Jeg har prøvet en del mærkelige jobs gennem tiderne. Indtil nu var det jobbet som kegle-rejser på en restaurant på Frederiksberg, der tog prisen. Der skulle jeg stå og rejse de kegler de rige overklasse frimurer-drenge havde væltet og råbe pointene til dem – og hvis de så råbte “Hvad?” tilbage, så hævede jeg pointene som jeg råbte tilbage, og så gav de drikkepenge. Derudover har jeg også arbejdet i en videobutik og som manager i et fossil-brud i USA. Altsammen med hver deres charme. Men seriøst. Det deltids-job jeg begyndte på i går er fanme stenet. Som jeg har skrevet tidligere, så er det gået helt galt med valutaen, og da mine barselspenge ikke er noget at råbe hurra for, så besluttede jeg mig for at se om ikke der var noget freelance / deltid / kommunalt arbejde som jeg kunne få mens jeg er på barsel. Og det var der så – og jeg havde min første arbejdsdag i går. Min ansættelse kræver at jeg arbejder mellem 3 – 8 timer om ugen og jeg må selv bestemme hvornår jeg gør det. Og det jeg så er blevet er trafikoptæller for rundkørslerne i Reykjavik kommune. Hvilket er meeeeget stenet. I dag sad jeg i min parkerede bil og talte bilerne i en rundkørsel i 1½ time, mens Röskva sov til middag. Og jeg fatter ikke hvorfor de ikke bare kan lægge en snor over vejen til at tælle bilerne, men det er noget med at rundkørsler ikke har et linært trafikmønster. Hvad ved jeg. Men det er et nemt jo, og da jeg kan gøre det hvornår jeg vil så er det nemt at passe ind med Röskvas middagssøvn. Lønnen er også okay (de har nok lidt svært ved at få fat på folk) – dog lidt underligt at den bliver udregnet på gammeldags akkord manér i forhold til brutto-ton, hvilket vil sige at jo flere tunge køretøjer (lastvogne og busser) jeg tæller op, jo mere får jeg i løn. Sikkert en slags kompensation for den helbredsbelastning ham der tæller (mig) bliver udsat for. Så måske jeg skulle prøve at se om der var nogen rundkørsler ude omkring lufthavnen med masser af trucks. Nå, well. Det var en lang smøre om noget relativt kedeligt, men det var bare lige for at fortælle at vi igen har fået råd til kylling og hvilke følger en valuta devaluering også kan have… Videre, bare videre mand….
- 3 kommentarer til Mit mærkeligste job indtil videre…
Hvor langt ude at jeg hoppede på den!!! Og hvor køligt at du holdt masken i eftermiddags 🙂
Nå ja, sin naive sjæl har man jo så åbenbart i behold. Jeg hoppede engang på en aprilsnar om, at nogle mennesker synes det er fedt at surfe i tornadoer.
Glædeligt forår, og god grill imorgen (eller var det også en aprilsnar?)
góður Kim þú ert að verða alger Íslendingu eða hvað
flott borð ættir að sýna þeim myndir af því í Exo gæti verið góð hugmynd til framleiðslu