Islandsk jul

Huset på Mellemvej er relativt stort og og koldt uden kylret af energiske børn og juletravle fruentimmere. Og når man så er ensom ungkarl (pleonasme, jeg ved det), så slår man sig jo også til tåls med den laveste rangorden af fødevarer fra Nettos evige lager af færdigmad. Det samger ikke godt. Men det er måske ikke så meget smagen, måske mere situationen. Ensom. Kold. Færdigmad. Minder om efterslæbet fra en skilsmisse eller de unge dage mellem stormosuste kærlighdsforhold. Men så er der ikke andet at gøre end rigtig at hygge sig. Sætte sig foran computeren og kode JavaScript, der findes vel ikke noget mere Zen i juletiden. det kom der så www.psfyn.dk/ord ud af – hvilken fantastisk succes. Hvilken elegant bisættelse af forfatteren. Hvilken litterær trimuf for RND-Funktionen. Og dagene fortsatte i mulm og snevejr. Tømmermændene fra julefrokosten er ikke være at skrive hjem om. I år var der hverken inventarskade eller kropsdele på kopiemaksinen, ejheller nøgenløb, så det var stille. Og roligt – men stadig god tid frem til kl. 04. Huset blev pakket, naboens dreng blev hyret til kattepasning og snerydning, og jeg gav mig i kast med Kastrup og 6 1/2 times ventetid. Erla kom og hentede mig, det var dejligt. Selvom man har slidt kanterne af hinanden i ti år, så kan et par dages adskillelse stadig skabe en smule savn. Udmærket så. Island lå sort og brundt hen, sneen havde valgt at putte sig om Bornholm. Og dagene indtil nu har budt på traditionelt Island. God mad. Gode folk. Og en dejlig juleaften, med 14 mand til bords, kalkun og Waldorf, islandske og danske julesange rundt om juletræet og jeg fik scoret mig Paul Austers nye bog, en barbermaskine, Islandsk musik og et halstørklæde. Som et lille krydderi på traditionernes trædemølle, så har Röskva fået skoldkopper – lige efter hendes nylige øjenbetædnelse og mellemørebetændelse lagde sig til ro. Så nu er hun i bad med en pose havregryn. Islandsk lægeråd. Hvad bliver det næste? I dag er øen lukket, så vi bruger tiden på familieære besøg, julerester og gåture i den nyligt faldne julesne (den kom i går). Svømmehallen? Den har vi været i. to gange – udendørs i minus 12 grader, altimens jacuzzien på 50m2 var på 38 C. Der er tre dage tilbage, så tager vi tilbage til nytårsaften med naboerne og en januar måned med et hav af fødselsdage, samt et DM i PoetrySlam.

- Ingen kommentarer til Islandsk jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading