Huset på Mellemvej er relativt stort og og koldt uden kylret af energiske børn og juletravle fruentimmere. Og når man så er ensom ungkarl (pleonasme, jeg ved det), så slår man sig jo også til tåls med den laveste rangorden af fødevarer fra Nettos evige lager af færdigmad. Det samger ikke godt. Men det er måske ikke så meget smagen, måske mere situationen. Ensom. Kold. Færdigmad. Minder om efterslæbet fra en skilsmisse eller de unge dage mellem stormosuste kærlighdsforhold. Men så er der ikke andet at gøre end rigtig at hygge sig. Sætte sig foran computeren og kode JavaScript, der findes vel ikke noget mere Zen i juletiden. det kom der så www.psfyn.dk/ord ud af – hvilken fantastisk succes. Hvilken elegant bisættelse af forfatteren. Hvilken litterær trimuf for RND-Funktionen. Og dagene fortsatte i mulm og snevejr. Tømmermændene fra julefrokosten er ikke være at skrive hjem om. I år var der hverken inventarskade eller kropsdele på kopiemaksinen, ejheller nøgenløb, så det var stille. Og roligt – men stadig god tid frem til kl. 04. Huset blev pakket, naboens dreng blev hyret til kattepasning og snerydning, og jeg gav mig i kast med Kastrup og 6 1/2 times ventetid. Erla kom og hentede mig, det var dejligt. Selvom man har slidt kanterne af hinanden i ti år, så kan et par dages adskillelse stadig skabe en smule savn. Udmærket så. Island lå sort og brundt hen, sneen havde valgt at putte sig om Bornholm. Og dagene indtil nu har budt på traditionelt Island. God mad. Gode folk. Og en dejlig juleaften, med 14 mand til bords, kalkun og Waldorf, islandske og danske julesange rundt om juletræet og jeg fik scoret mig Paul Austers nye bog, en barbermaskine, Islandsk musik og et halstørklæde. Som et lille krydderi på traditionernes trædemølle, så har Röskva fået skoldkopper – lige efter hendes nylige øjenbetædnelse og mellemørebetændelse lagde sig til ro. Så nu er hun i bad med en pose havregryn. Islandsk lægeråd. Hvad bliver det næste? I dag er øen lukket, så vi bruger tiden på familieære besøg, julerester og gåture i den nyligt faldne julesne (den kom i går). Svømmehallen? Den har vi været i. to gange – udendørs i minus 12 grader, altimens jacuzzien på 50m2 var på 38 C. Der er tre dage tilbage, så tager vi tilbage til nytårsaften med naboerne og en januar måned med et hav af fødselsdage, samt et DM i PoetrySlam.
- Ingen kommentarer til Islandsk julIntet nyt er godt nyt…
…men det passer ikke helt. Grundlaget for den senste måneds tavshed på bloggen, har vel hovedsagligt været at vi har haft det lidt hårdt, både på hjemmefronten og på jobbet. Nu skal der ikke svælges i detaljer, men lad os bare håbe på at det har været en af de bølgedal hvor man ikke drukner, men istedet genopstår stærkere. Samtidig er November måned den store samtalemåned for alle lærere, hvilket indebærer arbejdsdage på ca. 10-12 timer. Og ja, jeg skal ikke pive – jeg har trods alt et job 🙂 Men nu er vi så her. Og selvom der ikke sker alverden inde bag ligusterhækken, set fra New York, så sker der alligevel en del. Vi kan vel starte nedefra og op.
Röskva er i hopla. Hun styrer sine brødre med hård hånd, og har efter eget udsagn mange kærester, både piger og drenge. At mine gener i forhold til homofile forhold og multiple elskere, slår så hurtigt igennem er trods alt lidt skræmmende.
Månedes Röskva citat: Jeg har fire kærester, det er Katty, Bertram, Arnor Breki og Nanna”
Den næste, Óliver, er i sit es her i julen. Han er dybt interesseret i nisser, tror vist stadig på dem, og synes bare de fleste juleaktiviteter er fede. Han er så samtidig inde i en periode hvor han i vid udstrækning gør brug af sin rolle som “det klemte midterbarn”. Han tager ofte rollen som Job og slår sig selv i hovedet med bemærkning såsom :”Der er ingen der kan li mig. Jeg er bare så dum.” osv… Samtidig er han så forholdsvis stædig, urimelig og hysterisk – ihvertfald mindst 20 minutter hver dag. Det kan godt være lidt hårdt i starten. Men han vedbliver at være familiens trold, så må vi andre jo bare følge med hans humør og elske ham til han giver op.
Månedens citat/sang:
Óliver “Skillama dinka dinka du, Röskva hun er dum”
Erla: “Nej, Óliver, sådan noget synger man ikke.”
Óliver “Skillama dinka dinka du, Mor hun er sur.”
Máni har tabt fortænderne. Og han ser SÅ kær ud. Og taler en smule sjovt. Barnetroen er vist tabt, men han er med på legen og dyrker nissehistorierne på bedste beskub. Det er ret rørende når ens ældste hjælper med holde fantasien i live. Så er han opsat på at blive trommeslager og rapper. Og hans trommeinteresse har holdt længe nok ved, til at vi alvorligt overvejer at købe et trommesæt til ham.
