emtekaer.dk

Okay. jeg har talt til 10. Jeg har spist. Jeg har fået kaffe. Alt det, tænkte jeg var bedst inden jeg nu skriver det her. For det omhandler en enkelt lille ting ved islændinge som jeg HADER, som jeg synes er så ildelugtende kulturelt vederstyggeligt, som er så irriterende som at hamre sin lilletå ind i en stålkant med kolde morgentæer, som at drikke sur mælk, som at få et pindsvin i øjet. Jeg forstår ikke hvorfor de gør det, men de gør det ALLESAMMEN, GANG PÅ FUCKING GANG! AAAAARGH! Brænder aftaler af, kommer for sent, ændrer tidspunkter. Deres forhold til tid er simpelthen så bonderøvsk og så uciviliseret at selv skildpadder vil kunne fremvise en mere passende mødeadfærd. De kommer aldrig til tiden. Og de aflyser aftaler samme dag, gerne via fucking mail eller sms. Så inden man går ud til en aftale med en islænding, så skal man ALTID lige tjekke sin indbakke, sin mobil, sin telefonsvarer og sin postkasse. For det kunne sagtens være at aftelen var lavet om. Lad os tage 5 små eksempler, TO fra idag:

1. Hvis din bank laver en aftale om at de sender dit nye kreditkort med posten, så betyder det i virkeligheden at du skal ringe til dem om 3 uger og selv komme ned at hente det.

2. Hvis du vil have en ny pinkode til dit kreditkort, og de lover at sende den med posten, ja så beyder det at du selv skal ringe om 3 uger og komme ned og hente den.

3. Stod op med ungerne en højhellig lørdag morgen kl. 7 for at gøre os klar til en aftale med en fotograf fra arbejdet som gratis tog billeder til julekort af de ansattes familier. Fint tilbud. Kl. 8:30 stod vi ude foran døren, alle 4 trætte i fucking juletøj, med julekæder og julegris under armen. Og Máni glædede sig til at komme til biografen, som han troede vi skulle. Men, nej. Der var ikke nogen. Og ingen SMS. Jeg går hjem og tænder min computer, og jo – en mail med aflysning er kommet ind kl 23:30 AFTENEN FØR! AAArrgh! For helvede i satan. Tag jeg dog sammen. Hvad sker der? Er det bare okay? Er det godt nok? Nå, videre….

4. Imorges skulle jeg op og undervise i en enkelt lektion. Resten af dagen havde jeg fri. Og Erla var blevet hjemme med Máni da han var syg, og både hun og jeg mente at jeg skulle over at forklare min klasse om noget vigtigt i forbindelse med eksamen. Kl. 8:20 er alle elever stadig ikke kommet, og kl. 8:22 træder afdelingslederen ind og siger at “eleverne FORRESTEN skal i byen for at se biblioteket. Bussen kører om 10 minutter. Er det okay med dig Kim?” Hvad? Om det er Okay? Om det er okay? Har du slået dit fucking hovede? Har jeg cyklet hele vejen herover i islandsk kulde for at være gangvagt for en flok teenagere der venter på bussen? Hvorfor sagde du det ikke IGÅR? Hvor er hæftepistolen. Stik mig din uldtrøje, så skal jeg fanme hæfte dig fast til din skide bus, så kan du se om du kan lave en AFTALE med bussemanden om han gider at stoppe og hjælpe dig af… Nå, videre….

5. Jeg skulle til personalemøde kl. 11 idag. Cykler, igen, over til skolen. Mødet er aflyst, ændret til imorgen. Aflyst samme dag, en halv time før. Via SMS. Hvad fanden sker der? Hvad nu hvis min telefonm er løbet tør for strøm eller smidt i toiltettet. Hvad nu hvis jeg ikke kan imorgen? Er det så bare cool? Hvad med at vi istedet bare aftaler 10 møder samme uge, og så ser hvilket et af dem måske kun bliver ændret med en halv time?

Altså det kan godt være det var fint nok for 20 år siden hvor I red rundt på jeres små krikker af nogen pony-heste og skulle til møde ude på sletten for at snakke om hvaler og kageopskrifter, men kom nu. Hvad fanden er meningen? Hvordan kan I tillade jer at spilde andre folks tid så meget, og så gøre det igen og igen? Og hvis man konfronterer nogen islændinge med det, så er deres svar bare “Ja, sådan er vi…” Det er der ikke noget at gøre ved. Ligesom med vejret. Koldt? Tja, sådan er det bare. Et svar som et eller andet sted indikerer at det er mig der er galt på den hvis jeg brokker mig, og jeg bare er uptight.

Men okay. Jeg skal jo også integrere mig. Så fremover så indgår jeg en hel masse aftaler og lover ud til højre og venstre. Og så stiller jeg mig MÅSKE ud på altanen og aflyser eller ændrer mine aftaler ved at morse med tændstikker. Eller ved at klaske hvalspæk rytmisk mod våd uld. Eller ved at aftale aftaler på tidspunkter hvor det åbenlyst er hul i hovedet, for ligesom at indikere at vi jo allesammen godt ved at det enten bliver ændret eller ikke bliver til noget alligevel.

Der er mange gode ting ved islændinge. Og nogen ting der er småirriterende. Men hvis jeg kunne ændre den islandske befolkning på et enkelt punkt, så skulle det være dette.

Mæting, fucking mæting. Lær det nu.

Trætte, trætte hilsener fra cykelakrobaten Kim.

- 2 kommentarer til 77'ende gang er lykkens gang – er det en aftale?

