Efter at have stået af bjergene i Sverige, så var det næste projekt at få hjulpet storebror. Han har fået sig en lys lejlighed, tæt på Anna og pigerne, så nu skulle der lige shines op Så fra torsdag til lørdag stod den på dåseøl og malerdampe. Med i crewet var både Lars, Louise, Troels og Clarissa, så det var fine timer. Og så skulle man måske tro at det var det. Men nej. Fredag aften bød pludselig på en af den slags byture, man kun har hvert femte år. Troels og jeg endte med at hænge ud med et slæng som havde penge nok og jakkesættene på – og som ejede diskoteket Karel, som vist er lidt wannabe Nasa. Så personalet ryddede folk væk fra det bord vi ville have, der kom sprutflasker i isspande, fint dekoreret med energidrinks og fyrværkeri – og ret hurtigt kom der også ladies som kunne lugte guld….og resten er historie. Det var formidabelt. Nu står den på en uge med Poetry Slam workshop, forældresamtale med Röskva – og OSO Projekt ude på arbejdet. Og hvis det her vejr fortsætter, så ryger havemøblerne snart udenfor 🙂
- Ingen kommentarer til MalerhjerneVallåsen 2012
Vejene op i mod stedet var ørkesløse at køre igennem. Idyllen var der, men der var ikke noget sne at se. Men fremskridtet har trumfet den globale opvarmning, så skibakkerne var super. Den første dag væltede regnen ned, hvilket gjorde at vi blev dyngevåde, og blev nødt til at omdanne hytten til en sauna om aftenen for at få tørret vores tøj. Det gjorde nu heller ikke noget – drengene synes det var hyggeligt at vi alle rendte rundt i underdrenge. Dag to var super. De startede igen på børnebakken, men efterhånden som solen brød frem, tog de mod til sig og kom over på den 1.5 km. lange piste… Og på 3. dagen havde de prøvet alle pister, på nær den røde pukkelpist, og kunne selv tage med både tallerken-, anker- og stolelifter….og råbte et frejdigt “vi ses!” inden de drønede ned ad bakken. Mine egne evner lod ikke til at have lidt ubodelig skade efter 5 års pause, så det var fedt at drøne ned over snedynerne igen. Turen gjorde godt nok et hæderligt indhug i den daglige økonomi, men det var alle pengene værd – og nu er de kar til storturen til Trysil næste år, sammen med Hans og kompagni… Det var SÅ fedt 😉
Svensk, brændefyret jacuzi
Vi nåede et halvt spil Settlers, så plagede de om at komme i seng 🙂
….okay, videoen er al for lang – men er sikkert et kært minde om et par år!
- Ingen kommentarer til Vallåsen 2012Det var da barda bedste ;-)
Solen smed om sig med stråler, mens ungerne blev strøget ud over Tåsinges bakker, godt pakket ind i krigsmaling, våben, højt humør og stor madpakke. Med Valdemar Slot som kulisse blev der dræbt orker, kæmpet mod amazoner, løftet sten, fortalt eventyr, fundet knogler, set teater, spillet musik og meget, meget mere. Det var i alle henseender en fantastisk dag – og dejligt at min tro Væbner, Frank, kom med og også lod Albert bide skeer med fantasi og våben. Det tog lige lidt tid før Röskva turde komme tættere end 5 meter på en Ork – og Máni var heller ikke helt tryg, men efter en god frokost og lidt indkøb af nye våben, så blev der slagtet. Og så snart de kom hjem til Mellemvej, gik de i gang med at blande eliksir af juice og frugtfarve, hvorefter de gik over og slog nabobørnene ihjel. Tillykke, DR, det gjorde I faktisk rigtig godt 🙂
- Ingen kommentarer til Det var da barda bedste ;-)Og så blev Máni 9 år :-)
Vores fantastiske søn, storebror, barnebarn, fætter, ven, elev, gymnast, humorist, tænker, rollespiller og så meget meget mere. Tak til Máni fordi han kom til verden.
- 2 kommentarer til Og så blev Máni 9 år :-)
Lidt flere billeder fra Röskvas fødselsdag
Tillykke med de fire, skat :-)
