…blogbogstaver fra det sydfynske
Vi tog den lidt dovne vej i år – blandt andet fordi vi skulle til Island, og derfor ikke kunne ødsle efterårsferien væk i æblehøst. Så de blev plukket, 60 kg i alt – og så kørt til Ørbæk Mosteri, hvor man kan bytte 10 kg. til én liter have-most. Det er nok ca. 50 % af hvad vi selv kunne få ud dem, men det er god karma at få dem udnyttet trods alt. Ungerne hjalp til – og mosten smager godt 🙂
Pludselig, ud af det blå stod de bare der. Kunne måske have forudset det, i og med der var økologisk citta-slow dag i Svendborg. Øko og simple living plejer at tiltrække dem. Men der stod Kåre, Jakob, Mads, Steen, Ida, Maja og ungerne. Der mangler måske en lille håndfuld, men så er basen på plads. De er godtfolket i byen, kernerne i mit æblehus og bare nogle fine folk. Og så var det jeg kom til at tænke på at man skal huske at se vennerne. Og hvis man ikke har tid til det, så må man se at omprioritere eller drikke noget mere kaffe, så man ikke er så pissetræt om aftenen, hvor der måske kan snige sig lidt fritid ind. Fanme. På det første billede er Mads og brormnd ved at udgive en ny vinyl, hvor Mads har bidraget med spoken wod og bandet hedder vist “uhørt.” Findes det på spotify? Nej, da. De har jo et navn de skal leve op til…
For en uge siden sad vi nær ved Ordrup i sommerhuset Wakamba. En herlig gammel hytte nær stranden, med divergente sovepladser, lille råhygge stue og sovepladser til alle. 14 mand høj. Det var virkelig en fed weekend. Ungerne var med det samme i vigør med kusinerne og det lod til at alle i familien for en gangs skyld var et godt sted i livet. Dagene gik med havbadning, brætspil, bål, rødvin, sol, limbodans, lysfotografi i natten, god mad og en heftig griner over bålet fredag aften. Det er priviligeret at kunne holde den slags sommerhusture og dejligt at Der Alte sponsorerede gildet. Og at man så endda kan sige at man nu har spist den undergrunds-kendte-for-hipsters-only syltetøj “Kvæde-Broccoli-Kanel” og stadig kan gå, det er jo ikke så ringe 🙂
- Ingen kommentarer til Adr, en teenager…Ved aftensmaden:
Erla: Tænk sig, nu har vi en teenager i huset…
Röskva: Ej, mor, vi sidder lige og spiser.
Så har jeg fået 9 nye mennesker under vingerne – og mit 5. år på OE er startet. De er søde og interesserede – og lidt stille, men de skal nu nok komme efter det. Årgangen som sådan tegner godt, men man skal godt lige vænne sig til at hamsterhjulet er igang igen. Der er smæk på. Studiet er også startet, Erla har en ny stilling og Máni er startet på den nye ungeskole (otte sporet!) – så vi er pissetrætte allesammen, og savner meget at have noget familie i nærheden, som indimellem kunne passe unger eller invitere på mad, men sådan er det jo…
Tre familier. Et stråtækt hus ved vandet. Og masser af brætspil. Det er et simpelt og solidt koncept. Fantastisk aften, som jeg så desværre kom til at afslutte lidt uheldigt, da jeg, uden at have prøvet spillet, tog det ny indkøbte “Dårligt Selskab” frem. Den danske kopi af Cards Againt Humanity. He, he. Det var en tåkrummende oplevelse. Teenagere og forældre, der alle inderst inde synes det var LANGT over stregen, men alle for høflige til at afbryde spillet. Fædre der måtte svare på hvad der gjorde dem liderlige, og drenge der måtte oplæse sætninger som “Gurgle sæd”. Oh, ak og ve. Jeg følte mig som en elefant i en glasbutik. En lille elefant af slagsen. Det gjorde så at Máni i dagene efter selv kom ned og foreslog at spille spil – lækkert samvær. Efteråret nærmer sig også, så nu skal der snart shoppes spil igen… Dagens favorit var La Boca og King of Tokyo.
Chil. En tvehalet fugl af en slags. Det var mit spejdernavn. Eller Badunskvat, alt efter hvordan det nu lige gik. Jeg havde mange gode år som blå spejder og mange gode minder. Særligt da jeg havde smidt mine våde underbukser ud i busken, men min spejderleder fandt dem – og min mor havde været så venlig at sy navn i. Dét husker jeg. Indtil videre har spejdeliver for Röskva været knapt så traumatiserende. Og der er flere og flere tøser i klassen som hopper med ombord. Og det er da et børnemiljø med fede oplevelser og gode værdier. Nu er hun så Ulv – stolt og stor. Men hun vil heldigvis stadig kløes på ryggen når hun skal sove…
ØkoFitness Fyn er stolte af at kunne meddele at fitnesscentrets første officielle åbningsdag forløb forrygende. Fire hærdebrede mænd fra lokalområdet mødte op, og arbejdede sig igennem samtlige udfordringer. Centret er derfor lukket på ubestemt tid, da der pt. ikke er noget at hugge i. Dagens fitness blev afsluttet behørigt med LowCarb Grill, tilsat en enkelt øl eller to. Det var formidabelt og ØF takker for den flotte start på konceptet!
