Notes to self

1. Haveaffald forsvinder ikke på magisk vis, bare fordi man lægger det i en kompostbeholder.

2. Kompostbeholdere bør bygges med en eller anden smart anordning, der gør det muligt at tømme dem nedefra.

3. Grene, kroketkøller, snobrødspinde og trærødder har ligeså lang degraderingstid som plutonium. De skal ikke i en kompostbeholder, uagtet smarte anordninger. De skal brændes eller gives til løse hunde.

- Ingen kommentarer til Notes to self

Alakazaam! …pis

Lige nu står hele huset og råber på mig. Jeg har prøvet at råbe “Du kan selv rydde dig op”, men det hjælper tilsyneladende ikke, huset har ikke fattet at det er sejt at være lidt Hogwarts-agtigt for tiden. Og hækken står også og surmuler, den føler sig udenfor, bare fordi alle de andre hække står og ser så selvfede og nyklippede ud. Ja, ja. Jeg skal nok. Jeg burde selvfølgelig også have indset at ti ungers dagslange besøg ville efterlade sig en erkendtlighed eller to, og derfor burde jeg jo også, som den ansvarlige skolelærerforældrefar jeg er, have bedt dem om at rydde op. Men nu var de jo lige igang med at jonglere med ild. Og jeg ved godt hvad man siger om folk der leger med ild. Dem beder man ikke om rydde op. Nej, man giver dem en is, hælder mere olie på deres fakler og åbner en øl. Men næste gang! Den treårige dog begyndt at indse at alt rod ikke opstår af sig selv, eller skabes af andre, hvilket er en tidlig form for indsigt – jeg er først selv nået dertil i løbet af de sidste otte år, tror jeg. Og vasketøjet og opvasken har jeg vist, trods alt, selv rodet mig ud i. Nuvel – men så længe det er godt vejr, så må hus være hus – og så står den på hækkeskamfering og skur-malning. Så kan det være huset tager sig sammen imens…

- Ingen kommentarer til Alakazaam! …pis

Back in business…

Så genlyder huset igen af Röskvas konstante pludren, Máni pløjer plænen op og Óliver finder tempoet det rigtige sted. Det er superdejligt at have dem ombord igen. Sekunderne nåede ikke at få mange grå hår, før Emma, Anton og Karoline hoppede over hegnet, så de er med det samme tilbage i den gode, gamle gænge. Dejligt. I dag tog vi så Anton med ned på Christiansminde for at gå amok i chokoladekiks og krabbefangst. Det var en stor succes. Videoen er herunder – og det kan anbefales at spole lidt, da jeg ikke lige gad at klippe idag. Ikke sindsoprivende fjernsyn, men trods alt søde sommerminder. Jeg skal nok klippe lidt mere og smide musik på fremover. I morgen er planen at smutte i banken og få vores bankmand til at besvime, og så vil jeg ellers prøve tage bestik af vejret og se om det bliver Lyø eller Venø der får besøg i tre dage. Der er godt nok 250 km til Venø, men det er til gengæld forbi Herning, så mon ikke Lotte kunne være et godt stopover der? Og hvis det bliver Lyø, så kan vi blive hentet. I aften overnatter Anton her, og Röskva savner Catty fra børnehaven, så hende skal vi besøge i morgen. Ja, ja – hvis ikke man selv har planer, så skal ungerne nok sørge for at der kommer nogen…

Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-11 031 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-11 015 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-11 013 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 004 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 001

 

Emmas gave fra Island – meget fine 🙂Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 018

 

Ungernes Afi-Skibe fra Akranes – de skulle da med hjem, skulle de 🙂 Måske man lige skulle hjælpe Olli færdig…Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 020

 

På et tidspunkt sad Óliver og legede med figurer på værelset, imens han grinte af et eller andet. Jeg spurgte ham hvad der var sjovt, og så sagde han at det var musikken der var griner. Jeg så hvilken cd der var var på, og kom i tanke om at vi vist havde glemt CD´en fra grillaftenen med Lasse og Kåre i anlægget. Well, well. Det er vel aldrig for tidligt at få lidt sproglig spændvidde…Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 010 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 013 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 014

 

- Ingen kommentarer til Back in business…

Ofelia Beach m.m.

