Der sad de så. Ø-boerne. De var helt kulrede. De var vanvittige. Bilerne blev pudset. Stereo anlægget blev balanceret. Bacardi Breezers fik kappet kapslen. Byen vågnede. endelig. Stanken af sødladen candyfloss blander sig med den hårdtpumpende disco fra radiobilerne. Diskotequet hvor der med garanti ikke bliver afregnet KODA for soundtracket. Og kræmmerne er på plads. Sælger alt fra helt ægte tæpper til 550.- og helt over til ganske falske enhåndsplastøkser til 10.- Nu er det nu. Det nu vi skal frem i skoene. Vise at Stege kan godt. Fraflytterne, de forbandede svæklinge, vender tilbage til moderøen – Møn broen svajer under vægten af campingvogne og hjemvendte forrædere der ved at det er kræmmermarkedet der er startskuddet. Starten til de 250.000 turister der vælter ind i løbet af sommeren. Startskuddet til manifestationen af at fodboldklubben ikke kun er for fars skyld, men for hele øen, da den arrangerer noget som i den grad er for alle. Startskuddet til endnu en sæson med døde tyskere på klinten, fuldt bookede campingpladser, lindholm race sejlads med havnefest og det evindelige tirsdagsmarked hvor brodne godtfolk pusher karruselture og ræderlige akvareller af storslåede naturoplevelser der ville have haft bedst af bare at være blevet på nethinden. Det er Danmark i en nøddeskal. Skift endelig bare bynavnet ud – det er overalt. Sommeren er over os – intet varsel i form af forår. Bare 360 graders fuld skrue mod den sommerblå himmel, med forbrændte sommerbørn, lunkne bajere og afskallede havemøbler. Baglæns flikflak med sommerplaner om lalandia og vandrehjem. Støvede sneakers fulde af selvtilfredshed med at de nok skal blive vist frem foran den batteridrevne grammofon på Islands brygge, mens fyrene i wifebeaters crosser over til kiosken efter kebab og kildevand. Fri film. Jazzfestival. Jagt efter ispapir i klitterne ved vesterhavet. Kokosolie i kavalergangen på havnen i Skagen. Lækker lytter flydende rundt på selvbestaltet kongedømme i københavner kanaler. Og fynboer der lever videre i ukendt land, i gråzonen mellem vanlige jyske og sjællandske vrangforestillinger om stereotyper og hin hverdagspotpourri. So be it. Kom og fest med. For det er den sidste sommer i min egen kommune…
Home free!
Så skete det sørme. Vi har fået en fremleje-lejlighed i Reykjavik for ihvertfald et år. Lejligheden har lækker udsigt, ligger på 5. sal (med elevator) og 10 minutters gang fra centrum, et stenkast fra svigerfar og tæt på en fed svømmehal. Adressen er Soltun 30. Vi havde godt nok talt meget om at vi Meget gerne ville have direkte udgang til have, men på den anden side er det også dejligt at komme lidt op i skyerne med god udsigt, og så kunne tage elevatoren ned på græsset. Rent økonomisk har Ingvar forsikret os om at den er den er et godt tilbud i forhold til markedet, og der er da også indblandet lidt nepotisme i og med det er noget med at lejligheden er en kollegas, der skal til Danmark og studere i et år. Well, vi glæder os til at se jer deroppe, vi har ellerede fået hende til at efterlade en sovefsofa 🙂
Fabriksugen, Monsterbiler og Fede fodboldsko
Det kunne lyde som en ny samling af Jan Sonnergård, men er i stedet slet og ret titlen på det nyeste lille fotogalleri.
Fabriksuge refererer til det lille og geniale indslag som Stege Skole gennemfører en gang om året – ungerne i indskolingen arbejde i 2 uger værstedsorienteret, med henblik på at producere produkter som kan sælges for menneskepenge til en senere fest. Overskuddet går til de familier der ellers ikke har råd til at sende deres unger på lejrskole. I fabriksugerne må de voksne så frit vælge hvilket værksted de vil tilbyde ungerne. Jeg skabte Breakdance Recordings hvor 3 hold elever fr bh.-klasse til 1. klasse i løbet af to uger skrev tekster til 11 forskellige sange, indspillede dem og lavede covers på computer, og forvandlede dette til ialt 100 cd’ere. Det var superfede tider. Jeg fik løn for at lave det jeg elsker – selvbestaltet kreativt kaos med musik og IT – og tonsvis af meeeget glade og stolte unger 🙂
Monsterbiler – Ja, så er det hermed slået fast. Vi bor i provinsen. På lørdag er der monster-truck show ovre ved sukkefabrikken. Vi var over og se på dyrene…navne som Big Boss, Bad Boy og hjul højere end Máni.
