På dette billede holder Harpa, som jeg underviser sammen med, Röskva.
I fredags tog Röskva og jeg på tur. Op på min skole for at vise damen frem. Hun blev godt modtaget og som billedet viser er hun en kiggetrold 🙂 Senere på dagen mødte vi så kollegaerne igen, da der var en lille komsammen for at sige farvel til den fragående viceinspektør. Det var hyggeligt at komme ud og møde kollegaerne igen og vi fik gaver og knus, så det var rart.
Ellers har jeg, i den sidste uge, været inde og se 3 film på den internationale filmfestival. De var gode allesammen. I går så jeg kunsten at græde i kor. En lidt tragikomisk film. Det var fedt at være ude og opleve lidt kunst og kultur, selv om jeg blev lidt træt efter de sene forestillinger (ja midnat er lidt sent 🙂 ).
Men herhjemme har jeg også oplevet lidt kunst, da jeg, i mine gamle kasser, bl.a. fandt efterfølgende digt. Skrevet 27.jan 2000.
Sidder i bussen, ser på folk, der går rundt i par.
Tvivler på mig selv, min værdi
og dog, en svag lyd, som en hilsen fra Gud. Varm rislen op ad ryggen, svar på min eksistens.
Jeg lever. Jeg er. Jeg har fået en sms.
Ja, så kunstnerisk var jeg det år 🙂
I lørdags var vi, den lille familie, på vores første tur sammen, hvor vi ikke skulle besøge nogen. Vi var nede i byen og hyggede og gik rundt indtil moren var næsten frosset til is. Det var rigtig hyggeligt at være af sted allesammen og Røskva klarede det i fin stil, ved at sove i barnevognen.
Nåh, jeg må tilbage til hverdagens sysler
knus Erla
- 3 kommentarer til På visit
Nu getid thid ekki lengur sagt “den lille familie”, thid erud “den store familie”:)
Nú fer ég og kaupi minnisbók, hef alltaf sagt að þú eigir að byrja að skrifa. Ætlaðir alltaf að verða rithöfundur.
mamma
Nákvæmlega