Så kom den store dag. Röskva fyldte 10 år! Ja, når du læser dette,så er det en måned siden, men der er jo en livskronologi der skal overholdes. Vi fejrede det ved at invitere alle 13 piger fra klassen til overnatning, med selfie-løb, hjemmebif, burgere, varulv og ballondans. Röskva havde en fest – og mor og far forsøgte at holde sig ovenvande. Hun har endda fået sin første mobil, en Moto E4, som i hendes øjne er en skøn maskine og i faderens øjne er en rigtig fin begyndermobil 😉 Så det blev fejret med máner – og et par uger efter havde vi glemt hvor sindssygt det var, så der gentog vi det med Mánis 15-års fødselsdag…
- Ingen kommentarer til Tillykke med de 10, Röskva / Rølle / KrølleDage ved Vesterhavet
Så er påsken vist ved at være endegyldigt slut, men ferien har også været udnyttet max. Den blev afsluttet med en tur i Dayz Seawest, et Danland-lignende resort syd for Ringkøbing med et mere aktivt islæt, som bød på både badeland, badminton, bowling, minigolf og en del mere. Det var mor der havde inviteret, så vi drog derover med Troels og Clarissa og havde fire fede dage sammen. Der er stadig et stykke vej endnu, før drengene synes det er sjovt at spille minigolf mod deres far og onkel (“Jeg spiller ALDRIG minigolf igen” – Citat: Máni (han gjorde det så dagen efter)). Dagene gik med både brætspil, madlavning i hytten, Clarissa fik forårsklippet 4 x The Linnets, vi fik blæst sjælen igennem ved Vesterhavet og der blev badet, snakket og hygget. Så tak for turen, mutti, det var superhyggeligt og en dejlig afslutning på en god påskeferie 🙂
PS: Jeg har stadig banerekorden i minigolf, Troels. Og i Bowling. Just saying 😉
- 1 kommentar til Dage ved VesterhavetSommerhustur til Laaaangeland
Så lykkedes det at komme med The Madsens i sommerhus. Vi lånte deres forældres hus på Langeland, og mens damerne tog ungerne i bilerne, så lånte jeg Stefans landevejscykel og tilhørende spandexkostume og sammen cyklede vi de 30 km. til Langeland. Jeg bliver nok aldrig landevejsrytter – jeg synes broer og bakker er meget sjovt, men den lige landevej i modvind, som kræver stamina og ikke giver afveksling, det er ikke min kop the. Så hellere mountainbike-leg i skoven. Solen skinnede og vi fik strakt både ben og tanker, ungerne storhyggede, Óliver og Asger sov i telt og alt i alt var turen en god forårsbebuder 🙂
- Ingen kommentarer til Sommerhustur til LaaaangelandTurné med OE 2017
Så blev det igen tid til turné – og Röskva var egentlig afskrevet, da jeg ikke var helt sikker på at hun var klar på at være selvstændig nok når far havde vagt, sove alene mens vi havde aftenmøde osv. Men. Storebror skulle med og Thor tog sin 9 årige datter med, så det var de bedst mulige betingelser. Så hun kom med, før hun fyldte 10 år – og det gik glimrende. Turnéen var i 17 graders forår, der var smuk musik, store is, masser af kultur og historie og selvfølgelig en intenst samvær med både kolleger og elever som var toplækkert. I år var vi også i Leipzig, hvilket var en kærkommen fornyelse, når man nu har været i de andre byer fem gange. Og Röskva er topklar til at tage med igen 🙂
- 1 kommentar til Turné med OE 2017Forårsudstilling på Byskolen
Så blev det Byskolens tur til at præsentere resultatet af en tema-uge. Denne gang med billedkunst, og Röskva havde selvfølgelig stor-nydt at være håndgribeligt kreativ i en hel uge. Det var ganske fint, eleverne havde kastet sig over mixed-media, drejeskulpturer på pladespillere, lyskunst gennem glas, sort/hvid portrætter og en del mere. Dejligt at kunne se der var blevet brugt tid og gået i dybden – og at lærerne havde givet den et ekstra nøk med fernisering, taler og drikkelse for at gøre det lidt ekstra fint 🙂
- 1 kommentar til Forårsudstilling på ByskolenForårskoncert med musikskolen
Svendborg Musikskole tænkte at de ville gøre det umulige – som de plejer. Nemlig at sætte alle skolens elever sammen hver dag i en uge, for at indøve klassiske satser med kor og det hele. Det er ren sisyfos og jeg tænker at man de første dage har lyst til at gå i havet og bare opgive ævred. Men så samler det sig. Så nærmerne intervallerne sig hinanden. Så løfter det sig. Og til sidst indbydes klapsalverne til koncert på byens gymnasium. Röskva var stolt og glad – og det samme var vi…
- 1 kommentar til Forårskoncert med musikskolenLidt musik fra ungerne
Krølle og Perle øver violin
Krølle synger med sit kor:
Oliver spiller sin solo i Mall of Berlin
Kvalitetsmennesker med tid til rådighed…
Så var der da endelig en weekend med familiehygge. En hel søndag i solskin, som man godt nok kunne have brugt på havearbejde, men som vi fornuftigt nok brugte på os selv. Og dermed en Peter Callesen udstilling i Faaborg, et havnebad og en tur i svømmehallen. Tophyggeligt og meget tiltrængt!
- 1 kommentar til Kvalitetsmennesker med tid til rådighed…

























































































