Hej igen derude…

Hej igen derude! Så har vi været hjemme i ro og mag i et par dage. Eller det vil sige at Erla og den lille (nej, vi har ikke helt fundet et navn endnu) har været i ro og mag fra 8 – 17. Efter 17 kommer kanonkuglerne hjem og sørger for at hun ikke vokser op og er overfølsom for støj eller lidt skiftende behandling. Og i forhold til systemet i DK, så er der ikke nogen obligatorisk fædreorlov her, så Kim er på arbejde igen hver dag. Videre, bare videre mand… men Erla og den lille har det super begge to – hun gør det som små mennesker skal gøre; hun sover, spiser og bruger sine bleer – og er i mellemtiden bare smuk.
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer og lykønskninger, de skal nok blive sat i hendes bog, og så glæder hun sog også til at se jer engang når hun vejer mere end en pakke sukker. Vores næste lille projekt er Mánis 5 års fødselsdag på søndag, hvor vi bare har nøjedes med at invitere de nærmeste 27 til en omgang kaffe og en svømmehalstur.

Hyg her – knus fra Kim, Erla, Máni, Óliver og datteren.

- 7 kommentarer til Hej igen derude…

Mens vi venter på barnet…

Mens vi venter pð barnet…

Software:
Google har lige udgivet en Google Earth Version hvor stjerner og galakser nu også kan ses.

Online værktøjer, billeder:
FlauntR – nemt og ligetil med mange effekter.

Både SplashUp og PixelPerfect er mere Photoshoplignende end de andre programmer – lidt kedeligere måske, men også lidt mere proffe.

Picnik. Den bedste online billede behandler. Rimeligt nyt firma, og rimeligt freeesh.

Pixenate. Online billede behandler. Nem og ligetil – ingen login.

Fotoflexer. Same same – men læner sig kraftigt op ad en integration med flickr. Med avancerede features (color replacing…)

Thumbalizr. Screenshots af websider hvis du skal lave præsentationer eller fremlæggelser.

Du ved det godt. Du er lidt farveblind. Så hvilke farver skal du vælge til din rapport, dit powerpoint eller din hjemmeside. De ved folket hos GenoPal. Lækre Farveskemaer der altid harmonerer. Og softwaren er gratis hvis man bruger den online.

Du skal lave et profilbillede til et eller andet forum, men kan ikke lige beskære dit flickr billede, fordi du sidder ved en offentlig compuet som ikke har photoshop installeret. Så brug Resizr.

Fauxto. Hvis man hellere vil noget der ligner Photoshop og er flash-baseret…

Online værktøjer, musik:
Songbird. Mozilla baseret webbrowsermedieafspiller-dims. Indeholder links og download funktionalitet til nogen ret fede mp3-blogs.

AllOfMp3, som måske stadig er lukket og ulovlig i Danmark, åbner snart for deres business igen.

G-Box. DRM Fri musik, med indbygget gavekort funktionalitet.

E.Music. DRM Fri musik, en gammel klassiker. 25 gratis downloads ved registrering. Drop Itunes og alt det andet…

AudioLunchbox. Samme som ovenstående, bare med 50 downloads.

Social networking:
ContraSteam. Independent musik ting.

Andet:
Ét telefonnummer. Én telefonsvarer. Lave prise over heleverden. Google-baseret. It iz da GraaandCentral!

Du har et dokument som du gerne vil smide op på en hjemmeside. Ved at uploade det til Scribd, så bliver det automatisk omformateret til både PDF, Word, Text og MP3, og der bliver genereret en flash-baseret embed kode så folk ikke behøver at downloade det for at læse det. Møgsmart.

BluBet er siden hvor man kan oprette væddemål og vædde om alt. Ret langt ude væddemål iblandt.

Jaxtr. Forbind alt i verden til ët sted. Samme som Google GrandCentral srevice…

Rygterne siger at Social Searching vil slå Google af pinden inden for 4 år. Hvis det er sandt så hold øje med Mahalo.

Artflock ser ud til at sælge kunst der er interessant. Måske jeg skulle sælge mine billeder også…

MyHeritage. Israelsk startup. Men selv om softwaren er skabt af onde folk, kan den åbenbart godt være god. Stamtræ ting, med online databasefunktioner og avanceret søgning…

Mangler der noget?

Smid endelig links i kommentar feltet. Happy Surfing! Nu vil jeg gå ud og få lidt frisk luft med Erla….

- 4 kommentarer til Mens vi venter på barnet…

Når cowboyderen har vasket op, hvem tørrer så af?

