Om opdragelse :)

Her i vores familie prøver vi at køre princippet nej er et nej og ja er et ja. Og mor og far bakker hinanden op. Her følger så en lille mor og Máni interaktion en helt almindelig lørdag 🙂

Jeg vil have at Máni skal spise noget, da han skal besøge sin ven Ivan og jeg ikke vil sende ham sulten af sted.  Han spørger om han må få havregryn eller noget andet  i en skål og jeg siger nej, det må du ikke – du har fået morgenmad. Du må få fladkage eller æble.

Máni bliver ved med at sige, at så vil han ikke spise noget.

Lidt efter tænker jeg, at jeg måske var for hurtig til at sige nej, og nu skal han jo af sted og han SKAL spise noget. Så jeg siger “ok. Máni, du må godt få havregryn alligevel”, hvor efter min 5 årige knægt svarer:

“Mor, du har sagt nej, og så skal man altså ikke skifte mening. Når man har sagt nej, så kan man ikke få havregryn”.

Hmmmmm……… jeg prøver at forklare mig ud af situationen….. men det ender med at Máni spiser æble og en fladkage med spegepølse…..

Og hvad kan jeg så lære af det????? 🙂

God søndag, knus fra Erla

- 3 kommentarer til Om opdragelse :)

Weekend

Drengene med deres nye hår 🙂 Jeg havde tænkt at Óliver snart skulle første gang til frisøren og i sidste uge spurgte min ældste, hvornår han egentlig skulle klippes igen… så….

I morges stod min skøre mand op klokken 9 og havde knap nok fået øjnene op da han begynder at rasle rundt i køkkenet. Jeg tror måske at han vil bage boller, men synes dog det er lidt entusiastisk, at gå i gang inden morgenmad og kaffe. Jeg tog fejl – der skulle bages æblekage….. hvilket resulterede i et besøg af vores venner i eftermiddagen, hvor kagen (pien) blev spist……… mmmmm dejligt

Vi var ellers ude og se på en lejlighed i formiddags og den var fin og den har vi sagt ja til, så nu har vi et sted at bo indtil næste sommer. Det er da rart. Videre derfra var vi på legeplads og så på museumsbesøg, hvor vi mødte moster og onkel og fik frokost og hygge.

Og imens Óliver og jeg var på genbrugsstationen gav Røskva sin far hovedpine, men da hun så fik lov til at ligge sådan her, var alt godt igen 🙂

- 1 kommentar til Weekend

Sådan, Máni. Fars store dreng!

Siden vi kom hjem fra Danmark, så er Máni stille og roligt begyndt at udforske vandet mere og mere. Han startede med at få dykkerbriller på og kigge ned i vandet. Så smed han lufferne i det bassin hvor han kunne bunde, og så legede vi en leg hvor vi skulle vise fingre til hinanden under vandet og så sige hvor mange vi kunne se. Han holdt sig for næsen med den ene hånd og gav håndtegn med den anden. Og fordi vi legede og det var en konkurrence, så glemte han lykkeligt alt om at han pludselig var under helt vand. Derefter tog vi lidt legetøj med hjemmefra som kunne synke til bunds, og han blev nu nødt til at bruge begge hænder for at nå det, så han slap næsen… Og langsomt udviklede det sig. Og så pludselig igår da vi var i svømmehallen, så svømmede knægten pludselig brystsømning under vandet helt selv. Og vi havde ikke øvet svømmetag. Ret fascinerende at opleve hvordan det bare ligger latent gemt i mennesket at klare sig under vand. Så nu kan Máni svømme – i en alder af 5 år. Takket være de fantastiske islandske svømmehaller med varmt vand og en far der ikke pressede ham nær så meget som da han skulle lære at gå 🙂

Så jeg er møgstolt og glæder mig til at køre med ham til hans første time i den rigtige svømmeklub idag. Gad vide om de overhovedet kan lære ham noget 😉

- 3 kommentarer til Sådan, Máni. Fars store dreng!

