Forfatter: Kim

Dette er overspringshandling nummer en million. Men emtekaer.dk uden søndagsblog er lidt ligesom et sejl uden vind. Eller noget. Og så må jeg vel gøre det. Set udefra, så har det på papiret været ret gode tider. Jeg havde en superfed workshop i Vordingborg, hvor jeg blandt andet oplevede den gru at undervise en af mine elever fra en tidligere 5. klasse, som altså nu gik i gymnasiet. Med et blev jeg meget gammel. Dernæst fik jeg under vild hast anskaffet mig en møglækkert Nikon d80 dSLR kamera, en billedmaskine af dimensioner. En ting som vel nok kan frembringe glæden ved at fotografere igen. Fredag morgen sad jeg så i toget fra kl.05:00 for at nå på arbejde. Lidt af en joke – og i toget fik jeg så en SMS om syge børn, hvilket gjorde at jeg måtte blive hjemme. Hvile sig? Nej da. Derimod var det vel meget passende at sende konen til Ramsus Nøhr kocert, for derefter selv at nyde 7 timer i Odense Idrætspark med Máni, da han skulle deltage i de Fynske Mesterskaber i Spring/Rytme. Jeg skal undlade at udtale mig om mine holdninger til arrangementet, da Máni nu kan læse, men knægten var da i det mindste glad. Så blev han sendt hjem, og jeg nappede lige et par timer på Mimetatret, da jeg var blevet udtaget til at deltage i Z-Faktor, på baggrund af et digt jeg havde sendt ind. Men da jeg ikke vandt, så smækkede jeg med døren og skyndte mig hjem. Snobrødende knitrede lystigt i solen om søndagen, hvor der var legestue med otte unger i haven og årets første bål. Og nu er det så mandag. Vi har lige været til lækker og hyggelig fællesspisning på Erlas skole, som konen selvfølgelig havde arrangeret. Röskva har tilmed haft øjenbetændelse i tre dage, og har i dag sprunget sin trommehinde, hvilket betyder at hun er på både penicillin og øjendråber. Jeg skal skrive udtalelser til min 10. klasse og min kære kone har også travlt. Så lige nu savner vi helt klart noget familie der bor lidt tættere på. Både for at få lidt aflastning, men også så ungerne kunne få lidt luft fra mor og far. Det kan godt blive lige lovlig trædemølle. Der kunne Island altså nogen ting. Well, om tre uger er der 10 dages ferie, så vi overlever jo nok – som altid. Nu vil jeg kravle i seng, så jeg måske kunne vejre lidt overskud i løbet af ugen.

Fællesspisning på kvindernes kampdag – gæt hvem der lavede maden?

Máni får bronze.

Z-Faktor

Rasmus Nøhr, en flødebolle i fuldt vigør

Z-Faktor

Máni på spring

…og mit digt til Z- Faktor:

- 3 kommentarer til Med øjne så tunge som to dråber sand

Det var så det årti. Og jeg skal da love for at der har været fart på. En uddannelse, mit eget bryllup, to huskøb,et hussalg, tre børn og dertil hørende fødsler, seks jobs, seks folkeregisteradresser, syv landebesøg, to tv-optrædender, tre bogudgivelser, tre kunstudstillinger, en cd-udgivelse, et par festivaller og flere fester, fire bilkøb, en polterabend og sikkert en masse mere… For min egen hukommelses skyld, så har jeg prøvet at se på de ti år og tilføjet de større begiveheder – nogle nævnt, mange glemt… Og skriv endelig kommentarer, hvis der er noget I mener jeg bør huskes på…

2000
Forstuvede fingeren til DAD koncert på rådhuspldasen til nytårsaftenen – som blev udført i guldjakkesæt.
Blev kæreste med den dejligste kvinde på jorden, Erla.

2001
Flyttede sammen med den Erla.
Rejste til Vietnam og Thailand med Erla. Motorcykel og vandfald…

2002
Købte et vrag af en bil med Hans og Mads og tog på et uforglemmeligt roadtrip til Kroatien.
Fik min første søn, Máni.

2003
Afholdte mit eget surprise bryllup på Zentropa, med fede mennesker, lækker mad og møgfunky musik.
Fik den bedste polterabend en mand kan ønske sig. Sorry, men den kan altså ikke slåes.
Købte mit første hus – eller, det vil sige, mit første kolos af et bofællesskab på Østmøn.

2004
Købte min første bil?
Blev færdig som lærer.
Flyttede til Møn i bofællesskab med kone og barn.
Første job som lærer – Marienberg Skole. Yeah!

2005
Fik min anden søn, Óliver.
Andet job som lærer – Stege skole.

2006
Flyttede til Stege.
Solgte mit første hus.
Flyttede til Island.
Oplevede Iceland Airwaves med Martin og Lasse – det var Crazy Ass!
Begyndte i den islandske havbadeklub.
Tredje job som lærer – Langholtsskoli. Hvilket inkluderede et gig for borgmesteren iført bongotrommer.

2007
Fik min første datter, Röskva
Afholdte  min første solo kunstudstilling – iblandet mange fede fester i gallariet med den islandske flok.
Flyttede til Hædurgardur.
Fjerde job som lærer – musik og dansk på Laugalaekjarskoli.