Månedens citat: “Jeg tror ikke på julemanden. Men jeg tror på Gud. Eller, det vil sige, jeg tror lidt på Gud. Jeg har snakket med ham engang. Jeg kunne bare ikke høre hvad han sagde.”
Kim har haft alt for travlt som altid. Psfyn skal til at arrangere det årlige mesterskab, og det kræver jo altid lidt. men jeg er begyndt at være en smule træt af at arrangere. Det begynder faktisk istedet at krible i fingrene for at komme til at skrive. Og lave lidt musik til. Det kunne være superfedt. Men jobbet tager sin andel af opmærksomheden, heldigvis er det gode timer. Spenderede f.eks. en hel dag i selskab med musikskoleelever fra 7. årgang, og vi fik lavet både “Last Christmas” og “Santa Baby” med violiner, tværfløjter, klarinet, klaver, guitar og trommer – og mig på tamburin og, ganske upædagogisk, sang (det var faktisk ikke med vilje, men vores sanger sprang fra). Og så har BÅDE bedstefar og bedstemor været forbi – det er jo sjældent. Bedstefar gav en tur på restaurant, så vi nød at blive lidt forkælet. Imorgen skal vi i teatret og se en forstilling med nye sange af Tobias Trier.
Erla? Jeg tror hun blogger igen lige om lidt 🙂 Men jeg ved hun har været på kursus – fordi hun er så dygtig og afholdt…
- 1 kommentar til Intet nyt er godt nyt…Efterårsferie 2010
Efterårsferien er startet
Vi er jo skolelærere. Derfor har vi efteråsferie. Og uanset at det måske lyder som en vesterlandsk svøbe, at vi nu skal til at døjes med den “åh så hårde” planlægning af efterårsferien, så var det jo noget vi allerede begyndte at tale om for flere uger siden. Ungerne kommer ikke med på råd. For det første er de ikke store nok. For det andet er det jo mor og far der betaler gildet, så vi må formodes at have n vis ret til feriens indhold. Den første tanke vi havde, var at indrullere os under badelandenes velsignede faner og lade ferien glide afsted ubekymret i Weiss-et-eller-andet i nordtyskland. Men de pladser blev revet væk. Dernæst kiggede vi på Skallerup Klit og andre ligesindede, men vi kunne ikke helt få os selv til at betale de penge de forlangte for sølle to overnatninger. Men vi kunne jo godt mærke at vi ville afsted. Så nu skal vi i egen hytte på Møgeltønder Camping, vi skal se Sort Sol, købe billige øl ved grænsen og så i legoland på vejen hjem. Og det bliver da knaldhyggeligt.
I weekenden var Helle og Troels forbi. Det var sidste gang vi ser Troels inden han flytter til Tyskland, så han var i ornli syg onkel-gear og fik råhygget med ungerne. De fik dagene til at gå med at male Hero Quest figurer, gå ture i skove, lave bål, slås og så videre. Kim og konen kom i biffen og så “Sandheden om mænd” og Erla fik luftet håret hele lørdag dag og nat med veninder, øl og irish coffee….
Wakamba
Så var familien samlet igen. Denne gang kun farmand med unger og børnebørn. Og det var tiltrængt med en ren familietur – der var lige et par tråde der skulle redes ud i familigarnet. Og trods tidsler undervejs, så tror jeg vi kom styrket ud på den anden side. Fokus blev ihvertfald kastet i retning mod at have at samvær der var koncentreret mere omkring at spille, lege, lave mad og gå ture næste gang, istedet for alt der forbandede internet/mobil pis vi alle forfalder til i tide og utide. Desuden fik vi startet planen for Lars´ store 60-års dag næste år, så det skal jo nok blive et brag…
De er skøre. de gallere
Röskva i fødselsdagskjole – og Asta ved siden af i hendes hverdagstøj 😉
Så blev der bygget dæmning…
Louise er IKKE længere et barn, jeg gentager, hun er IKKE….
Jeg er træt far. Troels er frisk, far.
Onkel T spillede Hero Quest med Máni
Oliver har selv tegnet denne Mandala med hans mandala maskine
Nye handsker. De passer efterhånden.
Oliver nuller rundt.
- 2 kommentarer til Wakambajæja – komin heim.
Jæja, þá erum við komin heim í húsið okkar og allt gengur sinn vanagang hér. Hér hefur verið mikið stússað enda þörf á, þar sem garður og beð höfðu tekið á sig mjög natural wildness mynd 🙂 Ég meira að segja skellti mér í gróðrastöð og keypti nokkur blóm. Garðurinn hefur verið fullur af krökkum og 2 vinir ólivers komu í heimsókn í dag til hans og var hann mjög sæll með það. Hér koma smá mynda sýnishorn úr fríinu, en það var smá leiðinlegt að Kim týndi hleðslutæki myndavélarinnar á Seljanesi, svo hann var að hluta til myndavélalaus á meðan við vorum fyrir vestan í þessu fallega veðri og mín myndavél tók flestar myndir úr fókus, svo… æi! En nokkrar myndir eru hér samt og það breytir því ekki að þetta frí var geggjaðslega gott og við þökkum kærlega fyrir góða samveru, gott veður og gott yfirlæti. 🙂 Er með söknuð í maganum, en það er nú gott að maður hefur einhvers að sakna. Myndirnar eru tímalega ekki í réttri röð 😉 og nú þegar ég er að setja þær inn hér, sé ég hvað við höfum gert svakalega margt skemmtilegt. 🙂 DÁSAMLEGT 😉
Nesti borðaði í Borganesi.
