10 dage til

Lille update fra den travle julefamilie.

I tirsdags kom oldemor, Sólveig, på besøg. Det var rigtig hyggeligt. Og se hvor fine de er sammen 🙂

Om aftenen rullede Óliver så igennem sin seng. Hans seng har længe været sådan lidt på grænsen til det forsvarlige :), men vi ville vente til vi var flyttet, med at købe en ny. Meeeennn. Jeg måtte i Ikea onsdag med den lille tøs og købe et stykke seng. Det var en rigtig god følelse, at bare kunne gøre det,  at have råd til det – jeg følte mig meget priviligeret 🙂 Heldigvis var der en veninde, Hrund, som også skulle i Ikea, fordi det var nok lidt mere bøvlet end jeg havde forestillet mig. Jeg tror jo nogle gange at jeg kan alting. Helt alene og med 1 til 3 børn på slæb… men nogle gange er det faktisk fantastisk med hjælp 🙂 så det var rart at hun kom og hjalp mig igennem. Her er sengen, men den rigtige madras mangler, den kommer først om 3 uger. Óliver sover rigtig godt, laver ikke bøvl når han skal puttes og er ikke kommet ind i vores seng de sidste 2 nætter, så det lover godt.

Og i dag er der julebal i børnehaven hos drengene. Det er dog så dårligt vejr, at vi må se om julemændende når frem.

juleknus fra os, Erla

- 3 kommentarer til 10 dage til

Röskva 3 måneder

Ja så nu er vores dejlige datter blevet 3 måneder i dag og julemåneden er begyndt.

Vi har åbnet kalender, brændt kalenderlys, lavet adventskrans, bagt chokoladekage formet som juletræ, hørt julesange og Kim har lavet fint og traditionelt julepynt – puha 🙂  Selvfølgelig skal vi gå julen i møde med stor entusiasme.

Jeg synes selv jeg klarede dagen udmærket. Jeg er ellers ikke så vildt julet. Men det kan være at jeg bliver det mere og mere. Og det er mærkeligt, at selv om jeg er 31 år og synes det er flest plusser ved min forældres skilsmisse, så synes jeg ikke det er så sjovt lige i julen. Og hvorfor? Fordi jeg gerne vil være sammen med dem alle sammen. Jeg er nemlig så heldig at have to familier, der er fantasiske at være sammen med. Super ekstra forældre, der kunne jeg ikke være mere heldig. Og søde og sjove søskende begge steder. Hmmm hvad gør man? Selve det at være skilsmissebarn er jo ikke så dramatisk mere. Og det er det heller ikke for mig, da jeg synes jeg har rigtig gode familier begge steder, det er kun lige i julen, at jeg synes det er lidt irriterende. Men det er jo kun et par dage om året ud af de 365, så det går nok 🙂

Men glædelig julemåned til jer allesammen og synes I ikke at Kim klarede den godt med at lave adventskrans – jeg er meget godt gift.

knus fra Erla og co.

- 4 kommentarer til Röskva 3 måneder

Tag mig nu sammen

Nåh. Jeg er lidt flad for tiden. Ved ikke helt hvorfor. Bare flad, lidt træt. Ikke på toppen. Ikke så fedt – men det går over. Jeg har sagt til mig selv, at jeg må være flad i dag, men så er det slut 🙂 I morgen skal jeg være frisk og i gearet igen. I går var jeg til pilates, spiste frokost med min far i banken (det synes jeg altid er så hyggeligt – bringer lidt barndom tilbage – selv om jeg ikke spiste frokost der som barn 🙂 ) og da drengene kom hjem og vi havde hængt lidt sammen, var Óliver og jeg på biblioteket. Om aftenen, lidt i otte, smuttede jeg i biffen og efterlod de 4 herhjemme, børnene i faderens trygge arme. Det var rart. Jeg så en god film, drak cola og spiste popcorn. Dejligt. I dag har Röskva og jeg så ingen planer. Indtil videre er dagen gået med en lur, et bad til den lille dame og lidt vasketøj, lidt spisning og sådan. Men mon ikke vi også skal lidt ud på et tidspunkt. Få lidt frisk luft. Der er overraskende godt vejr i disse dage, så det er om at nyde det.

