…blogbogstaver fra det sydfynske
Og se nu der, hvem der lige kiggede forbi 🙂 Bedst som man lige troede at hamsterhjulet havde udelukket al meningsfuld aktivitet, så åbnede kalenderen sig til en sensommerweekend med Inga, Jondi og flokken. Vi fik badet, leget, høstet og bare skabt lidt familiær råhygge. Altid topdejligt selskab – og længere væk er Göteborg jo heller ikke 🙂 Vi håber vi ses snart igen!
Resten af ferien blev også brugt på gode ting. Vi købte blandt andet fire koncerter til “5700 Summer”, en Corona-sikekr festival i Svendborg. Og ja – det kostede da lige 2.000.- at se Phlake med hele familie, men hold nu op hvor var det en fed, fed koncert – som Gaffa også gav 5 stjerner. De spillede bare pissegodt, var i godt humør og gav godt med ekstranumre. Megagodt.
Og Röskva? Ja, hun havde da lige meldt sig selv til Juniorbagedysten, så afsted med hende og mor til Aarhus og noget casting. Hun kom ikke videre – men det smagte godt 🙂
Og der blev da lige sejlet lidt kajak med ham her – som er gift med…
…hende her. En af årets meget, meget få store fester. Men damn, det var tiltrængt…
Og så prøvede jeg for første gang at lave en lydvandring. Det var i samarbejde med Odense Spoken Word festival og de bad mig lave 40 minutter til Sollerup Skov. Jeg glæder mig til at høre den :-).
Efter en fantastisk tur til Island, vendte vi snuden mod DK og havde stadig næsten 14 dage inden første arbejdsdag. Så vi besluttede os for tage et smuttur til vesterhavet og se lidt kunst på vejen. Ungerne fik valgfrihed om de ville med, og Óliver og Röskva sagde heldigvis ja-tak. Dejligt <3
Vi startede med Tørskind Grusgrav, hvor Arne Jakobsen har 9 kæmpe værker stående. Vi var positivt overraskede. De er monumentale og området er hyggeligt at gå tur i, så vi fik frokost og fik vandret i en lille times tid.
Derefter kom turen til Artland, en skov 35 km. udenfor Herning. Wow! Det var fantastisk og vi skal helt sikkert tilbage. Skoven var fyldt til randen med kunstværker, både store og små, og der var rigeligt både at se på, røre ved og tale om. Vi var der i ca. 3 timer og kunne godt have været der længere, hvis ikke det var fordi vi lige skulle nå et vandrehjem i Ringkøbing. Men vi kommer tilbage – og anbefaler det helt klart her fra 🙂
Den første aften boede vi på Danhostel i Ringkøbing. Fedt sted med både poolrum, badminton, bordtennis og lækre værelser – og tæt på byen. Om aftenen forkælede vi os selv med lidt lækkert asiatisk nede ved havnen og dalrede rundt i aftenskumringen.
Næste dag besluttede tog vi så på strandcamping. Vejret var fint, så vi hoppede i Vesterhavet og legede med bølger, hoppede i klitter og fik os en smuk solnedgang. Der er noget ved Vesterhavet som jeg er dybt forelsket i, så det er altid rart at få et skud af det indimellem.
Undervejs så vi også lidt andre jyske stoltheder…
Vi sluttede af med at se Vadehavscentret. Egentlig ville vi også have set Tirpitz, men det var Coronabooket, så det må blive en anden gang. Men Vadehavscentret var også ret fint; analogt og sanseligt i sin kobling af træ, siv, metaller og digitale projektioner, sammen med masser af skjulte højttalere med fuglefløjt og bølgeskvulp. Og så et arkitektonisk mesterværk af en stråhytte.
Og efter blot tre intense dage, så gik turen igen mod Svendborg…
- Ingen kommentarer til Mod VesterhavetCoronaen lettede sit tag, så der blev åbnet til Island. Eneste krav var en test i lufthavnen. Er du sunshine hvor var det ubehageligt – men vi slap igennem alle sammen. Og hende i midten? Maja, Mánis kæreste, kom også med i den første uge…
Landet i solskin i Akranes i Amma og Afi Isbjørns hus. Det er fedt at se hvordan ungerne bare indtager stedet og nyder det. Der gik 10 sekunder, så var de strøget ned på stranden og klipperne.