Det er typisk. Jeg skal altid blogge som det sidste jeg gør inden jeg går i seng. Sådan at jeg kan være helt sikker på at mine tanker og mine floromvundnu sætninger nu ikke bliver alt for gennemtænkte…here goes. De senste par dage på jobbet har været travle, men fede. Her på mit fjerde år som lærer er jeg begyndt at have det som en fisk i vandet. Mine lommer har et godt arsenal af staldtips, mit islandske er blevet relativt flydende og jeg synes det er sjovt at undervise. Specielt sprogundervisning er spændende, fordi sprog bedst læres gennem samvær og aktiviteter og man derfor har frit slag for at spille spil, synge sange, lave og se film og så meget andet. Og den store stygge udfordring som jeg havde frygtet, musikken, har jo også vist sig at være spændende at give sig i kast med. Softwaren hedder Ableton Live, og det er jo den alle de smarte bruger. Så det tegner lyst og heroppe i Island skal man ikke holde syv møder og tale med en fagudvalgsformand som skal koordinere med materialeindkøbsudvalget i forhold til forrige måneds lærermåde, hvis man vil bruge 5 Kg på udstyr. Man får bare pengene. Så man kan undervise istedet for at holde møder OM at undervise. God gammeldags Cowboy-Stil – noget danskerne ekstremt gerne måtte tage til sig.

Og udover mig, så er jeg også gået med på Mánis projekt om at øve sig i ting som de store drenge, hvilket vi sige at vi idag har hævet støttehjulene på hans cykel og tilmeldt ham et svømmekursus. Superfedt at være far med sin store dreng – hans er så pavestolt, på en stille og lidt “Jeg ved godt jeg er sej, far” måde, når han fek.s. har dykket ned og rørt bunden i svømmehallen…de kære børn.

Georg og Solveig har smidt en sød video af Arnór Breki på nettet. Han er da griner (hvordan vasker du egentlig op, Georg, siden det er SÅ sjovt at se på) 😉

Hvilket fik mig til at finde nogen af de gamle videoer frem og gen-uploade dem på youtube..

- 2 kommentarer til Når cowboyderen har vasket op, hvem tørrer så af?

Første dag…

Det var så min første dag med elever. Modsat de danske skoler, så er lærerne heroppe sammen en uges tid før skolestart for at forberede og smide idéer rundt. Ikke at det på nogen måde hjalp med min rent faglige forberedelse, fordi min evne til at fokusere er mindre end en guldsfisks. Tror måske det har noget at gøre med et kommende barn. men det er fede folk – vi er 3 danskere på skolen, en god procent mænd da det er en udskolingsskole og lækre omgivelser. Dansk med 9´ende gik derudaf – vi fik grinet, sunget og endda talt lidt. 10´ende klasse derimod var en lidt hårdere nød at knække, da de skulle undervises i musik og computere. Og der er ikke noget ivejen med udstyret, vi seder med Ableton Live og 11 fede midi-controller keyboards sam 11 Line 6 TonePorts, så udstyuret er iorden. Men teknikken skal lige op at køre. Og så satte jeg mig gudhjælpemig ved flygelet idag og begyndte at hakke mig igennem dette års islandske bidrag til Melodi Grand Pris. Heldigvis spillede jeg bare for mig selv, men der er da lidt at tage fat på. En frisk udfordring kan man sige. Så nu vil jeg prøve at se om det ueropæiske projekt E-Twinning måske kunne bruges til noget med 10´ende. Ellers går vi heroppe og venter på at se vores 3 barn og så skal jeg imorgen hente mine billeder som er blevet trykt i en meters bredde og sat på aluminiums plader…

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Første dag…

10 km. 52 minutter.

I dag er Reykjavik igen en fantastisk by. Luften er særligt ren og frisk og solen brager ned. Byen er fyldt med tusindvis af mennesker, da der er kulturnat og Reykjavik Marathon. Og uden at have trænet overhovedet, endsige prøvet mine løbesko, stillede jeg mig uden blusel op i flokken for dem der mente de kunne klare det på mellem 45-55 minutter. Jeg gik ud fra at det så bare galdt om at følge med. Og det gik også fint de første tre kilometer. Men da vi så nåede til 4 kilometer, så var jeg ved at dejse om. At starte med en tre kilomter lang spurt er åbenbart ikke taktisk. Så jeg måtte overgi mig og gå lidt. Men fik fornyede kræfter da den første vandpost dukkede op. Og løb så, næsten, resten af vejen. Det var superfedt. Man bliver høj af tusind mennesker der står og klapper, mens musikken brager og man løber mod mållinien i midten af et solskinsramt Reykjavik. Nu er vi lige hjemme at vende og få lidt energi, så vi kan være klar til ungernes 1 km. løb kl 15:30. Derefter byder aftenen på pizza på plænen, koncerter, lege, kunst og en masse andet. Og kulturnat i Reykjavik er gratis – ikke noget med badges, entre og køer overalt. Der er altså flere og flere ting heroppe som man synes Danmark godt kunne lære noget af. Nok arbejder folk, men deres mänanä instilling til tiden og det at man ikke skal diskutere alt i en uendelighed før noget sker, det gør at skuldrene generelt falder lidt ned og man nyder hverdagen mere. Ren luft, større armbevægelser, mere liv. Jeg kan li´ det….


PS: Erlas lillesøster skylder mig en 6-pack. De kommer til at smage godt :-:

- 3 kommentarer til 10 km. 52 minutter.