Festen sluttede først klokken 7 i morges. Jeg tog sejren hjem i Ofelia Beach Poetry Slam, hvilket gav 1000.- og et gavekort for to personer til både teaterforestilling, tre retters menu og vin – det har vel en værdi af ca 2000.- – og det skal bruges inden 2012 🙂 Sweet deal. Udover at der var solskin, at søster, bror og veninder var der til at heppe hørligt, så var det også lækkert at stå og se mod skuespilshuset, overfor operaen og kaste ord mod 250 mennesker. Og jeg skal gøre det igen om tre uger – hvor ungerne også skal med over. Det glæder jeg mig til. Resten af aftenen var målet vist at få brugt min præmie på øl til alle, det lykkedes næsten, og så sluttede vi af på Nokken til sød sommerfest. Morgenen slutter med morgenbad i havnen, og i dag er tiden blevet spenderet med Lasse, hvor vi undervejs fik fortæret en brunch, en jazzkoncert og en film i biffen (Exit through the giftshop). Så efter råhygge i gode menneskers selskab, så skal jeg hente unger i morgen. Gad vide om jeg kan sove?

Ofelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken Sommerfest

Ofelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken Sommerfest Ofelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken SommerfestOfelia Beach Poetry Slam og Nokken Sommerfest

- 3 kommentarer til Ofelia Beach m.m.

Roskilde over´n´out

Den sidste SMS var noget i retning af “Hov, min mobiloplader hænger vist i en stikdåse i personaleteltet – gider du finde den Hans?”, hvorefter bilen fletter ind i de søvnige nattekøer, på vej til at fragte festivalofrene mod Holbæk. Roskildes sidste dag startede også formidabelt. Efter 16 timers vagt gik jeg ned mod lejren, klokken 05:30, for lige at nå at sove lidt inden søndag. Det var så lige den aften hvor de havde fået genopladet lastbilbatterierne, og fanme skulle vise campingområdet hvem der havde det bedste anlæg. Denne hedenske lydtest fortsatte ufortrødent til kl. 10:30. Hvorefter solen bankede ned i teltet. Og jeg trillede ud kl. 11:00, for lige at få pakket det regnvåde telt og tøj sammen, inden Lars og Lou arriverede. Småtræt i personaleteltet møder jeg så Lasse, der stille proklamerer at han har fødselsdag, og jeg spørger ham hvad han ønsker sig. “En drink. Med jordbær.” Efter fire drinks og to kvarte koncerter kommer Lars og Lou så, og resten af dagen står på råhygge med Lars, Lou, Troels, Clarissa, Mads, Hans og Lasse i Kristinedal, til fede koncerter, der spiller memory i solen, får gratis smagsprøver og slutter med en fantastisk afslutning i pitten for Orange kl. 22:00 med Kings of Leon.

Måske havde jeg glemt det. Måske troede jeg at jeg var blevet for gammel. Men nu har jeg været på Roskilde 12 gange, og de fire dage er altid gode. Altid to til tre helt fantastiske koncerter (Se anmeldelsen af “Status and Chase her – det var så torsdag aften!) Gode venner fra både nu/Fyn og way back, det rigtige arbejdssted, masser af personalehygge, gratis mad og billige øl. Det tror jeg egentlig aldrig rigtig jeg kan blive for gammel til – selvom jeg er mindst 10 år ældre end 80 % af de andre deltagere… Men jeg er nok MEGET snart er moden til medarbejdercamping.

Hjemme i Svendborg hænger æblerne tungere. Der kommer mange i år – på alle tre træer. Ungerne har plantet tre bærbuske som allerede bærer bær. Ude på vejen ligger katten og stener, naboungerne hilser på i Netto og Peter og Lone byder på aftensmad. Ahh. Om mindre end en uge er ungerne her igen. Det bliver superdejligt at se dem. At høre om deres tur til Island. At mulle drengene, at se Röskva lave åndssvage ting, at høre Máni grine, at tage til stranden. Og at tage dem med over på Rytmisk Ø-Lejr på Lyø i et par dage, til de gamle Hjerk folk. Og apropos Rytmisk Ølejr, så er vores band (Pirrende Stilhed og Guldkalvene) blevet booket til at spille til Svendborg Festdage – det skal nok blive, om ikke andet, så en uforglemmelig aften…

Imens skal tiden gå med have-krig, sokkelmalning og indhentning af alt, alt for mange papirer med nødvendige tal på, når nu livet er på vej ind en en ny og uforudset fase. Ja, ja. Vi tager det hele med – hellere tumle forslået, mørbanket, grinende og fuld af indtryk ned i graven med et “Hold da kæft – tak for turen!” end velholdt og ren… Life is like a box of chocolates og alt det der.

