Jep, når man føler at ens børn kunne finde på at skære et stykke af ens lår, koge det og æde det, hvis de var sultne, så er det på tide at føle lidt hvem man er uden børn, uden det store MOR malet over det hele. …. ok lidt overdrevet, men virkeligheden er sovs på trøjen og skoaftryk på nederdelen. At når jeg går på toilettet er der i hvert fald en lille person, der banker på og insisterer på at døren bliver åbnet (ja – det må da være børns hellige ret at være sammen med deres mor hver gang de har lyst. Hun skal ALTID være der, ellers bliver de ikke harmoniske individer og den store SAMVITTIGHED æder morens hjerne, så hun kan blive et tomt hylster der tjener), og døren bliver da også tit åbnet, sådan at moren samtidig med at hun tisser, kan give det mellemste barn nattøj på og tage lidt nullermænd i hjørnerne….. Og lave bækkenbundstræning, sådan at hun ikke kommer til at tisse i bukserne til børnenes gymnastik, hvor moren også skal være aktiv, hoppe og være deltagende. Jep, det ville da være totalt egoistisk af moren at tænke at hun bare kunne stjæle sig til lidt tid, bag en låst toiletdør. Bare lige tisse og sende sms i fred, eller noget….. For fred har hun ikke godt af. Men så kan de være at morens mor inviterer hende til en kvindekonference på hotel, hvor hun så får et døgn – uden dårlig samvittighed (føj da) – taler, spiser, danser og griner, med andre sjove, kloge kvinder. Hvor moren sidder til bords med selveste miljøministeren og fjoller. Dejligt. Måske vanedannende.
- 6 kommentarer til Lidt mor pauseOldefars bord
Jeg ved egentlig ikke om det er oldefars. Men jeg ved at det er håndlavet. Gedigent snedkereret. I Danmark. For mange, mange, mange måltider siden. Bordet har holdt sølvbestikket hos min mormor og morfar, jeg har spist ved det selv som ganske lille, det har holdt øllerne under gymnasiets liv på Frederiksberg og det er siden fulgt med op til Island. At det nu er mine unger der sidder ved det, betyder at det nu er 5. generation der hver dag mødes over bordets flade og udveksler minder, tanker, samtaler og får tilfredsstillet deres sult og tørst. Og selv om bordet er ved at være præget af sin alder, så nænner jeg ikke at smide det ud. Det skal med videre. Så i stedet har jeg nu givet bordet en overhaling. Og det har taget sin tid…
1. Først skulle den gamle lak og aviserne af. Derefter skulle malingen under det af…
2. Dernæst skulle bordet slibes, limes og skrues…
3. Da træet ikke var særligt pænt, besluttede jeg mig for at udsmykke det igen. Først havde jeg tænkt noget kartografisk med Island og Danmark, men det ville være træls at sidde og blive mindet om et afsavn hver gang man skulle spise, så jeg valgte i stedet at stencilere den islandske nationalblomst. hvilket indebar at blæse den op på 4 stykker A2 karton…
4. Skære den ud… (det tog lang tid)
5. Male bundfarven…
6. Lægge skabelonen fast…
7. Male resten sort….
8. Give det 2 gange lak…
8. Fortryde det hele og finde på noget nyt. Hvilket vil sige at klæbe op og skære ud med malertape…
9. Spray antikhvidt udenom…
…og så mangler jeg bare at give det lak. Så bordet lever videre og kommer til at bære mange fornøjelige aftener fra toppen af bakken i svendbor. Og sikkert nærmere dets arnested, byen Emtekær på Fyn som jeg selv er opkaldt efter.
| Route & Maps Generator |
PS: Forrige post var en aprilsnar. Jeg tæller ikke biler i rundkørsler i Reykjavik i min barsel. Desværre – det kunne ellers være helt vildt sjovt.
- 3 kommentarer til Oldefars bordMit mærkeligste job indtil videre…
Jeg har prøvet en del mærkelige jobs gennem tiderne. Indtil nu var det jobbet som kegle-rejser på en restaurant på Frederiksberg, der tog prisen. Der skulle jeg stå og rejse de kegler de rige overklasse frimurer-drenge havde væltet og råbe pointene til dem – og hvis de så råbte “Hvad?” tilbage, så hævede jeg pointene som jeg råbte tilbage, og så gav de drikkepenge. Derudover har jeg også arbejdet i en videobutik og som manager i et fossil-brud i USA. Altsammen med hver deres charme. Men seriøst. Det deltids-job jeg begyndte på i går er fanme stenet. Som jeg har skrevet tidligere, så er det gået helt galt med valutaen, og da mine barselspenge ikke er noget at råbe hurra for, så besluttede jeg mig for at se om ikke der var noget freelance / deltid / kommunalt arbejde som jeg kunne få mens jeg er på barsel. Og det var der så – og jeg havde min første arbejdsdag i går. Min ansættelse kræver at jeg arbejder mellem 3 – 8 timer om ugen og jeg må selv bestemme hvornår jeg gør det. Og det jeg så er blevet er trafikoptæller for rundkørslerne i Reykjavik kommune. Hvilket er meeeeget stenet. I dag sad jeg i min parkerede bil og talte bilerne i en rundkørsel i 1½ time, mens Röskva sov til middag. Og jeg fatter ikke hvorfor de ikke bare kan lægge en snor over vejen til at tælle bilerne, men det er noget med at rundkørsler ikke har et linært trafikmønster. Hvad ved jeg. Men det er et nemt jo, og da jeg kan gøre det hvornår jeg vil så er det nemt at passe ind med Röskvas middagssøvn. Lønnen er også okay (de har nok lidt svært ved at få fat på folk) – dog lidt underligt at den bliver udregnet på gammeldags akkord manér i forhold til brutto-ton, hvilket vil sige at jo flere tunge køretøjer (lastvogne og busser) jeg tæller op, jo mere får jeg i løn. Sikkert en slags kompensation for den helbredsbelastning ham der tæller (mig) bliver udsat for. Så måske jeg skulle prøve at se om der var nogen rundkørsler ude omkring lufthavnen med masser af trucks. Nå, well. Det var en lang smøre om noget relativt kedeligt, men det var bare lige for at fortælle at vi igen har fået råd til kylling og hvilke følger en valuta devaluering også kan have… Videre, bare videre mand….