Fede fodboldsko. Bedstefar på Island, Afi Ingvar har også spottet Mánis soleklare talent på de grønne arealer og har derfor sendt tilskud til nye fodboldsko. Han har har fået de fedeste puma-sko i byen – og en brandnew Select Fodbold. Ah Yeah!
pis!
Øv! Så har jeg været til interviewet. Og at nå dertil det var da stærkt, som hun sagde. Men. Som hun også sagde, så “you sent some real strong graphical works – so why do you aplly for 3d-modelling? I don’t see any objects in your application – like a chair or a table..” Og hun har jo fuldstændig ret – jeg sendte min kalender, en t-shirt, mine malerier, billeder og websider. Det eneste objekt-orienterede var Erlas halsskæde og selve kassen til ansøgnigen. Og hun begyndte endda at tale om kurser i Reykjavik hvor man kunne blive bedre til formgiving…men hvordan forklarer man at ‘grafisk design er da meget sjovt’ men at det er i formgivning og omverdens-design at hjertet ligger?
Pis, pis, fuck, lort, røv, øv. Og det er altså bandeord – ikke sjove ord. Men nu må vi se. Hvis ikke jeg kommer ind, så bliver jeg spontant deprimeret – trippet til Island havde altså langt mere Jazz i sig med kunstakademiet som afsæt. Men jeg kan jo selvfølgelig altid blive lærer. Og drikke kaffe. Og snakke med 45-årige damer. Og bruge kridt. Og sidde til møder. Og beskæftige mig med med at lave flot design til forældremødeinkladelser og skole/hjem samtaler. Christ. Og jo, næste år så er det jo for sent. Så er jeg fyldt 30. Og når man først er fyldt 30…
Projekt Roskilde
Kære allesammen.
Hej. Nu skal I høre. Vi vil noget så forfærdeligt gerne på Roskilde Festival begge to, fordi vi føler ikke vi helt har haft det store børnefri break sammen siden Óliver kom til verden, og vi kunne rigtig godt trænge til det. Ikke at vi fortyder forældreskabet, men man har brug for luft indimellem. Og efter et par gode koncertoplevelser sammen her i foråret, er vi faldet over Roskilde Festival som mulighed for at få lidt fed quality-time sammen. Vi kender mange der skal afsted på festivalen og vi kan endda få job på festivalen så vi sparer billetten…
Ergo!
Vores to dejlige poder vil vi gerne have passet fra d. 29. Juni til d. 2 Juli. – og vi tilbyder endda gratis kost og logi i de 4 dage festivalen varer, på det dejlige, sommerskønne Møn midt i den idylliske købstad Stege. Det er da er tilbud der er svært at takke nej til 😉
Og bare rolig, vi starter ikke kun kampagnen her på siden, vi skal også nok ringe og plage 🙂
Gør verden til et bedre sted, hjælp Kim og Erla på Roskilde ’06!!
Update Islands
Vi venter spændt videre – kunstakademiet havde desværre glemt at det var 1. Maj – og dermed fridag – på Island, så mit interview er rykket til imorgen 🙂 Et døgn mere med sommmerfugle i maven…
- Ingen kommentarer til Update IslandsJuhu! Vi aktiverer dig…
Nå, nu liiige inden vi præsenterer den seneste udvikling på emtekaer.dk, så vil jeg lige med glæde og bæven i stemmen fortælle at jeg skal til telefon interview på kunstakademiet på mandag kl. 14:00 dansk tid – så kl. 15 ved jeg måske besked (Neeej, det gør du da ikke, siger Erla). Altid rart med en retternisse bag skulderen 😉
Nå, det nye på emtekaer.dk – aftstemninger! Ta da daaa! Kig ud til højre, der kan I under vores anbefalinger se den nyeste aftstemning, og den første har Erla fået lov til at formulere – vi kan næsten ikke vente på jeres deltagelse…
Høje fem, Kim…
- 5 kommentarer til Juhu! Vi aktiverer dig…Won stæp kloza'
Yahoo!
Erla, min kære blomst af en kvinde, besluttede sig lige idag for at ringe og tjekke om de ansatte ved kunstakademiet i Island nu også havde helt fat i den lange ende – og det havde de. Det vil sige, at de havde måske endda næsten lidt for godt fat – jeg skal nemlig til samtale på kunstakademiet i overmorgen kl 9:30. Det havde bare været svært at få fat i mig. Så vi har aftalt at jeg istedet ringer imorgen, og så ordner vi interviewet over telefon eller med webcam og sår’n via messenger eller skype.
Ligesom til kunstakademiet i Danmark er nåleøjet også omkring 800 ansøgere til 30 pladser. Så alene det at det lykkedes at komme til samtale, må siges at være et godt lille klap på skulderen til hr. Emtekær. Tænk hvis jeg kom ind…wow. Så skulle jeg eddermame forfølge mine drømme til de blev forpustede…
Kryds fingre – Kim…
- 6 kommentarer til Won stæp kloza'