Island, part 1

VI stod og glippede med øjnene tre timer før flyafgang. Lidt vel tidligt på den. Suset af København havde ikke helt lagt sig – måske er en af sidegevinsterne ved at være flyttet til Svendborg at man nu rent faktisk nyder at få duften af brosten lidt indenbords. Vi lånte Jeppe og Annas lejlighed og fik os en pizza og hvedeøl til aftensmad nede i skydebanehaven, mens ungerne drev rundt imellem soppebassiner og legestativer. Flyturen gik over al forventning. At konen så har udsat sig selv for samme tur, uden at være to voksne, tidligere på året, det fatter jeg ikke. Og uanset hvor meget en børnefamilie påstår at en tre-timers flyvetur gik uden problemer, så lyver de altid lidt. På den anden side, så er alt jo relativt – dvs. at den gik flyvende i forhold til at der var ingen gråd, simultan søvn fra ungerne og ingen belskift. Der var masser af traven frem og tilbage, overfede medpassagerer og andre irriterende unger, men det kunne som sagt have været meget værre. Huset vi er landet passer os glimrende. Der er to legeværelser til ungerne, det ligger lige ved siden af en superfed, nyrenoveret svømmehal og i samme bydel som svigerfar. Efter indflytning tog vi over til svigerfar og fik grillet lammelår – og ungerne tog sig en tur i jacuzien med Solveig og Arnor. Efter en omgang sondering ved middagssnakken, lader det til at alt er ved det gamle. Folk passer deres arbejde og deres studier, har ikke tænkt sig at blive skilt, får nogle børn og starter vel en lille revolution hist og pist. Derefter tog vi ned i midtbyen for at gøre Kim lidt jaloux. Eller det vil sige at vi skulle ned og låne et jakkesæt til den begravelse vi var til i dag, for sådan noget som jakkesæt er ikke noget som hverken Kim ejer eller som han har lyst til at tage på efter han selv har rejst med det. Henny og Kristjan havde fået sig et superhyggeligt to-etagers hus fra 1908 i midten af Reykjavik, som de var ved at sætte i stand på den gammeldags maner. Mand, det var lækkert. Osede af Reykjavik og gode gamle dage. Klokken var efterhånden 23 efter en omgang snak, så vi tog hjem for at putte unger – Röskva plagede om at sove 🙂 I dag startede dagen så med at Máni fik 39,4 i feber – og vi skulle til begravelse. Så moster tog ungerne, jeg iklædte mig kejserens nye klæder, og vi tog over for at begrave Erlas farmor. Jeg skulle bære kisten sammen med Erla og seks andre – hvilket i forvejen havde gjort mig en anelse nervøs. Men ved hjælp af spejling og gode instrukser blev det en både smuk og vellykket begravelse. Det var forresten både samme præst og i samme kirke som Röskva blev døbt, hvilket for mig skabte gode bånd. Lige nu er Máni ved at komme sig, Óliver er taget i spejderhytte med resten af familien og Röskva og jeg er trætte efter turens første omgang svømning. Hun ville SELV køre i alle rutschebaner – hvilket hun (næsten) fik lov til. Så imorgen tager vi så på landet sammen med resten af familien – og håber Máni kan klare det. Næste uge skal jeg så i lydstudie tre gange for at indtale en dansk børnebog på 104 sider, tjekke op på udstilling – og sikkert i sommerhus med familien. Det er fedt at være tilbage 🙂

- 1 kommentar til Island, part 1

Tak for en fantastisk housewarming!

Når man som jeg og Erla er et par rodløse unge mennesker, der prøver at få tre børn, ny by og jobs til at gå op i en højere enhed, så er det ubeskriveligt lækkert at se at vi kan samle så mange dejlige mennesker omkring os. Vi havde en fantastisk dag med jer allesammen, og vi går stadig og smiler over den fede fest vi havde. Tak for alle de gode grin, for de dejlige gaver, for den lækre mad og for at vise både danseglæde, børneoverskud, praktisk håndelag og for at give uvirderlige vennetjenester når vi nu ikke har nogen bil selv. Vores dejlige hus og have fik en stor bunke karma smidt ind, naboerne fik mødt baglandet og dem af jer vi har talt med siden, virker også overmåde tilfredse med weekendens fest. Det var formidabelt 🙂

Mi casa, su casa –

Kim, Erla, Máni, Óliver, Röskva og Múggi.

- 3 kommentarer til Tak for en fantastisk housewarming!