IMG_2451IMG_2443DSC01944IMG_2452DSC01934DSC01935DSC01920

- Ingen kommentarer til Roskilde over´n´out

Fredagsfridagssurprise…

Camera 360 Camera 360 Camera 360 Med vanlig sans for kalendersynkro, så lykkedes det min kalender at begave mig med en fridag. Og for tiden ville jeg ikke vide hvad jeg skulle bruge tiden til, så som Röskva sagde, så var det godt at hende og Oliver også blev hjemme, så “Far ikke kedede sig”. betænksomt af prinsessen. Samme dag var der klovnefestival i Svendborg, så vi tog ud og så dagens forestilling, til stor begejstring. Det største indtryk var vist den sorte klovn fra Afrika, som lavede et show med en klovn fra Finland. Lidt fedt at se at sprog i den grad er ligegyldigt for ungerne, humor og kropslighed er universelt. Derefter biblio, med Röskva der som altid skal lave en stor kage, så snart hun har været på et bibliotek i fem minutter – og så hjem til hygge fredag. I går blev der improviseret middag med naboerne, så der var råhygge og pudekamp – og i dag? Vi ser…

- 2 kommentarer til Fredagsfridagssurprise…

Leipzig, part 2

Glemte at lade kameraet op, så her er lidt håndholdte telefon billeder i stedet ,-)

Vi startede dagen med at gå på Spinnerei, et voldsomt stort efterladenskab fra 1800-tallet, som i dag er kunstnerbule, med et par hundredetusinde m2, som er udnyttet til kunst osv. Og det er en del af det europæiske project “second Chance”, som holder liv i fem gamle industri mastodonter i europa. Tak, EU.
Leipzig 2011
DSC01097
Leipzig 2011

Så var vi også i Zoo i tre timer:

DSC01101 DSC01102 DSC01083
Leipzig 2011

…og jeg sluttede dagen af med bytur sammen med Troels. Schönes.
Leipzig 2011

I dag bruger vi tiden på lidt graffitti-kiggeri, en smule legetøjsshopping og så tager vi nordpå i løbet af eftermiddagen. Vi tænker på at finde en hyggelig camping plads nær Elben, for lige at knække turen over i to og få en hyggelig aften ved lidt vand og bruge tiden på lidt settlers 😉

- Ingen kommentarer til Leipzig, part 2

Nikon er død – længe leve Nikon.

Stormen er ved at rive hovedet af vores hus. men det er bygget solidt, så der sker sikkert intet. I dag fik jeg sendt mit Nikon D80 mod nye hænder, der forhåbentlig vil presse de sidste 28.000 billeder ud af det, inden det skal på pixlernes kirkegård. Til gengæld, så er der nu bestilt det nye D7000 fra Nikon. I prisklassen under 10.000.-, så fås der pt. ikke noget bedre kamera. Jeg håber jeg igen får lysten til at fotografere, da jeg har været med siden gymnasiet, hvor jeg startede ude med en mobbedreng af en F50. Men det nu også nemmere at blive inspireret i USAs ørkener, Nexicos strande og i Islands fjelde. Der findes ikke meget indlysende fotogent hernede, udover selvfølgelig familien og katten, men dem er der vist også efterhånden taget lidt billeder af. Det er jo ikke fordi jeg går og keder mig, og søæger efter et nyt projekt at kaste mig over, jeg savner bare den der glæde/lyst ved at fotografere – den er gået lidt i dvale. Så nu håber jeg et nyt “state-of-the-art” kamera kan hjælpe lidt på det hele. Det er jo også snart konfirmand tid, så mon ikke man kunne få lidt øvelse der – evt. koblet med lidt indtjening? Med hensyn til næste år, så er jeg stadig på herrens mark, hvilket vil sige at der ikke er nogen sikkerhed for min jobsituation. Det skal I nu ikke bekymre jer om, det skal nok gå. Nød lærer jo nøgen lærer at spinde. Denne weekend byder på opvisning med Máni, familiehygge og så kæresteaften med Erla, over en flaske Asti, et fad sushi og en film – og den sidste rest skoleopgaver der skal rettes, inden påsken banker på… Og byt the way, så fik en af mine kolleger mig trukket ud på en 5 km. løbetur, som blev klaret på 22 minutter… Jeg tvivler virkelig på det der med at det nogensinde bliver rart at løbe, det må da være en eller anden slags trøstesætning, fordi man jo godt ved at det er formålsløst og gør ondt. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal overleve 10 km. løbet i Maj…

- 1 kommentar til Nikon er død – længe leve Nikon.