Kategori: Kims blog

Efter at have arbejdet igår, er jeg fuldstændig færdig. Vi var tre mand høj på arbejde og der var hele fire unger. Så vi skulle både spille playstation, spille pool, spise slik, læse bøger og i svømmehallen. Det var sørme ikke til at holde ud. Så er det godt at vi skal til fest hos Erlas veninde Solrun idag, mens svigermor passer ungerne. Solrun har været i New Your i et stykke tid og er nu bosat i Kenya hvor hun vist er projektudretter. Hendes kæreste har en firma som laver musicvidoer: www.mechaorga.com (mekanisk organisk – noget internt citat tjuhej fra en Steven Spielberg Film). De mangler bare lidt flash til den slags design. Ja, ja. Attributedropping, jeg ved det. Kedeligt, ikke sandt. Har en ven som kun omtaler sin kæreste i vendinger der har noget at gøre med hvad hun laver, ikke hvem hun er. Virker mistænkeligt. Sådan lidt “Ægte Kærlighed TM (c)” følelse. Ellers er alt vel. Óliver var syg i et par timer igår, men det gad han åbenbart ikke mere. Og Máni var på besøg hos sine fætre fra klokken 13 til 19 og de havde det herligt. Så det er helt fint heroppe. Og Kim? Han får en hel dag med socialt samvær med samme-årige mennesker idag…

Iaften går bryggeriet ind i den sidste hyggelige fase, vi skal have kapsler på flaskerne. Det er altid sjovt. Når nu vi ikke kan lege med lego mere, så er det da fedt at man må betjene kapselpåsættermaskinen. Og så er der hvedeøl til nytårsaften.

Byt N og M rumdt på jeres fjemders tastaturer – Kim

.

- Ingen kommentarer til Ølhunden glammer

Når nu sveden driver ned af panden på grund af fed julemad, og man har fået set Love Actually, så er det altid godt at spille lidt. Enten kunne man gå på www.games1.org ((Det bedste fra digg.com)) eller spille linerider. Vælger man det sidste så se lige hvor rare baner det er muligt at bygge…

Spil linerider her…

Lineriderfun

- Ingen kommentarer til Juletidsfordriv

Sidder lige og læser i Politiken Weekly, som jeg fik et halvt års abbonnement på i julegave af Erla. Godt at kunne følge lidt med i de hjemlige skærmydsler. Og af alt det jeg nu har læst, synes jeg egentlig bare at Klaus Rifbjergs digt til venskabet, i anledning af sin 75 års fødselsdag er værd at citere… Fordi det rammer meget godt, og fordi jeg jo for fanden savner vennerne derhjemme.

Et glas vand

Ræk hånden frem og lad
mig skænke dig et godt glas vand
helt gennemsigtigt klart og fint
helt køligt friskt og ligetil
det er til dig, min ven
ræk hånden frem.

Ræk hånden frem og lån
mig dine sanser
luk op for alt hvad du har glemt
og se det strømmer frem
som vand fra hanen
du blir svimmel og på samme tid
helt klar
ræk hånden frem

for sådan var det jo engang
så smukt og enkelt
køligt friskt og ligetil
med appetitten som et hanegal
og alle muskler smurt
og hår på hovedet.

Ræk hånden frem og lad mig
trykke den
for der er venskab nok og
visse ting er stadig meget enkle:
at kunne huske
at kunne se hvad der er op og ned
at være glad og vred.

Ræk hånden frem
du får et godt glas vand.

– Klaus Rifbjerg

- Ingen kommentarer til Venskab

Første juledag er en af mine ynglingsjuledage. Det er der hvor man endelig kan læne sig tilbage, mæt og tilfreds, og bruge tiden sammen med sine børn, se julefilm, lege med playmobil, lego, dublo, bygge huler og se sit snit til at læse i den nye bog man lige har fået (Paul Auster, en af de 3 Paul Auster bøger jeg mangler at læse.) Máni nægter at gå, fordi han skal bare lege og lege og lege hele dagen med sine nye ting. Og jeg skal da også love for at han blev forkælet af sine onkler og mostre, bedste- og oldeforældre og far og mor. Superdejligt. Så i dag står den bare på leg og så kl. 18 er vi endda inviteret ud så vi ikke skal tænke på aftensmad. Det kan da også være vi lige skal lidt ud, nu da sneen igen har lagt sig over Reykjavik – kulden giver en en følelse af at man nok ikke har taget så meget på alligevel.

Hjemmesiden har fået et nyt design – og det er der ikke noget at gøre ved. Væn jer til det. Jeg har en brillestyrke på -6, og jeg var træt af det gamle design med de små fonte. Desuden var der lidt for meget støj på siden i det andet design, så jeg har sorteret sidens design efter dynamik. Det indhold der skifter mest, har fået den mest synlige plads. Og resten af sidens indhold (blogs vi læser, hvem der har fødselsdag, hvad vi lytter til, nye steder på nettet osv.) er flyttet ned i bunden – ligeledes sorteret fra statisk til dynamisk, fra venstre mod højre. Altsammen inspireret af denne her fantastiske web 2.0 artikel – og så er der også tilføjet det nye Snap-plugin som er så smartenspieler at jeg bare måtte have det 🙂 Less is more. Glædelig jul derude…

PS: Kommentar regnestykket er under kommentar teksten nu, jeg skal nok få det fikset… Bare husk det indtil jeg får det ordnet.

