At indse man er nået til The Justice

Engang var det bryllupperne der væltede ind over kalenderen, så kom barnedåberne, konfirmationerne, studenterfesterne – og nu begynder 50 års fejringerne så at drysse ned. Jeg kan huske da jeg fyldte 40 – der sagde min bror noget med at sporene nok var lagt, sådan i store træk, så nu var det noget med at nyde den vej man nu er slået ind på. Jeg ved ikke hvad det er med de 50 – der er noget ved det, som jeg ikke helt kan forlige mig med. På en druktur drengetur til Malmö var en af de andre snart 50 årige der kaldte det en sorgfuld tid – man siger nok endegyldigt farvel til til den del af livet, der lugter bare lidt af ungdom – og må finde sig tilpas i omgivelser der er mere præget af ro, blomster, keramik og krimier. Rygterne siger at selv i de alternative og åbne miljøer, som eks. borderland, der er man ikke en af the cool kids, når man når over de 40. Emma, som endda er en vårhare på under 40, synger også om det:

Og måske er det fint nok, at man er nået til The Justice, som shakespeare kalder alderen. Og ja, alder er bare et tal – og jeg må også holde op med at mene, at alle handlinger fra nu af kun kan være enten småborgerlige/konservative eller patetiske, det er trods alt ikke rigtig til at holde ud at høre på i længden. Hvis du gerne vil være 54 og gå i hættetrøje og købe dig en DJ-Controller, jamen for fa’en, så gør det – vi er vel eferhånden gamle nok til at skide på hvad andre tænker; så er det bare lige den indre stemme der også skal lukke r…. Glæder jeg mig til den 23. januar? Ja, sku’ da.