emtekaer.dk

Det startede med at vi kæmpede i en lille måned om at købe huset med nye vinduer. Så fik vi dem. Så fik Troels den perverse ide at ville åbne for et af vinduerne mens han malede – så faldt det ud og gik i tusind stykker. Så ringede vi til firmaet – de sagde undskyld, bad os vente 6 uger og kom så med det forkerte vindue. I deres verdensmandsmanérhed lod de så det forkerte vindue stå. “Det kunne jo være det kunne bruges.” Nej. Det kunne det jo så netop ikke. Og bad os vente 6 uger til. Så i dag sidder Kim og venter kl. 8:15 og trækker på en kollegas godhjertethed. Og så ringer de jyske tosser (slogan: “Vinduer med omtanke”) og siger at der desværre er sket en fejl. Men hvis vi liiiige venter lidt, så vil de prøve at finde vores vindue. Altså, godt nok er jyder langsomme – og det er der mange piger der godt kan li – men helt ærligt, det kan godt både blive for trægt og trælst…

Så. Det var så det – så kan jeg godt sige tak for trippet. Min læge har nemlig i dag givet mig en uge tilbage – så tager han kniven frem. Og gør det af med mig. Godt det samme, for jeg lever i et helvede af smerte, som gør at jeg kun lige med nød og næppe kan holde mig oprejst. Han sagde godt nok at det kun var tåen han ville skære af, men jeg er sikker på at man uden tå slet ikke kan holde balancen, og så vælter jeg garanteret på min cykel på Thurø broen og driver til havs. Men sådan er det med en nedgroet negl – det koster dyrt. Men heldigvis har lægen her i den Sidste Uge givet mig en blanding af funtex og morfin kaldet penicllin, så jeg kan gå rundt i en medicin rus og være glad i låget. Ikke at det særligt opsigtsvækkende, min far hælder jo gigt-piller i hele familien så snart de hoster, så det der med alternativ virkelighedsopfattelse og sjove farver er man jo vant til. Men jeg ville bare lige sige det, fordi jeg noget så frygteligt ondt af mig selv. Og også lidt ondt af min familie, fordi jeg den de seneste dage har opført mig som en pansergeneral med migræne – og hvis der blevet stillet spørgsmål ved min uudholdelige opførsel har jeg med fråde om munden råbt: “PRØV DU AT HAVE MEGET ONDT I STORETÅEN – SÅ VILLE DU NOK OGSÅ VÆRE URIMELIGT KNOTTEN OG HALTE. NÅ. SÅ!”. Men en uge på piller, en dødsensfarlig operation og så et par dage med moderne og sexy, sexy forbinding, så burde jeg være til at holde ud igen…

Jammer og klage, Kim.

Savner du privatliv på facebook? Klik her…

Tak for mailen, IngaPinga….

…sad han kiggede tavst ind i væggen. Og fandt det svært tilfredsstillende. Og glædede sig endda til weekendens efterårs aktiviteter, med fredagens fælleshygge om disney sjov, den påbegyndende oprivning af blade i den klare efterårssol, besøg på biblioteket, læsning og optænding i pejsen. Huset er efterhånden tranformeret til et hjem – og et af de rare af slagsen 🙂