- 2 kommentarer til 1. juledag er godt designet

Jeg fatter ikke at det skal være så vidunderligt svært at pakke noget tredimensionelt ind i noget todimensionelt. Mine julegaver ligner noget Kaptajn Klo har moret sig med i en brandert. “Se, skat, den her har jeg selv pakket ind!” – “…ja, det kan jeg godt se, Kim”. Det er selvfölgelig lettere end at pakke planer ind i punkter eller tiden ind i kuber, men jeg er snart 30 år. Jeg burde være bedre til det.
Men nu er alle gaver köbt og pakket ind, Inga og Solveig er kommet hjem fra Sverige og Danmark og så kan lille Máni og Óliver snart få udlöst spændingen. Máni er vist decideret træt af at vente, så må vi bare håbe at gaverne og aftenen lever op til forventningerne. I aften sidder jeg på et tomt fritidshjem og pakker mine egne gaver ind – skulle lige arbejde de timer af jeg skyldte fra för jeg sagde op…

- Ingen kommentarer til Ræk mig tapen…

Efter at have terroriseret skolen i hele december måned med deres ukueligt glade julesang, så havde bandet besluttet sig for a lade instrumenterne blive hjemme da der var julefrokost igår. Men der skulle selvfølgelig ikke meget mere end 3 glas glögg til, før de hev fat i en eller anden stakkels sjæl som de plantede foran klaveret og gav ham akkorder skrevet på lyserøde post-it notes. Og stak mig en kuglepen og et nodestativ af plastik, og spurgte om jeg ikke bare kun tromme på det. Og så fik den ellers en så langsom, og sjælelig udførelse at de ældre lærerinder blev helt våde om kridtholderen. Det var hyggeligt til julefrokosten, og ikke nær så turbolent som den danske “Stikmigsnapsenindenjegknepperdigpåkopimaskinen” stemning. Glæder mig forresten til at se om der kommer nogen onkel-mails rundt om gårsdagens julefrokot på 55éren. Hvis ikke der gør, så kan det dog også være et tegn på at det gik godt. Efter det kollegiale samvær gik mig og Erla ned gennem byen, og fik viklet os ind på en pool-bar, hvor vi hver vandt et spil og i julefredens navn derfor lod stillingen stå på lige fod. I dag tager jeg så den ene af af to julevagter – småbørn fra 9-17. Og vi skal i Zoo, i det vejr der er blevet kaldt det værste i 40 år. Der er oversvømmelser, bortskyllede broer og redningsaktioner af får og heste på hele sydlandet heroppe. En veterinær katastrofe hedder det vel. Og nu når vi kommer tættere på jul, så er der efterhånden så travlt at det er svært at have tid til juleblues…

Sjaumst!

- Ingen kommentarer til Julefrokost

Midt i min juleblues besluttede jeg mig for at gå alene i biffen. Som den halvfede neurotiker, Bridget Jones, men istedet for at se borte med blæsten, så skulle Kim da ind og se Saw III. Den islandske fætter Raggi beskrev film triologien Saw som værende Porno for psykopater, og jeg giver ham ret. Mit sæde var ikke stort nok til at jeg kunne krybe så langt ned i det som jeg ønskede og jeg så kun filmen med mono lyd, da jeg konstant havde en finger i øret og halvt lukkede øjne. Den var dybt forfærdelig. Er du gal hvor en omgang blod, gore og indvolde. Så jeg fik mig rykket mig lidt ud af juleelendigheden, og fik brugt en aften på at tænke over noget ganske andet end emtekaer.dk’s fremtid, den dårlige julesamvittighed som far og almen livslede på grund af manglende interessefællesskaber. Godt på sin helt egen særegne måde.

Filmen gjorde så også at jeg kom hjem kl. 00:30, og lige skulle bruge en halv time på at dysse overfriske Erla lidt ned (hun havde jo ikke haft nogen at snakke med hele aftenen), så vi kunne sove. Lidt for sent at se dyner, fordi jeg er eksamensvagt idag fra kl. 8 til 9:30. Og den obligatoriske cowboykaffe blev heller ikke drukket imorges, da jeg tænkte at jeg bare ville løbe hjem iseng igen kl. 9:30, men det viser sig at vi gudhjælpemig skal i Kirke og have julebal og hvad ved jeg med skolen. Overvejer lidt om jeg skal spille den uvidende dansker og sige at “Det vidste jeg sørme ikke noget om….” På den anden side stod Sigrun så lige der med julelys i sine øjne og fortalte om fakler, og hvordan de store hentede de små og om at det ikke handlede om Jesus men om at være sammen. Amen.

- 1 kommentar til Mere kaffe, tak…