Vi har købt denne her:
…og så var far på besøg. Og så gjorde vi det her:
…tror måske jeg køber en Raspberry Pi og et par højttalere og bygger min første analoge digtmaskine.
- Ingen kommentarer til Vi har købt en Makey MakeyDesign, design, design.
Martins halmhus ligger i en kolonihave i Svendborg. Huset er selvbygget, med mange fine detaljer. Jeg glemte at tage billeder, men f.eks. er stigen op til hemsen et afbarket egetræ, hvor man bruger grenen som stige. Kåre serverede sild og påskeøl og så havde vi to timer sammen der, inden Erla skulle hentes ved toget. Jeg er ikke nået til design endnu. Graden af pikmåling mellem mig og Kåre er kraftigt aftaget, hvis den overhovedet har været der. Grunden til at jeg og Kåre sad i Martins halmhus, var at Kåre lige ville lade mig høre nogle sange han havde skrevet, så jeg kunne give lidt kritik inden han skulle spille dem på tirsdag, nede på Hansted, til Folk for Folk. Jeg er en røvdårlig kritiker. Særligt efter en påskeøl og en sildemad. Han kunne for min skyld have lavet fluxus-musik med waldhorn og haiku, og jeg ville stadig have klappet begejstret. Sådan er jeg. Der skal ikke så meget til. Pissegode sange, Kåre. Ingen tvivl. Spørg til side, han kan skrive tekster, manden. det er ret fedt. Anyway. Det var pikmåling vi kom fra. Han skulle lige vise mig noget, hans nyeste bogindkøb: “Makers” af Chris Anderson. Og så var det at jeg gik lidt i stå. Det er 4. gang på under 10 dage, at jeg i meget, meget forskellige sammenhænge har fået kastet det nye design-paradigme efter mig.
1. På mit nuværende PD-Modul ved UCL er dannelsen netop afgået ved døden, og vi er overgået til design-paradigmet, hvor værdinihilisme og prototyping er det nye sort. Jeg kan ikke sige jeg er enig, men jeg kan godt se at produktion som meningsskabende aktivitet for den enkelte giver mening.
2. OE er sammen med 11 andre efterskoler i Danmark gået i gang med at udvikle 9. klasse på landets efterskoler. Det er et stort projekt, koster en del timer og 100.000.- pr skole. Her fik vi Stanford Design Thinking smidt efter os som overliggende ramme for hele projektet – og som en nutidig forståelsesramme for undervisning.
3. Erla havde et kursus, med byens andre privatskoler. Guess what? Målstyret læring og design i processen undervejs (min fortolkning).
4. Kåre. Som nævnt ovenfor.
Så det er fagre nye tider. Jeg ved ikke lige om jeg er klar til at smide Klafki ud med badevandet og erklære alt for lige gyldigt / ligegyldigt, men jeg synes det rummer potentaler. Miseren er så bare den summative evalueringsform der ligger i folkeskolens afsluttende prøver. De giver ikke så meget plads til “Hvordan har DU så lyst til at redegøre for din viden omkring det moderne gennembrud?”. Well, det skal ikke forhinde mig i at starte www.oelabs.dk op til næste år, som digital legeplads. Vi ser had det bringer med sig.
- Ingen kommentarer til Design, design, design.Dyr snakker, mennesker taler.
Jamen, for søren da. Først bad de mig om at lave en hjemmeside til demokratifestival.dk, så gjrode jeg det. Så bad de mig lave en workshop til det samme arrangement. Så gør jeg det. Så bad de mig om at lave en showcase, i et aftenprogram som også byder på “Det slører stadig” – og dælme om ikke Dennis Buchleitner, Sara Hauge og Emil Nygaard har sagt “ja” alle tre. Det bliver topgodt og superhyggeligt! …og så er der også lige lidt jazz med Litteratour 2015 og Odense Spoken Word Festival og et nyt gymansie-koncept. Jo, jo. De talte ord bliver ikke glemt, selvom PSFyn nu holder en længere pause i Svendborg og foreningen fremover drives af Odense-folk, med fast base på Teater Momentum…
- Ingen kommentarer til Dyr snakker, mennesker taler.Så er vi så småt gået i gang med havearbejdet…
Så sagde vi kongen var sulten, og soldaten skulle skyde trolden, men at han ikke kunne ramme før han havde fået noget fra den magiske frø, som fik ham til at sigte bedre…
Ungerne er 8, 10 og 12 år. Der er vel groft sagt kun tre år tilbage, hvor vi kan være sammen synkront og have det sjovt. Om tre år flyver Máni mod en efterskole og så gymnasieliv og hvad deraf følger. Og ungerne er nu så store at de er superdejlige at rejse med, de kan klare alting seng og Óliver og Röskva har ihvertfald stadig den højt skattede evne at kunne blive begejstrede. Så det er vel nu vi skal se at komme ud af røret og få set lidt af verden…
…hvilket var lidt samme grund til at jeg tog dem ind for at se Fyrtøjet, for lige om lidt så er de for store. Erla havde taget Máni med til Hamburg, sammen med Ane og Alma på storebørnstur, så far og de to små var hjemme. Vi udnyttede chancen og drønede ind til H.C. Andersen museet, for at kaste os ombord i forklædningerne. For mig var der tale om enten en-virkelig-kedelig-forlystelse eller all-in. Fyrtøjet er som sådan bare nogle kulisser og så en hulens masse udklædningstøj. Så enten kan man så gå rundt og smile og sige sikke en fin hat og kigge efter en kaffeautomat og sige nej i museumsbutikken og kigge på uret efter hvornår de der museumsansatte har tænkt sig at komme og underholde ens unger så man kan få det med og så se at komme hjemad efter man har spist sin lunke krydderbolle med leverpostej – eller man kan italesætte aktantmodellen, spørge om voksne også må blive malet i hovedet og så ellers give den gas i tre timer med 3 x egne eventyr. Det var faktisk sjovt. Og de andre voksne så sig vist nødet til enten at tage tidligt hjem eller trække i udklædningstøjet. Fnis. Efter vi var kommet hjem, gik Röskva igang med at lave legofilmsudgaver af vores eventyr, og så fik den lørdag jo hurtigt ben at gå på… Det er vel det som visse eksperter i familien kalder for “hygge”.
