?
Ja. Tak.
Så sidder vi der. Med skinke, brune kartofler og fjernsyn. Ikke helt tilstede æde æde æde. KRRK ”Danisco har ændret på kornstørrelsen, så man ikke længere kan tage tingene med et gran salt” KRRRK ”Vil du være sikker på hvid jul, anbefaler vi en tidsrejse til før skifergas, forbrændingsmotor og datacentre” //BBEAT// ”Jeg så julemanden kysse mor…” KRRRRK ”I anledning af Black Friday har Røde kors tilbud på to støttegeder, et faderskabsbarn og en læge uden grænser til halv pris” Man tager en bid mere og skifter kanal. KRRRK ” Tager en bid mere og skifter. Kanal. Bid. Skift. Kanal. Vil du RÆKKE MIG SOVSEN! Stopper op. Og det kan ikke passe at det her første søndag i advent. Jeg slukker for fjernsynet, kigger op og spørger ”Vil du række mig dig?” og du er allerede på vej…

- Ingen kommentarer til Kgl. Hofleverandør

Bjarne Ingels kan bare ringe…

…hvis han savner noget andet end det der glas og stål arkitektur han går og roder med. Her er familiens første forsøg ud i perberkagehus, og det blev så relativt vellykket (kun én vabel, og ét grædende barn) at det nok skal udarte sig til et mere omfattende byplaneringsprojekt næste år. Kønt? Ja, hvis man er blind – og superhyggeligt 🙂

Jule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommer

- Ingen kommentarer til Bjarne Ingels kan bare ringe…