emtekaer.dk

Wow, hvor en weekend. En af de der weekender hvor man bare virkelig har det godt. En weekend sammen med Marcus, Lilou, London og Havana. Med god mad, god snak og gearleg henunder aften. Med livssnakke og fælles indspark i alt det vi nu hver især går og tumler med. Videre mod en dag med Troels ombord i CPH Street Food og Copenhagen Maker. Med nørderi, experimenter, foredrag, gadgets og 3D-dimser, efterfulgt af eftermiddagsøl på plænen ved bryggen, sammen med Clarissa. Og så til sidst en reunion. 20 år siden. Hold nu op. Vi var kun seks – men hvilke seks! Det var simpelthen så fedt at se dem igen. De var stadig lige så lækre og inspirerende at være sammen med som dengang, det var god mad, fyldige minder og det var skidesjovt. Gamle albums blev hevet frem og natten strakte sig ud på den anden side af kl. 05 og endte med at morgenlyset sendte mig mod Amager og en sofa hos Troels. Men den aften sad i hjertet i flere uger efter. Nej, hvor var det godt. At høre om livets tilfældigheder, om grunden til beslutningerne, at mærke at man stadig svingede og kunne grine sammen og inspirere. At mærke man måske selv stod et sted hvor man var godt med, var glad og stolt over det man var nået til. Også selvom man fravalgte 2. prøven på Skuespillerskolen i Odense eller mistede sit kørekort en våd nat i januar for år tilbage. Alle i flokken havde fået deres turbolens, nogen mere end andre, men når man deler ungdomsårene sammen, så er der bare en anden rummelighed og kærlighed i samværet. Lækkert. Og nu går der måske 5 år igen inden vi ses – men måske er det også ok. For når vi ses, betyder tiden ingenting.

- Ingen kommentarer til Frem til tilbagetiden

Vi bliver bare aldrig sådan rigtig havemennesker. Det er mere sådan et halvsvedigt kapløb med faunaen som forhindring, mere end det er mindful nydelse. Sidst vi gik en haverunde, for at tale om havens tilstand som sådan, kom vi endda op at diskutere. “Jeg synes ikke det er rart at snakke have med dig.” Nej. Det er som regel bare ikke rart at snakke have. Og der er snerler i hækken, en eller anden snyltervin er ved at overtage både skur, rækværk og have, birketræet har vokset sig alt, alt, alt for stort og de tre bærbuske er forsvundet ind i et vildnis af brændenælder. Og hele den ene side af huset ligner en udkrudtsudstilling. Men nu er det snart efterår og så kan vi jo håbe på at hele lortet visner og lægger sig til at dø for vinteren. Så kan slappe lidt af igen og vente på at maj måned dukker op igen…

Og jo, vi fik da trods alt lavet æblemost. Det var da altid noget 🙂

- Ingen kommentarer til Round-Up, yes?

Så gik der lige en måned. En forholdsvis ubehagelig måned, fordi vores ferie havde været så fin. Så chokket over hamsterhjulets indtræden var stort i år. Jeg blev spist af Ollerup efterskole med møder, introuge, overnatning og en milliard andre ting, som faktisk var lidt i overkanten i år, og ikke helt sundt for de familiære relationer. Der er nok ikke så meget at gøre ved det, andet end måske at time hjemkomsten lidt anderledes næste år – og så huske på at de første tre uger ikke må danne præcedens for resten af året – for de ér hårde for hele den lille familie, med skolestart i tre nye klasser, plus to lærerforældre der lige skal starte motoren op igen med nye elever.

Men når det så er sagt, så var der også gode ting ved jobstarten. F.eks. sov jeg for første gang ikke i huset med 9 teenagere, hvilket Erla satte pris på – og turen i shelter var rigtig fin. Min flok virker god i år, så indtil videre tegner det lyst.

Så er jeg jo også færdig som dansk- og engelsklærer og er i stedet blevet projektleder for efterskolens nye 10. klasse. Vi startede op med kortfilm og jeg scorede billige point ved at lave en oscarfest med chips, saft og præmier. Hvorfor gøre det sværere?

Personalet skulle også lige forkæles, så vi fik en pædagogisk dag med vandretur og superlækker mad på Stensgaard – en lokal gård, hvor vejen fra jord til bord er forbavsende kort. Lækkert sted.