Flipped learning forude?
I traditionel underisning er der mest støtte og hjælp, i det rum hvor der oftest er den laveste kognitive belastning…
Læring er i dag en hyperkompleks konstruktion, hvor al viden kan opfattes som fragmenter, der bliver sammensat af det enkelte menneske ud fra divergerende synsvinkler…
Multimodalitet og flerstemmighed er ikke noget nyt i forhold til perception, men elevens reflektion i mødet med kulturens multimodale artefakter skal bringes ud af den tavse videns mørke…
Alle fortællinger er, uagtet modalitet, spatiale.
Ludisk reduktion kan skabe spor i det rum vi normalt kalder avantgarde, med der er snarere tale om en spildeterminsime i Das Beckwerk.
Der er en gevinst i at tænke det ludiske, det litterære og det filmiske i en nysgerrig åbning ned mod et transcendentalt grundlag, som på én gang er frugtbart og udfordrende. Questing og gamerules og choke-points kan bruges som murbrækkere i arbejdet med det forsnævrede, litterære rum…
Mit nye PD-Modul i Fortællinger og genrer (under medier og kommunikation), viser sig at have bid alligevel. Dejligt.
- Ingen kommentarer til Flipped learning forude?Hvad skal barnet hedde?
Jeg byggede min stationære da vi var i Island. Siden da er den blevet flyttet med en del gange, og var efterhånden ligeså ustabil som sydfynske vejrprognoser. Så det var på tide at bygge en ny. Med god hjælp fra nørderne på Tweak, blev jeg lidt klogere. Så Erla og jeg har investeret i en ny, fælles familiecomputer. Jeg ville jo gerne samle selv, da det kunne være et fedt far-søn projekt med Máni, og Erla havde blind tillid til at det nok skulle gå, og jeg håbede det samme i mit stille sind. Når man købe et puslespil til 4000.-, så håber man jo det virker…
Anyway. Vi byggede en budget gaming-computer, som kunne have været 1500.- kr. billigere, men som nu er fremtidssikret, skulle Máni få lyst til at spille nogle spil som kræver mere end LOL. Det viste sig nemlig at bundkortets indbyggede Intel HD-Grafik GPU, var nok til at køre LOL. Og selve bundkortet kunne også have været 300.- billigere, men så kunne vi ikke lege med overclocking senere, hvis far skulle få lyst til at købe en K-processor. Men enough about me, let’s talk about specs (alt er købt hos computersalg.dk):
Bundkortet (GIGA GA-Z97P-D3, DKK 618.-) blev et af de billigste Z97 kort jeg kunne finde. Det er ingen grund til at købe et Z97 kort, medmindre man vil overclocke senere – for 300.- kan man få et H81 kort, som er fuldt ud lige så godt, men som bare ikke kan OC. Mærket Gigabyte blev valgt, fordi de får ros på nettet. Kommer vi til at overclocke? Det tror jeg ikke, men nu kan vi…
CPU (Intel Pentium G3258 3.2GHz Unlocked Anniversary, DKK 513.-) er grunden til at nørderne sidder og griner. Intel har simpelthen, i anledning af deres 20-års jubilæum, udgivet en fantastisk lille CPU, som er ulåst og som dermed kan leges med. Det er en simpel 2-kerne Pentium, på 3.2 GHz, men i og med at det er grafikkoret som trækker alle spil, så er den mere end rigeligt til at køre alle spil og windows i flyvende fart. Den slår endda en 4-kernet i3, og er der er altså ingen grund til at spendere mindst 1450.- på en i5, når man bare skal spille. Hvis man skal til at lave HD videoredigering og prof. Photoshop, så kan det være den ikke er nok…
Grafikkortet (Club 3D Radeon R9 270 2GB, DKK 1140.-) er jo hele humlen bag en gaming computer, og langt den dyreste indmad. Her hjalp tweak-nørderne mig, for selvom jeg har en personlig præference (ved ikke hvorfor) for Nvidia, så sagde de at et Radeon R9-270 baseret kort var noget af det bedste man kunne få, hvis man så på pris kontra ydelse. Det er overkill i stor stil. Altså, vi har købt en Porsche til at handle ind i, hvilket er lidt hjernedødt, men til gengæld så er maskinen jo så fremtidssikret i en del år fremover, når han bliver teenager og måske vil spille lidt mere vilde spil.
