Kategori: Kims blog

Så er det slut. Og det er nu det næste starter. Vi har pakket tøj til vores næste unge, billeder, fødselsdagsinvitationer, lejlighed og livet er ved at være på plads. Imorgen starter arbejdet så endelig. Og jeg glæder mig 🙂

Blogged with Flock

Så var der den islandske udgave af søskende weekend. Med Solceig, Georg, Arnor-Breki, Inga Laura, Ingvar Freyer og så de gamle Ingvar og Ingibjórg. Det var fedt. Vi fik moret os over islandske navne til vores kommende barn, og indtil videre synes vi nok Fónn er ret sjovt, ihvertfald på engelsk, og da man også kan hedde Ninja, ja så er mulighederne jo spændende. I dag har det strålet ned fra en himmel så rindende blå og klar som fremtidshåbene hos en 18-årig og jeg fik mig en vandretur i t-shirt imellem de islandske fjelde. Fjelde der som altid var forræderiske i deres lokkende skønhed, men svære at bedømme afstand på.
Derefter tog vi til sen grill-aften i Reykjavik hos Erlas storebro og fætrene og så lander Hans og Tine i morgen “omkring middag” – hvilket vil sige 9:00 VonKnut-time 😉 Planen er en tur til østisland og så ellers lidt partyweekend da der er den årlige Gaypride – og med det antal guldøl jeg har indtaget med Hans på Masken igennem tiderne, så skal bøsser og lesbiske være af den hardcore stil før de begynder at skræmme os…

Og et stort tillykke og velkommen til verden Asta!

Vi glæder os til holde dig og meget mere. Knus fra onkel, tante og fætrene…

Blogged with Flock

…når ens femårige dreng siger “prøv lige at lave ormen, far” og man i et ubetænksomt øjeblik af ungdommeligt overmod kaster sig ned og smækker hagen i linoleumsgulvet. Hvorefter man prøver at få sine embedsmandsarme til at sætte sommerferiens nyindrettede fedtlager i svingniger sådan at kroppen i det mindste blævrer lidt som en orm? Ganske ude af takt til de Alice Cooper rytmer der efter ungernes udsagn er det bedste ROCK. I sku´ tag at prøve det…

Blogged with Flock

Tags: overmodtrediverne mani ungdom ormen

Det var dog lige godt… Min nye hjemmesamlede computer har lige bestået sin prøve, nemlig at rendere den 8. planet (hvilket vil sige at sammensmelte 50 billeder taget med 5 Mpxiels opløsning). Og det der før tog ca. 4 – 6 timer, tog denne gang 12 minutter og 37 sekunder. Det er altså en ret vild forbedring. Lidt som den kommende lyntogsforbindelse over kattegatbroen. Så jeg er glad for Glenn-Kenneth, som jeg har valgt at kalde den/ham. Glenn-Kenneth har en Intel DuoCore på 2.40 Ghz, 2 GB RAM, Sata disk og en FrontSide Bus på 1066 MhZ. Det rykker.

En brun konvolut, med sirlig rød håndskrift, lå idag i postkassen. Den indeholdt en pæn samling billeder fra den seneste måneds liv og levned i Danmark. Og jeg havde ellers fortalt min mormor at det ikke var nødvendigt. Historien er den at vi var til 80 års fødselsdag på hotel Hvide Hus i Ebeltoft. Og 80 år og stadig i fuldt vigør skulle selvfølgelig foreviges. Så der blev taget en god samling billeder på det digitale kamera. Men i den analoge tilstand de fleste 80 årige lever i, så gør en CD eller et flickr album ikke megen nytte, så i stedet stak hun mig en 200.- seddel og bad mig om at få dem på tryk. Problemet var bare at der var for få billeder af fødselsdagen, så jeg fyldte ordren op med andre billeder som jeg mente hun ville synes var sjove at have. Og den mening kunne jeg så pænt have for mig selv. Hvilket pludselig mindede mig om min farmor i stedet, som havde en ret ortodoks billevæg med portrætter i sorte rammer der hang på en brun hessian væg. En slags hitliste, eller Emma Gadsk statusbetegnelse, over hvem der var i kridthuset på nuværende tidspunkt. Ifølge hende. Og hun har da enten haft sit hyr, eller har undladet at tage udgangspunkt i virkeligheden, for med tre sønner og en livlig datter har hun utvivlsomt haft svært ved at følge med i den nuværende status på koner og kærester. Det kunne også være at væggen måske mere var udtryk for hvordan tingene burde være. Anyway. Mine tanker om hvem min mormor i en alder af 80 år har brug for at lære at kende, kan jeg godt gemme lidt af vejen. Og pludselig glæder jeg mig lidt til at blive gammel. Og have mine egne særheder med en iboende anciennitets baseret immunitet, som gør at folk bare må tage imod. For gamle hunde lærer ikke nye tricks. Og gamle hunde er netop derfor så umådeligt kære og nemme at elske…

Lyden af Skatteøen brager igennem den lille lejlighed. Udenfor er vejret lettere skyet og mildt. Ane og Andreas er taget på forældreorlov ud i den blå lagune. Vi er tilbage i Island. I weekenden har vi været på Snæfellsness i sommerhus og gnavet os igennem et lammelår som altid, spillet Cranium og set Stykkisholmur. Omverdenen ligner sig selv. Selvfølgelig. Danmark lignede også sig selv. Forandring kræver nok enten et århundrede eller nyt statsborgerskab. Men altså, vi er velankommet i det nordlige og nyder de sidste 3 uger af vores ferie. Hyg jer derude…