emtekaer.dk

Det var fredag eftermiddag da den velkendte duft af Århus slog sig ned omkring mig. Havde for anden gang på en uge efterladt den stakkels kat til sig selv derhemme, men jeg mente at jeg efter fire dages arejde med hus og lektier havde fortjent lidt påskeferie. Den lokale biograf viste ikke noget af interesse, så jeg gik istedet op til Aros. Det viste sig at museet både fire interessante udstillinger på samme tid. De to af dem var permanente og indholdte indtil flre eklassikere, såsom Warhol og hesteofringen. Desuden var der en grafisk veludført og narrativ interessant udstilling fra en vis hr. Larsson fra broderlandet – og som rosinen, så var kælderen viet til Enter Action – digital art now. Det var tre gode timer jeg tilbragte derinde. Og Boy skulle selvfølgelig også beskues (tænk sig, de havde fundet spytklatter i håret på ham, da de havde ham til rensning forleden – mine fordomme om mine landsmænd trives desværre…) Efter endt kunsteventyr ringede jeg til Emil og bød mig selv på middag – hvilket viste sig at være fortræffeligt. Trine havde forældrene på besøg, så maden var ekstra god – og da de også var fra Fyn, så var det ikke svært at falde i snak. Efter et par timer tog vi ud til Troels, som holdte førselsdag med sine sjukker. Der var chips, rødvin og tv-2 på anlægget. Hvilket var fint til et par timer – men så skulle den også have gas. Fra 24 til 05 tog vi ind og fik serveret gratis øl og drinks og fed musik i ridehuset til presentaarhus festival. Patrick er The Man og ejer ridehuset når det kommer til fester. – Det var helt fantastisk – og vi stavrede hjem til Emil gennem morgen Århus. Lang tid siden mit hoved har fået sådan en omgang. Så kom min mor og hentede sine to trætte drenge, og vækkede dem med en pølse og et spil minigolf på marinaen. Troels fik læsterlige tæsk. Fordi han er dårligere til minigolf end jeg er. Sådan er det – det er bare fakta. Ebeltoft ventede derefter forude, og det går sin sædvanlige gang med lækker mad, tur med mormor underarmen og is på havnen. nu skal vu ud og bestige mols bjerge, sigtende mod lammesteg i aften. Men så skal jeg også hjem, nusse om katten og gøre huset klar til Erla og ungerne endelig snart kommer hjem… Det var så den påskeferie. Og det var jo ikke så ringe endda.

Det bliver lidt svært at forklare – men det har sikket set sjovt ud. Hvis der er nogen der kan huske det, så har vi ved siden af vores skur en 1000 liters regnvandsopsamlings tank. Hvilket også er tæt på det sted hvor vi er ved at anlægge nyt græs. I går, mens jeg er ved at plante til, så skvatter jeg så over en rive, hvilket får mig til at blive små-hidsig, og kyle den væk. Den rammer så lidt uheldigt på den tap der er nederst på den store beholder, hvilket betydder at den flækker – føst lidt, så mere og så rigtig meget. Så pludselig er der 1000 liter vand blandet med jord i vores have. Det synes både Röskva og Múggi er en fest. Jeg får dog reddet Röskva i land, og sætter hende over i sandkassen. Da jeg kigger op mod skuret igen, så kan jeg se at det ryger indefra skuret – og at Múggi ikke længere hopper rundt, men ligger i den store vandpyt. Det viser sig så at jeg er kommet til at rive en elledning over da jeg rev hønseskuret ned, og at den nu har givet Múggi eletrisk chokterapi gennem vandpytten. Jeg løber ind og slukker på hfi-relæet, og ringer efter en taxa mens jeg løber ud efter Múggi. En halv time senere sidder jeg og Röskva på dyrehospitalet med en lidt fortumlet, og levende, Múggi og en regning på 1200 kr. Men okay, vi overlevede allesammen – og mon ikke haven har fået nok vand til de næste par dage. Hvem sagde jeg ikke havde grønne fingre.