Hvis du ikke ved hvad du skal give nørden i dit liv i julegave, så giv ham en SanDisk Sansa e280. Den er hot ligenu indenfor flash baserede mp3 afspillere. Har en markedsandel der gør dem til nummer 2 i verden. Den koster det halve af en iPod Nano, men kan meget mere. Her er nogen af de ting den kan, som en Nano mangler:

– FM Radio som kan optages
– 8 GB som kan udvides til 10
– Mikrofon
– Man kan selv udskifte batteriet
– Video afspilning
– Understøtter åbne standarder, dvs. man kan nemt bytte musik filser, samtidig med man kan købe fra Napster, Rhapsody og lign.
– Er blevet valgt til Time Magazines “Gadget of the week”

…og jo, jeg ønsker mig den stadig i 30 års gave. 🙂

Google på den, og begynd at savle. Og den fåes til omkring 1500.- for den store 8 GB model. Og 30 eller 60 GB iPod? Det er da for gammeldags. Dem har vi set…

- 1 kommentar til Gaven til nørden i dit liv. SanDisk sansa e280

Historien om Troels var at han altid stillede sig i et hjørne når han skulle skide i bleen. Historien om mig var at jeg med vilje overtalte Troels til at lægge sit hoved på jerbaneskinnerne ved det elektriske tog og kigge ind i tunellen, så jeg med fuld skrue kunne køre toget ind i næsen på ham. Og historien om Louise må være at hun altid havde kreative workshops på sine fritidshjem og vi andre gennem flere år var så heldige altid at få hjemmelavede gaver. Og historien om Jeppe? Jeg er blank på det område, men måske faderen kunne smide nogen historier i kommentar feltet. Og det bringer må så frem til det egentlige. Historierne om ungerne. En af dem kommer helt sikkert til at være Ólivers begejstring over julelys. Han er ikke bare begejstret – han er hysterisk overvældet og råber et gjaldende højt WAAAUUUUW! til selv det mindste LED-Oplyste rensdyr i et kældervindue. Han er helt vild. Og så på Island, hvor deres forbrug af juletræsskæder minder om de mest kvalme hollywood december produktioner. Så han har travlt den bette. Og det smitter alle omkring ham. men kan ikke lade være med at smile. Men desværre får I ikke en video af det. I får heller ikke så mange julebilleder, fordi vores digi-cam er til reperation. Hvilket har den fordel at vi endelig får lidt papirsbilleder til vores albums. Well. Ellers er jeg trist over at høre om Johannes´, min Farmors kæreste, tilstand. Han klarer den jo nok ikke, og hvis han går bort, så er min farmor sikkert endnu mere på vej mod himmelen nu end hun var før. Pis. De gode går først, som min mormor siger. Lad os nu se, læger har taget fejl før. Men gode tanker og håb om en eventuel nem overgang går der mod Danmark. Med varme hilsener fra det kolde – Kim.

- Ingen kommentarer til Historier

Jeg kan huske engang da jeg ringede til Mads bare for at sige hej. Der gik 8 sekunder, så spurgte han “Kim, vil du noget, eller vil du bare snakke?”. Der var også den om de to finner i en sauna med en flaske vodka, den ene sagde et fornøjet “Skål!”, den anden sagde “Er vi kommet for at snakke eller for at drikke?” Begge dele noget i retning af at mænds samvær altid er formålsbestemt. Vi kan ikke bare mødes for lige at ses. Vi mødes for at øve et musiknummer, drikke nogen øl, se en kamp, reparere en speedbåd, sætte en skurvogn istand, udveklse mp3’ere eller noget helt fjerde. Og her er det så at jeg godt lige vil påminde de danske mænd om hvor heldige de er, da det for dem er muligt at vælge en aktivitet der i sin udformning, sin varighed og i sit formål er noget nær perfekt. De danske mænd har muligheden for at brygge øl sammen. Det er genialt. For det første er det ret billigt. For det andet skal der bruges en masse tomme flasker (og hvem skal mon tømme dem) og for det tredje er det faktisk ret interessant at lave en rigtig øl på korn, humle, gær og vand. Og intet andet. Væk med 60’er generationens essens-helvede fra Matas, hvor man bare hældte en sjat danskvand, noget vodka og så noget øl essens i en tønde og så morede sig med det. Nutildags kan hjemmebrygget øl faktisk komme til at smage rigtig godt (husker i bryggen fra Ólivers barnedåb?). Så lige nu kører opvaskemaskinen på fuld tryk fordi jeg er ved at rense gæringskarene, da vi imorgen skal brygge vores første bryg heropppe. En skagen hvede på 4,8 % (149 dkr.- for 27 liter – det slår de islandske ølpriser en hel del). Fire timers samvær hvor man snakker om øl, livet, film og kvinder og samtidig drikker lidt. Og så 14 dage hvor man nervøst går og kigger på termometrene. Så den sjove aften hvor man stolt hælder på flasker, sætter kapsler og hjemmelavede etiketter på og så endelig nytårsaften hvor man nyder den første øl. Det bliver et stensikkert hit. Så kære mænd i Danmark, nu da græsset er blevet for koldt at mødes over en klat fordbold på, så smut forbi brygladen.dk eller nogen af de mange andre butikker og kom igang. Det er en fantastisk vinterhobby! Billeder og info følger…

– Kim

P.S. Kære koner, bare indrøm at I også synes det er lidt fascinerende at smage hjemmebrygget øl. Det gør I jo. Selvom I måske ikke drikker meget, så er det da meget fedt at det er noget særligt I drikker når I får lyst til lidt humle…

- 4 kommentarer til Til de danske mænd…