Næste dag tog vi i sommerhus med Afi og Amma Ingibjørg på Snæfellsnes. Et meget smukt sted, ca 2 timer fra Reykjavik. Med søstre og deres børn, blev vi hurtigt 17 mand – det krævede også en campingvogn og to telte 🙂
Af en islandsk sommer at være, så startede vi godt ud – og kunne endda spise udenfor. Luksus!
En gåtur efter aftenmaden på 1 time kan godt inkludere en ATV, et vandfald og tre glade unger med morfar…
Området omkring Snæfellsnes byder også på muk natur, her er det Stykkisholmurog vejen dertil.
På vej mod gletcheren for enden af Snæfellsnes, er der en klipperevne. Olli og Máni var så eventyrlystne at de forsvandt ind i bjerget og jeg måtte efter dem. Fandt dem, da der begyndte at dukke is op inde i fjeldet…
Klar til madpakke – hele flokken 🙂
En tur op på gletcheren. Den har trukket sig ca. 300 meter tilbage fra den vej der tidligere gik langs kanten.
Vandretur på den sydlige side af Snæfellsnes.
Og så hjem til sommerhuset til velfortjent aftensmad ved sommerhuset – her med Jóndi og Afi i køkkenet.
En dag tog vi så til Eldborg, en udslukt vulkan, som ligger i en nationalpark i nærheden.
På nordsiden ligger Kirkjufell, et fjeld som blev berømt, da det indgår i serien Game of Thrones.
Inden Maja skulle rejse hjem, så sluttede vi af med lidt tid i Reykjavik og så den gyldne cirkel (Geysir, Gullfoss og Thingvellir). Den gyldne cirkel er nu altid et hit.
Maja tog afsted mod syd (Mallorca) og vi tog mod nord til Seljanes.
Seljanes er 5 timer fra Reykjavik og kræver Jeep, da de sidste 90 km. er grusvej, hvoraf de 10 nærmere er klippevej. Men der smukt – og ingen mobildækning, hvilket helt klart er noget af det smukke ved stedet.
Vi ankom i smukt vejr, stadig varmt nok til at spise ude – og igen var vi 18 mand høj, med masser af søskende, fætre, kusiner og småbørn – dejligt 🙂
Min morfar og mormor havde en gård da jeg var lille. Jeg elskede at komme der. Og ja, vores tre unger elsker at være i sommerhusene på Island, men særligt ham her – jeg tror han er lykkelig.
Og far skulle da også prøve, man er vel ikke for gammel til at synes en traktor er sjovt 🙂
Forrige år gav Afi Isbjørn en kvinde lov til at slå en mongolsk Jurte op på grunden. Vi blev nysgerrige og måtte besøge den. Så vi gik ind i jurten og besøgte den lokale islandske kvinde og hendes udenlandske hippievenner fra Canada og Østeuropa – og pludselig opstod der en stemning, eller det vil sige at vi var så mange, at det ville da være synd ikke lige at udnytte chancen for en åndedrætscirkel. Fik jeg sagt at vi var en del? Inklusive onkel Ingi på 70 og fætter Raggi på omkring de 40? Forestil jer islandske mænd, der uforvarende komme til at deltage i et mindfullnes kursus i en mogolsk jurte, hvori der indgår øvelser som “send dette papir rundt så lydløst som I kan” og “træk vejret dybt og sig så en tilfældig lyd på udåndingen”. Fætters øjne var vilde, men der var ingen vej væk – og Óliver havde mere end almindelig svært ved ikke at kaste sig rundt i krampelatter. Meget, meget uforglemmelig oplevelse. Som blev fint rundet af med at vi fik et rødt garnnøgle rullet ud, som var vores fælles navlestreng – som vi nu skulle lave til et stort musikinstrument, ved at hænge ting fast, som vi fandt på stranden. Uforglemmeligt og godt for mit chakra.