2008
Fik endelig min første vilde jeep-tur i Island, med knækkede aksler og det hele.
Afholdte min anden solo kunstudstilling.
Rejste til Danmark med lille Röskva til jobsamtaler og Troels´ abefest af en fødselsdag.
Så på 14 forskellige huse i Danmark – og købte mit andet hus, med god hjælp fra Bygholmerne.
Femte job som lærer – med jobsamtale over Skype – på Thurø skole.
Startede Poetry Slam op på Fyn – og afholdte mesterskaber!

2009
Afholdte min tredje solo kunstudstilling i hjertet af Reykjavík ved søen.
Fik skabt røre i andedammen da jeg for første gang ufrivilligt skulle skifte job. Det gav udslag i en plakat på 3 x 2 meter, i vejrbestandigt nylon.
Sjette job som lærer – på Gudme skole – http://www.youtube.com/watch?v=XfTiw02Iu9s

2010
Kom ud at rejse med familien.
Afholdte første gruppe-kunstudstilling på SAK.
Begyndte at gå til volley igen, spillede mere musik og slukkede computeren fra 7:00 til 21:00 hver dag.

Well, godnat derude – om 16 minutter er jeg så 33 🙂

Gave ønsker går i retning af hjemmelavet / skrevet, biogavekort eller tøjgavekort til januarudsalget.

Stayr real,

Kim Linnet, aka. “Der Alte”

- 5 kommentarer til Det var så nullerne!

Lad os tage den bagfra engang. Julekagerne ligger nu i dåsen. Med et let strejf af glasur over sig. De fleste af dem ganske nysseligt pyntet, men som man kunne forvente af dagens ungdom, så synes de det der med at pynte kager, det var kun lige spændende en enkelt bradepandes tid, så kunne man nok godt finde på noget mere spændende. Så de sidste 50 hjemmebagte brunkager, de blev spredt ud over hele bordet, hvorefter undertegnede måtte more sig med at stresspynte. Men, hey – det var hyggeligt.

En af de lokale autister som vi tager os af indimellem:

Röskva foretrak at gøre det med ske:

Sidenhen er der jo sket et lille mirakel. Der er en plante der har overlevet i mere end en uge. Det skyldes ikke magi eller au-pair, men den simple årsag at Óliver har overtaget pasningen.

Lørdagen gik med Workshop nummer II i det rollespils-regi jeg så ganske småt har stablet på benene med Peter / trivselsudvalget på Mánis skole. Planen er at vi mødes og laver vben og dragter i et par timer om lørdagen, og når sår forårssolen kikke frem, så tager vi ud og slår hinanden ned i det grønne løv. Efter vi således havde været maskuline i et par timer, så var det tid til at drage mod Manís gymnastikforenings julebal, hvor der var nisse-rockband og godter i en stor pærevælling. Röskva er jo rædselsslagen for julemanden, så da der kom hele 14 af slagsen gentog hun manisk efter far, at julemanden er sød, julemanden er dejlig. Hvis man siger det nok gange, så passer det nok til sidst 🙂

Et lille sjovt aberdabei, som siger lidt om HVOR travl november var, det var at vi skulle til kaffe-æbleskiver hos naboen efter juleballet. Da vi tager tøj på, så kigger Röskva på mig, og sige “farvel, far.” Jeg smiler til hende og siger, “Nej, Röskva, far skal med…” Så vender hun sig mod mor og siger “Farvel, mor.” Hvorefter Erlas fortæller hende at hun sørme OGSå skal med. Så flipper hun helt ud og jubler og klapper og “Far og mor med – og far og morog faaar ! Og Óliver og Máni med og Röskva…” og så fremdeles. Minder lidt om en gammel 70´er børnesang “Når min far kommer hjem, så´min mor lige gået…” Skønt.

Og apropos november, så bliver jeg da vist liiige nødt til at vise lidt billeder fra den lejlighed vi fik stillet til rådighed, da kunstner-Kim skulle ned i det sydsjællandske og undervise i Poetry Slam. Induktions komfur og havudsigt – jamen, mindre kan jo ikke gøre det:

Så efter en hæsblæsende november, så bliver blikket og energien vendt lidt indad, mod hjemlig hygge og nære projekter. De første halve år med nyt arbejde, 10. klasse og mellemtrinnet er ved at være gået – og jeg må jo indrømme at lige netop 10. og 5. er yndlingsårgange. De store er så store at de er sjove og inspirerende at være sammen med og 5. sluger viden og er frække på charmerende måde. Vi slutter lige med en sidste kommentar, som Óliver nok vil hade mig for – men det er nu mere så jeg ikke selv glemmer den:

I svømmehallen, omklædning, på vej hjem:

Far: “Hov, Óliver, der er da vist en prut i de underbukser der.”

Óliver: “Det er ikke en prut far, der er lort”

Far: “Ja, okay – men du skal lige ha nogen rene på.”

Óliver: “Det gør ikke noget far – det er tørt.”

Far: “!?!”

God søndag derude 🙂

- 3 kommentarer til Så gik der kage i den