Esjan klæder sig på…

I dag står frosten tindrende klart uden for vinduet. Høsten kom og gik på en uge og det er nu blevet vinter på Island – i det mindste for dem der ikke er indførdte. Fjeldene uden for vinduet er begyndt at blive hvide på toppen og snegrænsen bevæger sig roligt ned mod byen, hvor vandpytterne er bedgyndt at få et tyndt lag is. Koldt. Igen. Og sikkert de næste 6 måneder…

I går var vi ude til Septembers fåreindfangning. I stormende, iskold regn. Máni gik modigt frem mod den store fåreflok og hjalp med at få dem ind i folden. I mens stod Óliver og kiggede på sin modige storebror, hvilket på sin hvis også må have krævet sit, da han 5 minutter senere spiste 4 store skåle kødsuppe. Procentsatsen af islndske gener i Ólivers blod må ligge ret højt.

Blogged with Flock

- Ingen kommentarer til Esjan klæder sig på…

Mit faderhjerte bløder…

I går holdte vi min store søns 5 års fødselsdag. Et stort tal. På toppen af rangstigen i børnehaven. Sidste år før den store skole. I den seneste uge havde vi talt ned. Snakket sammen om hvor mange gang han skulle sove endnu indtil det var hans rigtige fødselsdag. Han vågnede kl. 8 om morgenen og kunne næste ikke vente til kl. 14 hvor gæsterne skulle komme. 6 timer – det er lang tid. Men heldigvis kom Vésteinn et par timer før inden han skulle på arbejde og gav Máni 4 store pakker fra bedsteforældrene på Island. Og her startede så det der skulle vise sig at blive ved. Han fik nemlig tøj. Tøj, tøj, tøj og tøj. Og på et tidspunkt kunne jeg mærke tårene presse sig på da jeg stod og så på min store dreng lege febrilsk med det ene stykke legetøj han fik – en lille politimotorcykel – og sige “viuu viuu ivuu” altimens han kiggede på bjerget af tøj på sit gavebord og spurgte “Hvorfor er der ikke flere pakker, far?”
Jeg synes det var sååå synd for ham. Og vi havde gået sammen og kigget på legetøj i flere uger hver gang vi handlede ind, og han havde lært ikke at plage men istedet sige “Det her ønsker jeg mig til min fødselsdag far…”. Og jeg havde lovet mig selv at jeg ville sætte en ønskeliste op på hjemmesiden med hans ønsker. Hvilket jeg ikke fik gjort. Og selv gav vi ham en kasse med 1800 legoklodser, men lego havde han jo faktisk ikke ønsket sig, da han ikke er helt gammel nok til det endnu… Så idag så tager vi ud og bruger alle pengene fra oldemor på legetøj, så både far og søn kan få det lidt bedre. Og inden at alle gæsterne fra igår nu synes jeg er et utaknemmeligt skarn, så vil jeg da sige at maden smagte fantastisk og vi er ovenud glade for at I hjalp til og at Máni ser de brandgodt ud i sit nye tøj, det var en fed tur i svømmehallen og så videre…men stadigvæk…
Da jeg sad og græd ud i favnen hos en af mine danske kolleger på lærerværelset, så kunne han godt forstå mig – og sagde at han prøvede altid at gøre en dyd ud af at komme med det legetøj som fødselsdagsbarnet legede med resten af dagen. Det behøver jo ikke altid at være det dyreste, men nærmere det sjoveste (kan du huske da du kom med hans første sværd nede på Møn, Jeppe?). Det er da en fed udfordring og måske den rigtige måde at tage det på.

Og hvad kan Kim så lære af det?

1. Han skal huske på hvad hans børn ønsker sig i fødselsdagsgave. Og fortælle folk det, hvis de altså ringer og spørger.

2. Han skal huske ikke bare at lade Erla ordne alt med gaver, men nogengange selv ringe til de børn i familien der har fødselsdag og spørge dem hvad de ønsker sig.
Eller bare nogengange tænke på hvilket slags legetøj ungerne i børnehaven/frtidshjemmet/skolen selv tager med når de vil vise hvilke nogen fede, nye ting de lige har fået.

3. Hvis han er helt idé forladt og har møgtravlt, så skal han ringe til forældrene en uge før fødselsdagen og give dem nogen penge og spørge om de ikke vil være søde at købe en gave for ham, så deres barn kan åbne en gave for pengene på selve dagen…

Kære Máni skat, nu kommer jeg og henter jer om en halv time og så sætter vi din lillebror af derhjemme så vi to kan komme ud og købe noget legetøj… Knus fra farmand. (og gad vide hvor gammel du er når du første gang sidder og læser din mors og fars blog på internettet…)

- 5 kommentarer til Mit faderhjerte bløder…