Med kajak mod parnasset…

I torsdags var jeg ude at hilse på de nye kolleger. Og det lader til at de er en omgang søde, festlige og friske mennesker. Selv chefen var ude at vende på de vilde vover iklædt redningsvest, og bagefter nød vi møglækker picninc, bål, øl og jovial snak – der endda blev så hyggelig at klokken blev 01:30 på en almindelig torsdag. Det var rigtig godt – og er med til at sætte en god streg under min job-beslutning for næste år. I weekenden var Erla derefter nede og drikke sig i hegnet i Berlin, mens jeg drev de tre unger rundt i manegen herhjemme sammen med bedstemor. Det var nu også ganske fede timer, vi fik set danmarks største naturlegeplads, fik svømmet og ristet marsmellows ved bålet om aftenen. Og så startede ugen igen – endda på ganske interessant vis. psfyn.dk har jo, som I alle ved, stadig godt med storm i sejlene og det bringer mere og mere med sig. I aften var jeg inviteret op på rådhuset som forfatter, for at være med til at udgive en folder om Svendborg, sammen med 20 andre grafikere og ca. 10 forfattere. Sammen med to grafikere skal jeg så skrive en tekst om to steder i Svendborg, og meningen er så at folk skal følge et “spor” igennem byen, hvos de så selv kan sanse, se og læse om de 22 stader. Projektet virker dejligt frit og friskt og de andre deltagere havde mange gode input. Udgivelsen af bogen sker så til Litterturfestivallen i Svendborg, hvor psfyn højst sandsynlig også skal arrangere et slam. Så i de dage bliver hr. Linnet nok en travl mand, men for en gangs skyld er der vist lidt gryn involveret. Kulturen trives og familien ligeså. Og på vejen hjem faldt jeg så over nogle forladte drankerbindigsværkshusknusteflaskervinduermadresterhagekorsboliger nede i midtbyen, som jeg straks måtte ned og fotografere. Men se, det er en helt anden historie…

- 3 kommentarer til Med kajak mod parnasset…

Klanfest 09

For en uge siden stod vi så badet i sol, på den sydvestlige del af Fyn. Troels og jeg havde knoklet i timer for at få det op at stå, og der var da tidspunkter hvor vi overvejede at smide håndklædet i ringen. Men da jeg lå i solen med Erla, en øl i hånden og hørte på jysk reggae, mens vores unger løb rundt og legede med kusinerne, så var alt helt okay alligevel. Vi gør det ikke igen foreløbig, og vi lærte en hel del – men det var en superfed weekend. Erla hjalp med at få en god olympiade på benene (specielt ringridning var et hit), og vi fik både spillet brædtspil, snakket og super lækker mad – lavet af familiens kulinariske jernmennesker. Lidt ærgeligt at weekenden ikke var længere, for det var som om at hele flokken gik i sync denne sene lørdag eftermiddag for en uge siden. Det kunne være man skulle aftale fælles ø-lejr istedet næste gang :-). I dag har vi så haft besøg af et par lokale islændinge, lavet bål og snobrød og nydt pinsesolen. Hvis dagen i morgen bliver ligeså varm, så tror jeg vi smutter på stranden og sopper for første gang…

Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 056 Klanfest 2009 Lars 2009-05-24 005 Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 021 Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 017 Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 060 Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 051 Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 034 Klanfest 2009 Lars 2009-05-23 078

- 2 kommentarer til Klanfest 09

En travl weekend.

Jeg skal da love for at de kære unger er kommet hjem i familie-tumbleren igen. Fredag holdt Mánis skole en stor festival, som de havde arbejdet på i en uge. Det kulminerede i et 6 timers langt program hvor Máni var på scene og synge, der var boder med Hønse-Skidning (say what?), Tombola, kræmmermarked, tarzan baner og meget mere. Det godt for forældrenes tyrkertro på nordre skole at se de kunne stable et så fedt arrangement på benene. Og efter ungernes hjemkomst er det jo superrart at se at de bare stortrives alle tre – og det er også noget de selv giver udtryk for. Lørdag stod de så på fodbold stævne for Máni i hans nye klub, SFB – mens Oliver og Erla lavede børnehavens kolonihavehus. Og søndag blev så til pladereception og koncert på Naturama og skolebio for Máni. Så den hverdags stabilitet vi derfor også sigtede efter, har altså sænket sig over den lille familie. Ikke at det dermed er rent trummerum, for jeg skal da love for at google-calendar er godt fyldt op lejrskoler, poetryslam, konfirmationer und so weiter. Og måske er det ikke så ringe endda. Vi mødte endda et islandsk par ved fodbold klubben, som selvfølgelig kender hele Erlas familie, hvilket er meget typisk. Nu skal jeg så bare lige finde mig et godt job og nogen gode sjukker, så tegner alt lyst.