Så fyldte fruen 40 år. Se lige min helt egen hottie, milf og alt det andet hun ellers helst ikke vil kaldes:

Og vi havde en ganske fantastisk fødselsdag. Erla havde valgt at holde det lowkey med nære venner og veninder, så vi gik fra Svendborg Gymnasium ud til Vlademar Slot, en rask travetur på 10 km, med masser af hyggesnak, havbadning og måske også noget ølkroket, men det kan jeg ikke helt huske. Aftenen endte i de mere shady afdelinger af nattelivet – og da turens deltagere på forhånd havde nedlagt billedeforbud af dagens udskejelser, så må I nøjes med at se bordet, hvorfra det hele startede…

Midt i al den stressede hverdag, flossede kalendere og unger og voksne der løb synkronkap med tiden, blev der alligevel et hul. Med sensommerdagene bragende ned med 23 grader, fik vi taget os tid til at tage i sommerhus med Louise, Troels, Clarissa, Lars og Sietske. Jeppe og kusinerne var savnet, men vi råhyggede dog alligevel. Det er ret vigtigt at tage i sommerhus, og gerne mere end en enkelt gang om året. Så det må vi huske.

…og det tog over en time at rense de skide hyben, som nu ligger i fryseren og venter på at blive til marmelade. Mmmmh. Med appelsin, citronskal og vanille.

Kulturen? Well, det går også fint med den. Jeg var med som bus-poetry performer og oplæsende museumsdigter under Odense Spoken Word Festival, jeg er blevet poetisk konsulent for den Kulturelle Rygsæk ved Faaborg-Midtfyn kommune, Horsens Kunstmuseum har ringet og spurgt om jeg vil skrive tekster til en udstilling i 2017 – og så skal jeg lave et oplæg til faget “Sproget” på Den Frie Lærerskole. Og så håber vi at min huskunstneransøgning går igennem og at min bog om “Benspænd i Dansk” engang bliver færdig. Det her det er også kunst, fra den udstilling hvor jeg skulle læse op i Odense.

Hende her hun er nu endnu større. Hun er fyldt 9 år. Og ganske rørende, så ønskede hun sig en dag med familien, istedet for en fest med sin klasse. Så vi tog en dag med forkælelse; hun havde ønsket sig en jævn strøm af kage i løbet af dagen, at vi skulle i svømmehallen sammen og at vi skulle have running sushi til aftensmad og så spille brætspil. Jamen så lad gå da, det vil jeg også gerne bruge min torsdag på… Og så havde hun ønsket sig frugtspyd til at tage med i skole. Jamen, så lad gå da, det er da også meget hyggeligt at starte sin dag med at snitte frugter til 19 frugtspyd.

Og så ender vi her. Til Hans og Mads’ dobbelte 40-års dag. Vi kørte til KBH og smed ungerne af hos Jeppe og kusinerne (til stor glæde), mens vi selv tog ud på nokken og festede løs. Der blev både danset pornopolka, lagt genitalier på overheadprojektorer, talt om gamle dage og alskens andet. Viel spas.

…og så slutter vi her. Fremme ved september. I overmorgen fylder Máni 14 år, en dag han fejrer med fem venner, hvor den står på burger, brætspil og LAN-Party til ud på natten. I næste uge har farmand temadage med overnatning og krea-ude-sjov, og så ser det måske ud til at kalenderen endelig begynder at få lidt luft. Fuck. Kom lige i tanke om at jeg måske skal have fjernet en visdomstand i morgen tidlig. Aaargh. Nå. Men ellers går det bedre. Ha’ det godt derude, hvorend I er.

- 1 kommentar til Rend og hop med hamsterhjulet.

Jeg ved godt at denne blog kunne arkiveres på el-biblioteket under “teflonbelagte livsskildringer”, men det er ligesom også dens ærinde. At huske de gode tider. Og grunden til at den passus lige skulle skirves, var at både jeg og Erla har en lille frygt for hamsterhjulets snarlige komme – og derfor kom til at tænke over alt det andet som hverdagslivet også bærer med sig. Men ingen gider jo at læse om sure sokker og sene arbejdstimer, mindst af alt mig selv, da de sure sokker jo så på en eller anden måde skal overkommes tre gange. Anyways, Jeg ville bare lige sie at jeg har sure sokker, ligesom alle andre. Bare ikke i Holland – der gik jeg med sandaler.
Nå. Men vi har en af den slags somre, som vi sjældent har. Den er nemlig ikke fyldt til randen med planer – hvilket gør at vi kan finde på dem henad vejen. Så efter lidt googling fandt vi ud af at vejret var hot i Holland og at der lå en campingplads ved en sø, 30 minutter fra Amsterdam og 20 minutter fra Den Haag. Så teltet og resten af vores campinggrej blev pakket, der blev fånet et ekstra Trangiasæt fra efterskolen og så var vi på vej. 836 km.
Det gik fint. Men med de obligatoriske bilkøer og tissepauser, så tog det 11 timer. Og vores aircondition er gået i stykker. Det var der vi fandt ud af at vores daglige grænse for kørsel ligger lige omkring Hannover. Ja, det kan godt være vi ikke skal være langturschuffører i vores næste liv, men sådan er vi så. På trods af et halvt døgn i en sommervarm Peugeot (det er IKKE en Berlingo), så var campingpladsen dog så fin, med en teltplads 10 meter fra vandet, blå aftenhimmel og glade unger, at Erla fik fugtige øjne af glæde. Jeg var også svært tilfreds…