En anden aften lavede vi bål. Det var også godt. Det blev så varmt at de indkøbte skumfiduser skulle grilles med 3 meter lange stænger. Så måtte man jo lave dem, med det man kunne finde.
Amma og Afi Isbjørn i en stille suntd.
Hele flokken – i passende, islandsk sommertøj 😉
Onkel Vestieinn tog ungerne ud at sejle.
…men så kom syndfloden. Det regnede uafbrudt i 48 timer – og med en undergrund af klippe, så kan vandet kun komme væk på overfladen. Så var på med regntøjet til en gåtur – og så ellers indendørs hygge.
Faktisk regnede det så meget at det næsten blev et problem, på grund af jordskred og oversvømmede veje – men vi klarede det.
Di sidste dage blev brugt i Reykjavik, med en smuk gåtur op ad Helgafell, masser af svømmetur i de udendørs, opvarmede svømmehaller og almen råhygge.
Og så så vi Ingvar Freys lille nye – kun tre uger gammel. Nurh.
Tak for en fantastisk ferie, kære islandske familie – I er vores andet hjem, og vi er meget taknemmelige <3
- 1 kommentar til Magien mod nordI slutningen af august skal vi på kanotur med Juntaen, så vi tog en øver med onklerne og spenderede en dag på Furesøen. Knaldhyggeligt. Lidt hårdt. Med redningsaktioner undervejs, planlægning fra hoften og godt med improvisation – lige som det skulle være. Og der var rigeligt til alle 🙂
Efter Corona-tiden, så tog OE en ret overraskende drejning, nemlig at droppe skemaet og åbne en højskole i stedet i seks uger. Alle timer blev sløjfet og istedet blev vi som lærere bedt om at komme med 6-9 bud på 2-3 dages kurser. Det resulterede i et katalog på mere end 60 kurser, som eleverne kunne vælge imellem. Jeg fik fem kurser; Poetry Slam, Radio, Cykling+ Havbadning & Filosofi, 3D Print og T-Shirttryk. Til det sidste kursus fik jeg lov til at shoppe materialer derudaf, og med god hjælp fra en ældre dame i Hellrup (som har en hjemmeside fra 2005) fik jeg købt rammer, farver, skrabere, lysgummi og en hel del mere.
Da jeg ikke havde prøvet det før, så tænkte jeg det var meget godt lige at prøve de 12 (!) steps der skulle til for hvert tryk, inden jeg fik et hold på 12 elever. Så jeg og projektdatteren kastede os ud i det og fik lavet lidt nyt tøj til familien :-). Det er helt utroligt besværligt – men også en ret magisk proces, med et resultat der både er personligt og holdbart i vask. Så det gør vi igen en gang.
Overskriften kan lyde som en kritisk, med det er det ikke. Sammen med fruen købte vi billetter til den 7 km. lange teaterforestilling, som egentlig er en geo-triggered, app-baseret podcast, fra Svendborg og så ud mod vest til Brechts hus. Med fire forskellige forfattere, smukke lydkulisser og gode fortællinger. Teknisk set virkede app’en også godt, så det var en fornøjelse at prøve. Solen skinnede, vi havde madpakken med og fik spenderet 3 gode timer.
Og så har kulturregion Fyn lige hyret mig til at lave en lydfortælling om Svanninge Bakker. En halv time, med indlagt interaktivitet på 10 minutter. Ca. 7 siders tekst. Det bliver spændende at prøve, og med baggårdsteatrets forestilling som inspiration, så glæder jeg mig til at høre resultatet 🙂
Efter Jannik “Ørnen” Rydahl havde blæret sig på insta med hans syrénsaft, så blev vi jo også nødt til at prøve det, da vi hørte at det smagte fab med gin. Det gjorde det, og ifølge fruen i familien, så smager det bedre end hyldeblomst. Jeg er nok ikke helt enig, men det er godt. Så nu er der 20 liter syren og 20 liter hyld i fryseren – kom forbi og smag, I ved hvor vi bor 😉 Og ja, jeg skal have arbejdet lidt på mit pose med glas og flaske, er ikke helt heldigt. Kunne godt ligne et shot fra 1989 i et metrosexuelt modeblad.