På job i Reykjavik:
Lidt hjemmeside opdateringer
Som I kan se, så er der nogen der slapper af ved at løse Soduko, andre sidder og justerer JavaScript og laver menuer til deres hjemmeside. Men der er da lidt nyheder undervejs. Foto-linket øverst åbner nu et lidt mere brugbart fotogalleri, menuen er blevet lækker at se på og snart så skifter vi sikkert video-udbyder, da jungletrommerne i cyberspace siger at flickr.com snart vil tilføje video til deres service. Vi vil selvfølgelig stadig linke til YouTube videorene, men jeg har en fornemmelse af at flickr vil tilbyde lidt bedre kvalitet. Desuden er der en større WordPress opdatering undervejs, 2.5, som måske vil gøre siden en snas hurtigere. Well, det var alt fra den hjemmegående far….
- 1 kommentar til Lidt hjemmeside opdateringerVandspejl
I går var Röskva så for første gang i svømmehallen. Udenfor i sneen. 6 måneder gammel. Jeg kan stadig huske da Jeppe stod med Liva på armen bag glasruden i svømmehallen i Reykjavik og så på mig med frådende vantro i øjnene, da jeg gik udenfor i sneen med Öliver kun iklædt badetøj. Men Röskva klarede det også i fin stil. Det gjorde jeg også. Næsten da. For man skal passe på med at gå i svømmehallen på de tidspunkter hvor der normalt er mennesketomt. Det er der alle tosserne kommer ud. Jeg har stadig billedet af ham den ældre, halvfede herre der uden blusel stod og lufttørrede sig i skridtet med hårtørreren. Arrgh! Nå. Men resten af dagen var fin. Vi tog i studiet og hun snorksov i et par timer, mens jeg fik begyndt på et nyt maleri. Og herunder så en lille video af mit tredje barn (fik i øvrigt lidt et chok da jeg stod og så på den nyligt samlede triptrap stol til hende – pludselig stod der tre børnestole. Det ligenede efterhånden en mindre børneinstitution ude i køkkenet). Hun opdager sig selv i spejlet…
- 2 kommentarer til VandspejlVel overstået…
Lige nu ligger min dejlige kvinde og tager sig et velfortjent hvil ovenpå en dag som hun har drejet inspirerende skarpt. En dag med en fed gåtur ned i dalen, mange gæster, lækre hjemmebagte kager og et fødselsdagsbarn der i den grad nød opmærksomheden. Så Óliver kom meget vellykket ind i sit tredje år, takket være sin fantastiske mor 🙂
Mit hood…
Til hamingju Ása
7.jan har smukke Ása (Vésteins kæreste) fødselsdag. Til lykke.
Og hvordan går det så ellers her. Jooo jeg burde jo være i det gode hjørne. Et lovende år er lige begyndt og vi er sunde og raske alle sammen. Jeg har dog lidt svært ved at bevare mit positive syn og det gode humør. Lidt træls. Fordi hver gang jeg er lidt ked af sådan nogle egentlig irrelevante ting, (som den nye lejlighed o.l.), bliver jeg flov over det. Vi har det jo godt og jeg gider ikke være så forkælet at jeg ikke kan være glad for det jeg har og fokusere på det. Så, hver dag kommer jeg lidt nærmere det gode humør og de positive tanker. Det hjælper også, at Kim er glad og positiv og giver mig et kærligt spark, hvis jeg bliver for negativ. Vi har jo ingen seriøse problemer, og derfor synes jeg også det er så latterligt, at lade sig gå på af uvæsentlige ting, som en dårlig lugt o.l. Men ikke desto mindre, går det mig lidt på en gang imellem. Men som I kan læse her arbejder jeg på at blive et bedre menneske og det er vel det det gælder om. At have lyst til at udvikle sig :).
Nåh, nok om det. I dag var vi i Akranes og havde en hyggelig farvel til julen. Bål og alfer og sådan. Vi glemte vores kamera der, så billederne må vente. Her i juletiden, har der været lidt dramatik i min familie i forhold til at vi flytter til DK ( en lignende dramatik som vi oplevede hos nogle i DK da vi skulle flytte hertil) til sommer. Forståeligt nok er min familie kede af denne beslutning og bekymrer sig for vores ve og vel. Men som vi siger til dem er det jo ikke verdens ende vi flytter til og det er kun vores næste skridt i livet. Hvem ved, hvad der så sker? Jeg trænger i hvert til PLADS og til mit eget sted snart. Og det gælder også her at jeg ønsker at være glad og positiv og være taknemmelig for de væsentlige ting i livet. Så længe folk har det godt, der hvor de er, bevarer deres gode helbrede og har det lidt sjovt en gang imellem…. er det så ikke skønt?
Nåh, nok om lommefilosofiske tanker om livet.. 🙂 Håber at I allesammen har det godt og hygger jer i vintermørket. Personligt er jeg træt af mørket, men heldigvis har vejret været til at have med at gøre de sidste par dage, og regnen og blæsten har taget sig en pause. Forhåbentlig en lang en. knus fra fru Linnet.
- 2 kommentarer til Til hamingju Ása