At have mor lidt i fred

Óliver synes det er lidt fedt, at kunne være den lille lige nu, når Røskva er af sted med far. Han sidder i klapvogn, bliver båret op ad trapperne og siger en gang imellem gugi gaga. Og I dag, da vi var hos bageren sagde han ligepludselig meget højt “jeg bliver nødt til at kysse dig mor” (Ég verður að kyssa þig mamma). 🙂 Og et andet godt citat er fra i aften, da vi talte med Kim og Röskva på skype og han blandede lidt dansk og islandsk og sagde til sin far “viltu koma hjem”?.

Jeg selv har været meget rastløs i dag. Ubehageligt og jeg kan ikke være i min egen krop. Håber en god nats søvn kan hjælpe på det. Hvad det skyldes? Joooo nok flere ting. For det første er Kim og Røskva af sted og det er underligt. For det andet, så er forårsaktiviteterne begyndt på jobbet hvilket fortæller mig at det drager mod en ende der. Hvilket er skønt og betyder sommer, men også lidt trist, da jeg kan lide mine kollegaer og mit arbejdssted og bliver faktisk ked af at skulle holde op der. Jeg er meget glad for at undervise i matematik og så er jeg heldig at få lov til at gøre det 30 timer om ugen. Så det er ligesom starten på farvel der.

Og så har jeg gjort alt det jeg skal. Jeg har købt hus. Talt med banken. Fået mig et arbejde. Bestilt container. Skrevet børnene op til skole og daginstitution. Opsagt vores lejemål. Opsagt børnehaven her. Så…. nu begynder følelserne at rumstere rundt. Det er lige om lidt det sker.

Og igen er det lidt underligt at være alene om det, fordi det føles så anderledes for mig end for Kim. Og det ved jeg selv om man aldrig helt kan vide hvad et andet menneske tænker og hvordan han/hun har det, så ved jeg at vi har det forskelligt, med lige præcis dette. Og det kan være underligt en gang imellem. Og jeg kan føle mig lidt ligesom da jeg var lille og ønskede mig at min mor og far havde nået at få et barn mere sammen, sådan at jeg havde en bror eller en søster at rejse imellem hjemmene sammen med. En som delte mine rammer.

Men…. det skyldes nok bare at når Kim ikke er hjemme, så har jeg for meget tid til at tænke og så får jeg for lidt mad :).

God nat.

- Ingen kommentarer til At have mor lidt i fred

Søndag i Reykjavík

Nu tager vi snart af sted til fætter Arnórs første fødselsdag. Han fyldte 1 år i går og skal fejres i dag. Den fine frue her i huset, har bagt marengstærter i dagens anledning og bølle bob et og to har dekoreret med bær. Vi har tænkt os at tage forbi biblioteket, aflevere bøger og måske kan ungerne afreagere lidt. 🙂

Prinserne (ikke så sofistikerede endda) slåsser, griner, leger og pjatter og har nu været i gang i 4 timer, så nu er det vist på tide at skifte lidt omgivelser. Det hele er vådt udenfor og blæser lidt, så jeg har ikke gidet ud.  Så dovn kan man være.

Jeg hører at Trolles fest var en succes og mere end det – lyder som en rigtig god dansk havefest med det hele 🙂 Nyd solen og den positive stemning. Vi sender knus herfra.

Og… videre med programmet – vi skal vist i tøj.

- 2 kommentarer til Søndag i Reykjavík

Snöft

Nu har jeg sendt min dejlige mand og datter af sted til Danmark. Pas nu godt paa dem, jeg glæder mig allerede til at faa dem hjem igen…….

Og rigtig god fest til Trolle.

Vi tre herhjemme ser frem til en aktiv weekend. I dag skal vi være sammen med fætter Arnór Breki, maaske svömme og grille. I morgen er der aabent hus i börnehaven og söndag födselsdag hos fætteren, som fylder 1 aar. 🙂 Saa tiden skal nok gaa hurtigt.

Der er ved at være meget faa almindelige weekender tilbage her i vores Reykjavik liv. Meget mærkeligt at tænke paa. Vi skal pakke lejligheden sammen 6.juni og aflevere den den 7., saa det er jo lige om lidt. Og saa tager vi af sted til Kroatien i 14 dage 🙂 sol sol sol sol skin paa mig…..

Naah, nu maa jeg vist videre i programmet – eleverne har forladt mig for nu, saa jeg har ingen undskyldning mere.

knus fra græsenken i Reykjavík

 

- 2 kommentarer til Snöft