- 2 kommentarer til En travl weekend.

Ikke så ringe endda.

Det var fredag eftermiddag da den velkendte duft af Århus slog sig ned omkring mig. Havde for anden gang på en uge efterladt den stakkels kat til sig selv derhemme, men jeg mente at jeg efter fire dages arejde med hus og lektier havde fortjent lidt påskeferie. Den lokale biograf viste ikke noget af interesse, så jeg gik istedet op til Aros. Det viste sig at museet både fire interessante udstillinger på samme tid. De to af dem var permanente og indholdte indtil flre eklassikere, såsom Warhol og hesteofringen. Desuden var der en grafisk veludført og narrativ interessant udstilling fra en vis hr. Larsson fra broderlandet – og som rosinen, så var kælderen viet til Enter Action – digital art now. Det var tre gode timer jeg tilbragte derinde. Og Boy skulle selvfølgelig også beskues (tænk sig, de havde fundet spytklatter i håret på ham, da de havde ham til rensning forleden – mine fordomme om mine landsmænd trives desværre…) Efter endt kunsteventyr ringede jeg til Emil og bød mig selv på middag – hvilket viste sig at være fortræffeligt. Trine havde forældrene på besøg, så maden var ekstra god – og da de også var fra Fyn, så var det ikke svært at falde i snak. Efter et par timer tog vi ud til Troels, som holdte førselsdag med sine sjukker. Der var chips, rødvin og tv-2 på anlægget. Hvilket var fint til et par timer – men så skulle den også have gas. Fra 24 til 05 tog vi ind og fik serveret gratis øl og drinks og fed musik i ridehuset til presentaarhus festival. Patrick er The Man og ejer ridehuset når det kommer til fester. – Det var helt fantastisk – og vi stavrede hjem til Emil gennem morgen Århus. Lang tid siden mit hoved har fået sådan en omgang. Så kom min mor og hentede sine to trætte drenge, og vækkede dem med en pølse og et spil minigolf på marinaen. Troels fik læsterlige tæsk. Fordi han er dårligere til minigolf end jeg er. Sådan er det – det er bare fakta. Ebeltoft ventede derefter forude, og det går sin sædvanlige gang med lækker mad, tur med mormor underarmen og is på havnen. nu skal vu ud og bestige mols bjerge, sigtende mod lammesteg i aften. Men så skal jeg også hjem, nusse om katten og gøre huset klar til Erla og ungerne endelig snart kommer hjem… Det var så den påskeferie. Og det var jo ikke så ringe endda.

- 2 kommentarer til Ikke så ringe endda.

Så blev han (næsten) færdig…

Så er det så tredjedagen for ham græsenken. Og nu begynder der så at være lidt tomt i huset. Men det lader til at Erla og ungerne har det dejligt deroppe – vi snakker sammen hver dag. Og Island ligner sig selv, lader det til. Der er fuld fart over feltet – selvfølgelig lige en anelse mere end sædvanligt, da det jo er påske og de er på besøg… Tirsdag og Onsdag gik med at lave undervisningsmateriale – og torsdag aften. Torsdag dag blev brugt til at rydde op i hele hytten, og så cykle ud til en kollega og hilse på med et par øl og sige tillykke med det nye hus og den nye unge. Nu vil jeg så gå ned og fejre at jeg er færdig med alt det hårde arbejde – der er lavet 38 siders opgaver til 19 sange – og så mangler der bare korrektur, layout og finpudsning. Det når vi nok. Imorgen skal spenderes på lidt havearbejde og så måske en tur til Århus for at møde bror – og derefter mor….

Well, lidt pics fra Island:




















Til sidst en lille Ajax Deep Zoom test… Det ser måske ikke ud af meget, men det har potentiale. Billedet her er 7000 x 3500 pixels og fylder 11mb i .jpg format. Det vilde er at browseren kun henter det den har brug for – hvilket betyder at man vise højtopløselige billeder på ret lille plads. Det er meget snedigt – og jeg tror allerede nu jeg har planer for hvordan psfyn til efteråret kan være foran beatet med deres første e-zine… (vi laver et e-zine sådan som alle e-zines kommer til at se ud om 5 år, når alle engang har få touch screens og kan zoome ved hjælp af gestures. Nemlig.)

Leg lidt med zoom, og se hvad jeg mener.

- 2 kommentarer til Så blev han (næsten) færdig…