Baggårdsteatret skrev og spurgte om de måtte bruge teksten fra min video i deres næste nummer af teateravisen. Det måtte de da. Teksten havde åbenbart ramt noget, endda også hos familiemedlemmer som bekymrede ringede ogs purgte om de var “Idioten der ringede”. Det var de ikke. Da jeg lavede teksten, blev jeg samtidig bedt om at komme med mit kulturelle fix, og jeg foreslog åben scene på maskinen. Og man ville jo være en klaphat, hvis ikke man selv udnyttede sit kulturelle fiks. Så det gjorde jeg. Tog ned og lavede slam og havde en formidabel aften. Igen. Så oaserne lever stadig i bedste velgående, heldigvis…
- Ingen kommentarer til Oasen leverEndnu et efterskolebesøg
Ungerne skal, så vidt vides, på efterskole. Det er vi nogen der har ret gode erfaringer med. Vi er begyndt at kigge rundt. Der er jo nogen som på forhånd er dømt ude, fordi de enten har et for elitært og snævert syn på idrætten, og måske har en leder der synes at fuld tilstedeværelse på en efterskole skaber et godt arbejdsmiljø for lærerne, eller fordi de er for store. Så søgningen er indsnævret til efterskoler på Fyn eller i midt-/sønderjylland (så vi undgår broen), som har mellem 90 – 150 elever og som kan tilbyde spring og boldspil.
Indtil videre så har vi været forbi Ringe og Ryslinge – og har nu skrevet ham op på Koldingegnens efterskole. Vi skal besøge flere, og man kan også skrive sig op på flere, men Koldingegnens var knægtens eget valg. Der er omkring 100 elever, den ligger gudeskønt ned til vandet og har idrætsvalgfag i stedet for linier. Máni lagde under rundvisningen mærke til at de hyggede sig, når de spillede volley, og at “…man godt kunne lave fejl, uden at de andre synes man var dårlig.” Jeg synes det virkede til hyggelige værelser, lækre undervisningsfaciliteter – og så har de en 10. klasse som er prøvefri, måske det kunne være noget for knægten. Men nu ser vi lige hvordan det går med 9. klasse først 🙂
- Ingen kommentarer til Endnu et efterskolebesøg