Kære Röskva. Der er ikke meget du må nøjes med i livet indtil videre, men denne gang må du – for jeg har kun støvede mobilbilleder af din fire-års fødselsdag. Den var ellers fin, og det var du også. Fire år. Tænk sig. Der er så mange ting der er særlige ved dig – for det uvidende hjerte er det at du er fars eneste pige – og at du er den eneste af mine børn der er blevet født i Island. Men der er meget mere, og måske skulle jeg have vidst det da du lærte at gå i en alder af 10 måneder. Du var lidt hurtigere end drengene. Lige siden har du bevæget dig, og dine egne danse og dine gymnastiktrin kan gøre selv sommerfugle svimle. Dine umiddelbare sværdslag i kampen med dine brødre, får hver gang din far til at smile. Din ubetænksomme bestigning af klatrebjerget i Djurs Sommerland i en alder af 3 år, fik omkringstående mødre til at trække vejret lidt hurtigere. Og du snakker. Snakker, så selv en lærer kan føle sig forpustet. Du snakker, og danser, smiler og slås. Du vil hjælpe med i køkkenet, selv bestemme dit tøj og din mors feministiske tilbøjeligheder og drengepigethed har du smidt ud med badevandet. Dig, og alle dine ting, skal helst være lyserøde som sukker, neglelakken skal sidde fint og i legetøjsforretningen er det hylderne med køkkenmaskiner der er de interessante. Og du giver de bedste krammere. Når du hænger fast om halsen, og bliver hængende i mere end en høfligheds sekund, så ville jeg ønske jeg kunne strække minutterne ud til sekunder. …og hvis man er ekstra heldig får man et kys med på vejen. De dage bliver din far både yngre, rankere og helt særligt glad. Du har fyldt de første fire år godt ud, og jeg glæder mig altid vildt og inderligt til at se dig – du er fars pige, og jeg knuselsker dig til Pluto og tilbage igen 😉 Tillykke, krølle.
Livet på Ollerup:
Jeg følte mig meget macho i dag, jeg besluttede mig nemlig for selv at reparere min græsslåmaskine. Det tog kun 1½ time og 25 forbandelser, så virkede den igen. Omend den hoster noget – men det er nok bare årstiden, den har sikkert fået pollen i membranen. Og ellers så nyder jeg stille stilheden. Det har været 14 fantastiske dage på Ollerup, men også 14 dage med intenst samvær døgnet rundt. Der er en følelse i mig når jeg møder på arbejde, at her måtte tiden godt strække sig ud. Det er simpelthen så fedt derude. Tiden bliver brugt på lange, basale diskussioner om selve ordet tillid, værdidiskussioner om unge og retten til et seksualliv, faglighed og musik, musik, musik. Alt sammen noget man aldrig så skyggen af i “folkeren”. Og en elevflok som har noget så dyrebart som ambitioner. Jeg har også indrettet mit eget lille hood i serverrummet, og har pyntet døren med gamle taster og xkcd-udklip.
Og så det bedste. Jeg har fået tildelt otte fantastiske elever, som er “mine” i et helt år. Jeg er deres “papfar” – og at få lov til at være så tæt på otte unge mennesker, er noget af en gave. Samtidig er der dejlige og sjove kolleger, lækker mad konstant og skønne omgivelser. Mit klasselokale ligger med panoramavinduer på første sal, med udsigt over skolens park – og med eget thekøkken. Til morgensang står forstanderen og spiller sax, og i skolen seks øvelokaler er der både prof. lydstydie og alt fra Nord Electro til oldschool Hammond. Mmmmh. Som den første IT-Gerning fik jeg hele skolen over på Google Apps, hvilket alle er meget tilfredse med – nu er det bare den underliggende hardware del med krydsfelter og serveradresser jeg lige skal have snoren rundt om…
Herunder er lidt billeder fra min kontaktgruppetur, hvor vi cyklede til Svendborg og badede, derefter tog vi på maskinen og indspillede tre numre og lavede mad – og til sidst tog vi hjem på Mellemvej og holdte bålaften til kl. 01, hvorefter de crashede på førstesalen. Jeg er sikker på ar Ollerup er det helt rigtige de næste mange år – og de har allerede booket vores band til foråret, med fuld tarif 🙂 …og kære Máni, Óliver og Röskva – I skal dælme have nogen gode undskyldninger klar, hvis I vil undgå efterskole 🙂
Rie – min “tutor”, har været på OE i 10 år.

Stine og hendes kontaktgruppe:

Jam på Maskinen – det blev til U2 – One + Lean on me + Always med Erasure

Spisning i gården ved Maskinen:

- 3 kommentarer til Livet på Ollerup:






































































