Næste dag brugte vi på fluks at hoppe i søen, som var omkring de 25 grader og med sandbund, vi fik milkshakes på den lokale restaurent-med-træbro-på-vandet og så tog vi om eftermiddagen til Den Haag for at opfylde en af Erlas drømme: at se et miniland. Ligesom jeg kan gå helt på røven over ruiner og skrifttyper, så kan hun ikke stå for ting som ikke er i rette størrelsesforhold. Hun er grundpjattet med små bygninger og store shampooflasker foran Matas på strøget. Go figure. Og glæden var stor, da Erla og ungerne så hvor omfattende Madurodam i Den Haag var. Det var jo et meget stort miniland, nok til at underholde os i flere timer. Faktisk var vi så udkørte af at se på små ting at vi droppede Escher-museet og byvandringen i Den Haag og tog direkte hjem til Trangia-dinner og kolde dåsebajere fra køleboksen. Good call.

Dagen efter var vejret for godt til at vi gad andet end at være på campingpladsen. Vi så IronMan i levende live (herunder), lejede en motorbåd om eftermiddagen og ungerne fik en tur i pladsens oppustelige vandparkparadis, imens Erla lånte en cykel til byen for at købe ind. Det lån har så gjort at hun har fundet ud af hvad hun vil ønske sig til sin 40-års fødselsdag: penge til en hollandsk cykel, med front-bagagebærer og tykt stel.

Imens Erla forelskede sig i en cykel, forelskede jeg mig i hende her. En hollandsk bådtype som hedder en Sloep. Tænker det hedder en motorbåd på dansk. Men for mig er det den indbyggede dieselmotor, istedet for påhængsmotor, og så det tykke reb som udgør charmen. De koster så 20.000 euro brugt, men man har jo lov at drømme.

Da Óliver og jeg var i Amsterdam med bedstefar for at besøge Louise, så tog vi på Nemo, byens store eksperimentarium. Óliver havde glædet sig helt vildt til at vise os det, og han havde behørligt advaret os om at man godt kunne bruge fire timer derinde. Efter fem timer moslede vi helt blæste ud og gik ned mod bymidten, hvor farmand ganske behændigt kom til at lede både kone og børn direkte ind i Red Light District, med strippere og Coffeeshops ud over det hele. Der var så også et upermarked som vi overfaldte, og vi fik lidt førstehjælp til blodsukkeret på en plaza i solen. Máni og Röskva plagede om en kanalrundfart, så vi hoppede ombord, selvom aftensmadstiming og parkeringstid ikke var i perfekt sync med den beslutning. Aftensmaden blev en hurtig durum og parkeringsudgifterne taler vi ikke om. Vi var trætte og glade da vi ramte soveposerne.

Turen hjem blev så knapt så vellykket. På FDMs hjemmeside stod der at man ikke skulle køre på tyske motorveje i weekenden, medmindre det var VIRKELIG nødvendigt, så vi bad GPSen om at lede os hjem via landvejene, hvilket gjorde at vi blev nødt til at tage en færge over Elben istedet for at køre over Hamborg – og at køretiden kom op over 14 timer. Så vi besluttede os for at overnatte en enkelt gang på hjemturen. Alle hoteller og AibBnB var optagede, så vi måtte pakke hele teltet ud igen, og var ikke helt så smarte, da vi valgte en campingplads INDEN færgen. Meget skidt kan man sige om den campingplads, men den havde da minigolf. At så lige netop det spil skulle udløse en større familiekrise og føre til sætninger som “Jeg spiller ALDRIG minigolf igen” fra begge drenge, gjorde ikke just opholdet bedre. Men vi fik da sovet og næste dag kom vi, efter en times kø, med færgen over Elben og kunne trille nemt ind i DK (Tip: Brug Harislee-grænsovergangen, der er ingen pas-kø).

Alt i alt en superdejlig tur, som gjorde at hele familien nu er ret vilde med Holland. Søde mennesker, vand over det hele og en grundlov fra 1500-tallet som er baseret på “Frihed til at tænke, frihed til at tro og frihed til at være den du er.” Ikke dårligt – og så ligger det lige rundt om hjørnet…

- 3 kommentarer til Sommerferie, Part III