A
Amma á fullu í sveitinni 🙂
Auðvitað borðað utandyra.
Farið í fjörurnar hjá Trausta.
Kim að skapa – klikkað flott!
Almar hress á Seljanesi.
Iðunn og Arnór sæt á Kleifó.
Fiskiaugun voru mikið stúderuð á Seljanesi 🙂
Sykurpúðar við bál í fjörunni klikka ekki.
Seljanesliðið.
Fjallganga 🙂
Morgunkaffi hjá ömmu Ingibjörgu 🙂 með fullt af fólki.
Henný í nýja eldhúsinu sínu.
Gamla gengið hittist á Skaganum með börnin. Nice!
Og við hittum Matta og Snæju með unga í Stykkishólmi í sundi 🙂
Nöfnurnar á Kleifó.
Hjá gömlu nágrönnunum. Huggó.
Og Máni náði að heimsækja Ivan vin sinn í einn dag. Gaman að þeir skuli halda vináttunni við.
Sætar systur í Húsdýragarðinum.
J
Kim að sjósynda á Seljanesi.
Í hádegiskaffi hjá moster og Inga.
Í nauthólsvík.
Í pottinum á Ekrunni rétt eftir lendingu 🙂
Matarboð á Skaga fyrsta kvöldið.
Life at Drangar
En film om Mánis bedstefars barndom – Borghildurs mand, Sveinn. Vildt at det er foregået i denne generation… Måske skal vi derop her til sommer, jeg var der selv for ca. 10 år siden.
Life at Drangar from Kai Nedden on Vimeo.
- 2 kommentarer til Life at DrangarSommertravlheden er aflyst
Hvis man skal højne kvaliteten af sine blogindlæg, så ville det sikkert være en god idé at blogge lidt oftere. Ellers bliver det hele jo bare sådan en kedelig omgang opremsning som nedenfor. Om jeg så vil gøre det? Det ved jeg ikke, men man kunne da prøve. Sommerferien er startet, og indtil videre bruges tiden på at ordne hus, købe bil, læse “Mount København” og “Ud at stjæle heste.” I år bliver endnu en omgang Tour De Danmark og Island. Det er da en skøn luksus at blive inviteret rundt, men næste år tror jeg nu nok vi dribler alene sydpå for at få lidt kvalitetstid sammen med ungerne og hinanden 😉
Kære blogbog…
Når sommervarmen slår ned, så er det hedligvis jo ikke så tit vi opdaterer. På den anden side, så er det måske lidt formålsløst at skrive dette her, da fruen jo dog er meget flink til at overholde hendes søndagsblogging. Nuvel. Ferien er nu startet. Det var et hektisk løb mod mål til sidst. Personligt var jeg jo ret nervøs for min kære 10. klasse og deres eksamen, da det jo på sin vis også er læreren der skal måles og vejes en smule. Snittet endte på 7,4, hvilket er en del bedre en landsgennemsnittet, så det var jo skønt. Og der var ingen elever der dumpede – omend nogen dog havde røven ret tæt på vandskorpen. Dernæst var det dimmissionstalen der lurede. Og jo, jeg flottede mig, og var den eneste der mødte op i shorts. Fin start. Dernæst havde jeg så forberedt en tale som indbefattede hip-hop tøj med hængerøv, brug af pladspiller og blingbling, samt cap. Og da jeg så de andre stille sig op i deres jakkesæt og holde en velskrevet tale, så vidste jeg jo godt at jeg blev nødt til at gå linen ud, hvis det skulle holde vand. Well, man lærer vel at leve med sig selv på et tidspunkt. Og som farvelhilsen til 5. klasse, så ofrede vi os jo også, og indvilligede i at overnatte med dem på skolen. Det var en hyggelig aften og en hård nat – de sidste unger blev smidt i seng kl. 04:30. Mein Gott, men det vidste vi jo godt. Men hvis der er hektisk på arbejdet, så er det jo godt man også har travlt derhjemme. I Ólivers børnehave var der det traditionsrige sommercirkus, med medbragt mad, bålhygge, snobrød, flødebollemaskine, dåsekast os så videre. På Mánis skole var der for første gang Sankt Hans aften, hvor Máni og jeg spenderede en søndag i skoven med at samle træ til bålet, sammen med andre forældre fra skolen. Det var en god tradition vi fik startet der – og det blev en supervellykket aften. Så nu sidder man her, på fode igen efter sommerafslutning i fredags og venter spændt på hente sin bil…