Og så lidt nyt fra ungerne.

Máni har det rigtig godt. Han tog fodboldtøjet på i morges, fordi der er vist kamp i dag mellem Island og Danmark. Og han holder med Danmark ligesom far og er sikker på at Danmark vinder, fordi det har far jo sagt. Så jeg ved ikke om han var den mest populære dreng i børnehaven i dag. 🙂 Han er bare ved at blive stor. Han vil gerne i børnehave lige for tiden, for at hænge ud sammen med sine venner. Han har mange drengevenner der og Ivan, hans bedste ven og ham er også begyndt at lege mere og mere sammen i weekenderne eller efter børnehave i hverdagene. Han er begyndt at tegne meget, øver bogstaver og leger skole. Han er begyndt at bygge med lego og har stadig den store interesse for superhelte. Da vi kørte i svømmeskolen i mandags, var han sikker på at Hulk havde løftet en bil, som lå et mærkeligt sted. Svømmeskolen går rigtig godt, der er 2,5 uge tilbage. Han er super sød ved Röskva og synes hun er den dejligste pige i verden. Han har meget brug for at løbe og tosse rundt og det er nogle gange lidt som at have en hund 🙂 Når Máni begynder at styrte rundt inde i lejligheden, (og give Óliver en på hatten), så er der tid til at få ham luftet lidt og lade ham løbe nogle kilometer. Han er super konkurrence – agtig og skal helst vinde alting, altid og alt kan blive til en konkurrence. Det er nok noget han skal hjælpes lidt med hen ad vejen. Men moren er ikke helt uskyldig selv, når det kommer til det  – jeg smed med spillene som 6 årig, fordi jeg ikke vandt 🙂 – det har han trods alt ikke gjort endnu. Máni er også begyndt at hjælpe far i køkkenet og dække bord o.l. Og vil gerne bidrage til hjemmet. Bl.a. så har vi talt om julemændende. Her er der jo 13 julemænd og de kommer en ad gangen om natten fra den 11. des. til den 24. og giver børnene gaver i deres sko – som de har sat i vinduet. Men hvis man er uartig så får man en kartoffel. Og det talte Máni og jeg om forleden dag. Der siger han “men mor, hvis vi mangler noget at spise, så kan jeg bare blive sur og råbe og så får vi kartoffel og kan spise den”.

Óliver har det også godt. Det var vist lidt for hyggeligt at være hjemme med øjenbetændelse fordi nu er det rigtig svært at få ham ud af døren om morgenen. Han hyler og græder og vil være hjemme hos sin mor. Kim siger så at han er glad for at komme i børnehaven, når først han er der. Det er bare ikke fedt med sådan nogle hylemorgener. Vi havde dem også i en periode med Máni, da han var samme alder, så det går nok over. Vi skal til forældresamtale i børnehaven i morgen – rutine – det glæder vi os til. Óliver er også super glad for at gå i svømmehal og lege. Han elsker sin sut og han elsker at sætte sig og læse bøger når han kommer hjem. Han bygger briotog og han leger med biler. Han er også blevet god til at slås med storebror Máni :). Han er super sød ved Röskva og spørger tit om han må kysse hende. Han elsker at hjælpe i køkkenet om det så er at lave vaffler, lave mad, vaske op eller noget andet, så er han klar til at hjælpe. Han har en rigtig god hukommelse og en god stedsans og har overrasket moren med kommentar flere gange fordi det så viser sig at han ved lige præcis, hvor vi er og hvor vi burde være på vej hen til. Han elsker at synge og kommer gerne hjem og synger og fortæller historier. Han er stadig ikke super glad for grøntsager, medmindre de bliver serveret i en islandsk kødsuppe. Han har endda brokket sig over grøntsagerne i bernaisesovsen 🙂

Röskva er sød og dejlig. Hun er heldigvis begyndt at bruge sut. Hun smiler meget og er meget aktiv fysisk. Hun har også grinet et par gange 🙂 Hun smiler især meget når hendes brødre taler med hende. Hun er begyndt at tage sig nogle længere lure i løbet af dagen og drikke lidt mere ad gangen men ikke så ofte, så det er rart.