Man kan sagtens få billigere (og dyrere grafikkort), men det her kort skulle kunne spille Crysis 3 på Max. opløsning – her er en video af en der spiller Crysis på samme setup som vi har bygget. Kort sagt, det er det vildeste grafikkort jeg nogensinde kommer til at eje…
Resten af computeren er standard ting (IDE er dødt, så jeg måtte investere i et SATA DVD-drev, og så kører vi med 8 GB ram istedet for 4 – og vi har valgt at droppe SSD, og har købt en billig 1 TB Western Digital HD) , omend strømforsyningen vist er ret vigtig, og der købte vi en XFX Core 550 Watt. Igen, en lidt dyr strømforsyning, men nørderne sagde, at det var en af de ting man ikke skulle gå på kompromis med – s hellere købe en billig harddisk og et billigt kabinet… Det blev 4140.- i alt, uden skærm, OS, keyboard osv – for det havde vi jo. Og vi kunne godt have startet ud med at bygge noget til 2000.- til 2500.-, men det havde ikke været ligeså sjovt…
Kører den? Ja. Spiler Máni meget? Ja. Er det ok? Ja. Hvorfor det? Fordi han går til idræt to gange om ugen, og fordi han spiller simultant (samtidig med at de skyper) med fire af sine venner, og de har et 5-mands LOL team, med navn, t-shirts og det hele – og så er de vist ret gode. Så for os at se, så er der fedt samvær i det, og vi har sagt max. to kampe pr. dag og så 4 timers spilletid i weekenden… Sådan. Så blev spelt-samvittigheden lige argumenteret i sænk. Var det hyggeligt at samle computeren? Ja 🙂 Så nu mangler han bare at lære at lappe en cykel, samle en forlængeledning og vaske tøj…
Tjek lige hvor fedt det har grafikkort ser ud – med kølerør i kobber og det hele 🙂 …og det kræver TO pladser i kabinettet bagtil, så det kan få luft. Wauw.
Ebeltoft og lignende konsekvenser af at have familie…
Vi spoler lige tilbage engang, der er jo lidt unfinished business. Denne blog bliver jo læst af både mor og mormor, så besøget hos dem skal jo lige med. Ikke kun på grund af taktisk høflighed, men også fordi det rent faktisk var hyggeligt. Det var ret tydeligt at se at mor havde glædet sig til vi kom – lejligheden var overordentligt pænt gjort klar og jeg hentede nye (okay, gamle) madrasser hos mormor, så ungerne kunne sove på noget andet end luftmadrasser. Således installeret, gik dagene med gåture, besøg på kattegatcentret (som var fint, med hajer, sæl-træning, interaktive dimser og sårn) – og en hyggelig 61-års fødselsdag med Bygholm og slænget i Aarhus. Ungerne elsker Ebeltoft, og velsagtens også deres bedstemor, så de synes altid det er hyggeligt at komme der.
En anden fin ting, er så at de også giver udtryk for at de glæder sig til at besøge oldemor. Oldemor er 86 år, er ved at have lidt høreproblemer og kan ikke tilbyde iPads, hoppeborge og candyfloss. Men til gengæld så kan hun tilbyde nærvær og oprigtig interesse, når hun spørger ungerne ud om hvad de laver i fritiden og hvordan det går i skolen. Og så ved de jo så også, at der altid vanker kage og sodavand i sofaen, hvilket ikke er så ringe. Det er en af de mere stædige og synkroniserede værdier, som ungerne har mødt hos deres forældre – for både jeg og Erla har altid taget dem med på besøg hos familiens ældre, uanset om det så var i Island eller i DK, fordi at det gør man – og sådan er det. Og så har de chokolade.
Vinterferien var passende hjemlig, med gode folk og lignende karma. At jeg så fik blodstyrtningslignende stress af at starte ud med en arbejdsdag fra 8:00 – 23:30 om mandagen og derefter knokle på i en projektuge på OE, det er en anden historie…
- 3 kommentarer til Ebeltoft og lignende konsekvenser af at have familie…