Nu er vores søde datter 18 dage gammel. Lige nu ligger hun og sover og jeg ville tage mig en lur, men kan ikke sove pga. hosteanfald (mine egne), så derfor lidt tid til blog og vasketøj 🙂
Det har pisset ned hele morgenen, men nu ser solen ud til at være i gang med at kæmpe sig frem, så det kan være at vi går en lille tur efter næste måltid. Det skulle eftersigende være så godt at komme lidt ud hver dag – for mødre og andre feer 🙂
Ellers er min utålmodighed ved at drive mig til vanvid i ny og næ, i disse dage. Ikke sådan en hverdagsutålmodighed over for børnene, Kim eller andre, men en mere grundlæggende utålmodighed. Meget usund og ikke korrekt, men ikke desto mindre til stede en gang imellem. Her er hvad det drejer sig om. Lige nu er “alle” omkring mig i gang med flytteprojekter. Far og Ingibjørg har købt et nyt hus og flytter næste weekend. Deres gamle hus er solgt. Derfor skal min lillesøster også til at købe lejlighed og min anden lillesøster som nu bor i DK skal købe noget når de flytter hjem om et par måneder. De 2 bedste veninder jeg har her, har solgt deres lejligheder og er i gang med at sætte de nye i stand, så de kan flytte ind snart. Så jeg bliver smittet. Jeg kigger huse 🙂 Og det er det der er svært. Vidende at vi skal flytte herfra 1.feb., men ikke have muligheden for at gå i gang med det næste projekt før foråret er på vej, eller sommeren kommer. Jeg har sådan lyst til at foretage mig noget, men tiden er ikke inde endnu….. Det eneste jeg kan gøre lige nu er at forhøre mig omkring bolig fra 1.feb. og nogle dage passer det mig dårligt, ikke at kunne “tage fat”. Og ja igen igen liv i nuet Erla!!!! Men bedre at være ivrig efter at kunne handle end at være handlingslammet…..ik?
nåh nu er lille prutten vågnet og solen skinner så UD MED OS 🙂
knus E
- 3 kommentarer til 18 dage gammel