Vores børn udvikler sig og det er fantastisk at følge med i.

knus fra Erla og ungerne.

- 4 kommentarer til Tag mig nu sammen

Hmmm

Mandagaften. Kim er på arbejde at se sine elever opføre teaterstykke. Synd at han skal være på arbejde, puha, det gad jeg bare ikke – det er bare så hårdt at se teater 🙂

Herhjemme har vi det nemlig sjovt.

Máni var lidt overtræt og op at køre. Óliver syntes også at det var en god ide at være lidt umulig. Så da jeg havde læst historie og sat mig til at tale i telefon så de muligheden for et lille oprør.  Máni annoncerer at han lige skal på toilettet, nåh, men det klarer vi lige imens jeg taler i telefon, så fører jeg ham ind i den store seng bagefter og god nat! Der begynder Óliver at råbe at han også skal på toilet…. hmmm… det er aldrig sket før, så jeg ignorer ham. Men det lille væsen har så fundet ud af at række sin korte arm ud igennem træmmerne på sin seng og hive en kasse med klodser op til sengen så han kan kravle ud af den – hvilket heller ikke er sket før. Jeg blander mig udenom og forsøger at tænke på en strategi mens jeg bliver ved med at tale i telefon. Når Røskva så vågner klokken 20:45, så er der ingen vej uden om. Røret lægges på. Óliver bliver skiftet og kommer ind i seng. Røskva får mad og ny ble og så brokker hun sig og prutter i en time.

Og det skulle lige være den aften, hvor moren er lidt træt og ville gå tidligt i seng. 🙂

Men nu sover brødrene og lille prutten er lige vågnet igen, så jeg smutter.

- 4 kommentarer til Hmmm

weekenden

Ja, som I har set på tidligere post, var Kim på drengetur i weekenden. Hvilket betyd at jeg var alene hjemme med vores tre børn. Lørdag havde Máni og jeg en super dag sammen med Röskva. Han legede og legede ud i et og vi byggede med lego og alt muligt. Óliver tog sig en lur og tog så i svømmehal med amma og afi. Han blev afleveret herhjemme hos os ved 18:30 tiden, hvor den stod på lidt let aftensmad til ungerne efterfulgt af nattøj og følgende. Lidt kaotisk, da tøsebarnet ikke var i sit mest samarbejdsvillige humør.

Søndagmorgen var Máni og Óliver rigtige brødre, slåssede og skændtes, og da datteren jo også havde behov for mad og skiftning blev det rimelig kaotisk. Bare spørg Ruth, mens jeg talte med hende i telefon kogte det hele over 🙂 Men til sidst lykkedes det mig at få alle i tøjet og ud kom vi. Vi var ude ved halv 11 tiden. Vi gik over til min søsters nye lejlighed, hvor de var i gang med at male. Hun har købt en rigtig fin lille kælderlejlighed og skal flytte i løbet af den her uge. Videre gik turen på legepladsen og der var vi så heldige at amma Ingibjørg  havde fundet os på vejen og fulgtes med os. Da vi så skulle hjem og have frokost ville Óliver hellere med amma og afi hjem og det fik han så lov til. Taget i betragtning, store broderens drillesyge humør, var det vist et godt valg. Jeg tog hjem med de to andre og vi spiste frokost og legede. Moster var lige forbi til en kop kaffe og tog bl.a. disse billeder.

Vi tog så over og hentede Óliver og fik aftensmad. Videre hjem i nattøj og i seng med brødrene. Máni har også fået vist mig en del af hans nye pree- teens provo strategi her i weekenden, hvilket gjorde moderen meget træt…. men alting er jo en fase, så det varer nok ikke ved 🙂

nåh, videre ud i mandagen.

kh. Erla og ungerne

- 2 kommentarer til weekenden